Oprindeligt indsendt af
Andreas Hansen
Enig! Og altså: Det er selvfølgelig endnu mere kompliceret end det. Når vi skal vurdere FCK's succes i dag, er det jo ikke blot Ståle vs Jess - men Ståle + stab vs Jess/PC + stab.
Der er jo blevet skiftet helt vildt ud, ligesom FCK har fået to markante assistenttrænere i stedet for en, hvor man må formode, at ikke mindst Neestrup har mere at skulle have sagt end Wiggen i sin tid.
Jeg tilhører den sikkert spinkle fraktion, der var vild med Ståle, men som - så vidt jeg husker - nærmest siden 2014 problematiserede managerrollen. Havde vi en meget fodboldstærk bestyrelse, kunne det måske have fungeret. Men her virkede det kun som om, at NCH for alvor havde en dialog med Ståle. Meget godt kan man sige om NCH, men end ikke han selv vil vist påstå, at han længere stod for fornyelse. Ergo manglede Ståle kvalificeret sparring - altså for alvor at blive udfordret på strategien, og når tingene ikke helt kørte. Dialogen med Kvist i bestyrelsen var i al fald absolut ikke-eksisterende selv under den sportslige nedtur i 2019/2020. Det har Ståle sagt ret tydeligt. Samtidig gjorde Ståles udvidede rolle hverken vidundere for vores scouting eller for Ståles fokus på mandskabspleje (igen kun set udefra!).
Nu er rollerne ENDELIG blevet opdelt igen. Og for mig at se er den mest interessante profil i det nye setup PC.
PC tog fra dag 1 enorm styring, og er helt utrolig klar i spyttet om, hvor han vil have FCK hen. Jeg bilder mig ind, at det smittede af på truppen, fordi man nu endelig helt klart kunne se retningen på det nye projekt - og hvad man helt præcist skal levere både nu og fremover som en del af FCK. Det er præcis det DNA, som bestyrelsen snakkede så meget om efter fyringen af Ståle, men som var så svær at blive klog på i Jess' første tid i klubben.
Den meget sene tilgang af PC gjorde, at vi reelt missede et transfervindue, og at spillerne i et eller andet omfang ikke vidste, om den sportslige ledelse reelt ville dem på sigt. Det tror jeg ikke, de er et sekund i tvivl om med PC, og det er fedt. Samtidig ser det umiddelbart ud til, at vi har haft et af de mest succesfulde transfervinduer længe.
Bevares, ikke alt lykkedes - og transfervinduer er nu engang lettest at vurdere på sigt. Ingen aner jo endnu, om eksempelvis vores nye islandske supertalent nærmest får os til at glemme Daramy. Men for mig er det væsentlige, at det nu ENDELIG virker til, at vi har en solid plan A, B, C og D, hvor Ståle i den grad haltede, når plan A ikke holdt (Bendtner på en fire måneder kontrakt FFS!!!).
At PC er kommet til, har uden tvivl også gjort Jess' hverdag nemmere. For Jess er ved gud ikke en managertype. Hans force virker til (bl.a.) at være mandskabspleje og at skabe relationer. Jess er good cop, og PC er bad cop - og det virker p.t. til at være en ret fed kombi.
Om setuppet så holder, må næste krise vise. Det kan ikke være andet end en svaghed i strukturen, at PC ikke har sat ledelsesteamet overhovedet. Og lige så stor en styrke det er at have så stærke assistenttrænere som FCK har, lige så potentielt farligt må det også være for Jess, hvis Neestrup eller Sellés internt skulle træde mere i karakter. For FCK kan det så til gengæld vise sig at være en styrke, hvis PC/truppen på et tidspunkt vil af med Jess, og der så står en assistenttræner til at kunne tage over, som allerede kender systemet indgående, og som har truppens respekt.
Så altså: Ståle/Jess giver ikke meget mening at stille direkte op overfor hinanden. Det er det samlede setup, som er interessant, hvoraf Ståle så bare udfyldte en stor del af det fra 2014 til 2020.