Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Man må sige, at PC har formået at få ryddet godt og grundigt op i truppen, og de tilgange, vi har fået udefra, har indtil videre vist sig at træde forholdsvist gnidningsfrit ind i truppen, mens de unge har presset sig på til spilletid. At foretage store udskiftninger i truppen, og så at få dem til at klikke og spille godt fra start uden et års tids sammenspil, det er noget, Ståle og CV tidligere har haft særdeles svært ved, jf. sæsonerne 11/12, 14/15, 17/18 og 19/20. At det er lykkedes indtil videre i denne omgang skal tilfalde PCs og Jess' arbejde. Set i det lys, så er transfervinduet ret tydeligt bestået.
Hvis vi skal tage de kritiske briller på, så er det ikke lykkedes PC at få tyndet lige så meget ud som forventet i de dyre kontrakter. Ja, Bjelland og Grytebust er udlejede, men vi skal stadig betale en stor del af deres løn. Og vi lider et måske større økonomisk tab på Bartolec end hvad man måske kunne have gjort, altså have fået lidt flere penge, end hvad det lader til at vi har fået.
Vi kan også stille spørgsmålstegn ved hvorvidt vi har fået nok fart ind på holdet på nuværende tidspunkt, især efter salget af Daramy. Singh virker spændende, men kan modstanderen lukke ned for ham, især nu hvor han ikke er for alvor spillet ind på holdet, så kan man godt være en smule bekymret over hvor meget (eller lidt) fart, vi har på kanten.
Endelig er jeg en smule "meh" over at truppen lige nu er for "pæn". Der er ikke længere nogle af de typer, som udover at være skidegod, også kan pisse modstandernes fans for alvor af ved bare at trække vejret, à la Fischer, Zanka, osv. Det tætteste, vi har på det, er Wilczek, og det er udelukkende pga. hans fortid i BØF, at han pisser dem (og mange af os) af. Jeg er dog overbevist om at VK kan blive det over tid.
En sidste ting: Når nu det lader til at Zanka har fået sin kontrakt revet over i Fenerbahce, så kan vi sagtens skrive kontrakt med ham efter at vinduet er lukket. Hvis han skal være tilgængelig, når vi skal spille i Europa i efteråret, skal vi dog have skrevet kontrakt med ham og indregistreret ham senest i aften kl. 23:59. Og gør vi det, så lever jeg fint med at vi har Ruben "The Rock" Gabrielsen rendende i fire måneder som reserve, selv om det i alt kommer til at koste os knapt halvanden million kr.