Vi sidder solidt lukket inde herhjemme, som de fleste andre. Jeg erkender blankt, at vi har det MEGET bedre end rigtig mange andre - lønnen kommer ind, jeg kan arbejde hjemmefra uden problemer, og vi er alle her i huset i bund og grund nogle introverte nørder, der nærmest ser det som en fordel, at vi slipper for at omgås andre mennesker. Så vi overholder alle restriktioner. Vi ser kun os selv og 1 anden person - min datters veninde - som selv kommer fra en familie på 4, der ikke ser nogle andre overhovedet. Men min familie ser temmelig anerledes på det. Vi er inviteret til fødselsdag på lørdag, hvor vi ville blive 12 hvis vi kom - og det har vi så meldt afbud til. Og det forstår de SLET ikke noget af.
Så jeg var bare nysgerrig over, i hvor høj grad folk på Sidelinien overholder de officielle retningslinjer. Derfor en lille poll om hvor mange mennesker uden for jeres husstand, som I har set PRIVAT i den seneste tid - og for at vælge et eller andet, så bliver over de seneste 2 uger - og med set, der mener jeg været sammen med i mere end 5 minutter indenfor.
EDIT: OK, det blev ikke den OPTIMALE overskrift i den poll :-) Men det står lige her oven over, hvad det er jeg spørger om :-)