Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 338

Emner: Danske hold i Europa 21/22

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Danske hold i Europa 21/22

    Danmarks 13. plads på UEFAs landerangliste efter 19/20 sæsonen betyder, at den kommende 21/22 sæson kommer til at se 5 danske hold i de europæiske turneringer, hvilket er for første gang siden 14/15 sæsonen. Fordelingen af de fem hold i de tre europæiske turneringer, hhv. Champions League (UCL eller CL), Europa League (UEL eller EL) og Conference League (ECL), er som følger:

    CL: Nr. 1 og nr. 2 i ligaen
    EL: Pokalvinderen
    ECL: Nr. 3 og 4 i ligaen

    Det danske mesterhold indtræder som udgangspunkt i 3. CL-kvalrunde via Champions Path. Dog rykkes den danske mester op til CL play-off runden, hvis 20/21 CL-vinderen er kvalificeret til CL-gruppespillet i forvejen via en ligaplacering. De seneste 22 år er det kun sket 2 gange, at den forsvarende CL-vinder ikke var kvalificeret i forvejen, og i skrivende stund har 11 af de 16 tilbageværende hold i Champions League en placering i den hjemlige liga, der giver direkte adgang til Champions League.
    Den danske mester er garanteret et europæisk gruppespil, da taberen i 3. CL-kvalrunde overføres til play-off runden i EL-kvalen. Et nederlag i EL play-off runden medfører en direkte plads i ECL-gruppespillet. Dette kan dog veksles til en garanti på minimum EL-gruppespil, hvis CL-vinderen er kvalificeret i forvejen, da et samlet nederlag i CL play-off runden medfører en direkte plads i EL-gruppespillet. Altså kommer den danske mester til at spille minimum 8 europæiske kampe i løbet af sæsonen. Første kamp i 3. CL-kvalrunde spilles 3./4. august 2021.

    Den danske sølvvinder indtræder i 2. CL-kvalrunde via League Path. Skulle man tabe i 2. CL-kvalrunde, overføres man til 3. runde i EL-kvalen, og et nederlag der betyder, at man ryger over i ECL play-off runden. Ergo er den danske sølvvinder ikke garanteret et europæisk gruppespil, trods man er sikret minimum 6 europæiske kampe. Man skal dog blot formå at avancere fra én enkelt kval-runde, før man er garanteret et europæisk gruppespil, og dermed minimum 12 europæiske kampe. Første kamp i 2. CL-kvalrunde spilles 20/21. juli 2021, altså 9 dage efter EM-finalen.

    Pokalvinderen indtræder som det eneste danske hold automatisk i EL-kvalen, hvor man indtræder i play-off runden. Man er dermed også automatisk sikret et europæisk gruppespil, og minimum 8 europæiske kampe, da taberen i EL play-off runden havner i ECL-gruppespillet. Første kamp i EL play-off runden spilles 19. august 2021.
    NB: Hvis pokalvinderen slutter i Top-2, ryger pladsen i EL play-off til bronzevinderen, som dermed sikres europæisk gruppespil.

    Bronzevinderen (eller nr. 4) indtræder i 3. ECL-kvalrunde, og er kun sikret minimum 2 europæiske kampe, da et samlet nederlag betyder europæisk exit for denne sæson. Første kamp i 3. ECL-kvalrunde spilles 5. august 2021.

    Nr. 4 (eller nr. 5 eller nr. 7) indtræder i 2. ECL-kvalrunde, og er dermed det første danske hold i aktion i Europa i denne sæson. Samlet nederlag betyder europæisk exit, og man er derfor kun sikret minimum 2 europæiske kampe. Første kamp i 2. ECL-kvalrunde spilles 22. juli, altså 11 dage efter EM-finalen.

    Dermed er de danske hold sikret minimum 26 europæiske kampe, heraf 12 gruppekampe.

    Danmark starter sæsonen som nr. 20, da den gode 16/17 sæson, hvor man hentede 8.500 point primært takket været FCKs CL-eventyr og EL-knockout kampe mod Ludogorets og Ajax, glider ud af regnskabet. Da man i den kommende sæson har 5 hold med i Europa, betyder det at det enkelte holds præstationer betyder mindre i det samlede regnskab end når et land kun har 4 hold med. I skrivende stund skal Danmark i den kommende sæson hente flg. ind på nedenstående lande for at komme i Top-13:

    - Serbien* (4 hold): 4.000 point - svarer til 20 sejre mere i kvalifikationen eller 10 sejre mere i gruppespillene
    - Cypern (4 hold): 3.125 point - svarer til 16 sejre mere i kvalifikationen eller 8 sejre mere i gruppespillene
    - Tyrkiet (5 hold, sikret min. 2 hold i gruppespil): 1.825 point - svarer til 9 sejre & en uafgjort mere i kvalifikationen, eller 5 sejre i gruppespillene
    - Schweiz* (4 hold): 1.550 point - svarer til 8 sejre mere i kvalifikationen, eller 4 sejre i gruppespillene
    - Kroatien* (4 hold): 0.375 point - svarer til 2 sejre mere i kvalifikationen, eller 1 sejr mere i gruppespillene
    - Tjekkiet* (5 hold): 0.125 point - svarer til en sejr mere i kvalifikationen, eller en uafgjort mere i gruppespillene
    - Grækenland* (4 hold): 0.025 point - svarer til en uafgjort mere i kvalifikationen
    *) Har stadig hold med i knock-out runderne i EL i 20/21. Tallene kan derfor ændre sig.

    For FCKs vedkommende vil man i tilfælde af europæisk deltagelse være sikret seedning hele vejen til gruppespil i en eller anden form:
    - I CL-kvalen (Champions Path) vil man være seedet i både 3. runde og play-off, og såfremt man når CL-gruppespillet, vil det ift. de nuværende hold på CL-pladserne kræve, at LOSC Lille ikke bliver fransk mester, og at enten Shakhtar Donetsk eller Red Bull Salzburg ryger ud i kvalifikationen, hvis FCK skulle være i 3. seedningslag. Derudover skal Olympiakos ikke hente mere end 2 sejre i den nuværende europæiske sæson, eller også skal de ikke lykkes med CL-kvalifikationen.
    - I CL-kvalen (League Path) vil man være seedet i både 2. og 3. runde, mens man vil være useedet i play-off runden (og dermed sikret EL-gruppespil), medmindre hverken PSG eller Lyon slutter som nr. 3 i den franske liga, OG de øvrige ligaer fortsætter uændret.
    - I EL-kvalen (såfremt FCM vinder the Double, og FCK bliver nr. 3, eller man ryger ud i CL-kvalen i League Path) vil man være seedet hele vejen til gruppespil, og vil på nuværende tidspunkt være i øverste seedningslag i EL-gruppespillet.
    - I ECL-kvalen vil man også være seedet hele vejen til gruppespillet, og man vil på nuværende tidspunkt være det 3. højst seedede hold i hele turneringen.

    Ingen af de øvrige danske hold er pt. seedet til at spille sig direkte i et gruppespil, men vil havne i de europæiske gruppespil takket være "sikkerhedsnet-strukturerne" mellem de forskellige kvalifikationsrunder i de forskellige turneringer. De vil derfor også være i det laveste seedningslag i de enkelte gruppespil, såfremt de øvrige seedninger holder.

    Da FCK mister den gode 16/17 sæson, som gav 16.000 point til ranglisten, skal man præstere mindst lige så godt i Europa i den kommende sæson. Skulle man formå at kvalificere sig til CL, vil man få 4 bonuspoint, og man skal derefter hente 12 point i den resterende europæiske kampagne, hvis man fortsat vil have en god seedningsmulighed i de fremadrettede europæiske sæsoner. Så her vil det være vigtigt at komme op i 3. seedningslag, så man har en chance for at spille i EL-knock-out fasen i foråret. Havner man i EL-gruppespillet, og formår ikke at blive sidst i EL-gruppespillet, har man mulighed for at hente de mange point både i efteråret og foråret, da nr. 3 i den enkelte EL-gruppe skal spille mod nr. 2 i en ECL-gruppe, hvor man spiller om at havne i 1/8 finalen i ECL.
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Nov 2006
    Indlæg
    558

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Godt arbejde Kiwi!

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    NB: Hvis pokalvinderen slutter i Top-2, ryger pladsen i EL play-off til bronzevinderen, som dermed sikres europæisk gruppespil.
    Lidt sjovt at hvis sølvvinderne også vinder pokalen så får de faktisk et teoretisk dårligere udgangspunkt end hvis de kun havde vundet pokalen.

  3. De følgende 3 brugere er enige:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,546

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af Lindrup Se meddelelser
    Godt arbejde Kiwi!
    Lidt sjovt at hvis sølvvinderne også vinder pokalen så får de faktisk et teoretisk dårligere udgangspunkt end hvis de kun havde vundet pokalen.
    Men med en lille Champions League chance.

    Hvis vi endte som 3'er i Superligaen (og 1. eller 2. vinder pokalen), så ville det egentlig være utrolig praktisk, hvis Danmark frit kunne fordele Europa-pladserne. For det vil jo umiddelbart være en stor fordel for os, at få Non-champion CL pladsen, mens det for sølvvinderen (uanset hvem det måtte blive) ville være en kæmpe fordel med den sikre Conference League plads. Så det ville jo være optimalt og til stor fordel for begge klubber (og Danmark som land) at bytte pladserne.
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  5. Den følgende bruger er enig i dette:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,394

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser

    Det ville være optimalt at spille en hel sæson for en plads i Champions League-kvalen, blot for at se den gå videre til København til gengæld for de skræmmende ord "sikker Conference League-plads"? ;-)

    Hvis vi alligevel bytter rundt i den nationale interesse ville jeg i virkeligheden hellere have førstepladsens adgang som belønning for bronzen ...

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,546

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af -smølle Se meddelelser

    Jaja, jeg sagde jo ikke at det ville ske :-) Jeg tror dog faktisk, at du tager fejl. Jeg tror de fleste danske klubber ville vælge den sikre sexede Conference League plads - og større chance for Europa League plads - hvis de frit kunne vælge (og ikke skulle afgive noget til FC København i processen.

    Jeg er klar over, hvor meget værdi du tillægger Conference League (og Europa League), men jeg tror de andre danske klubber ville være temmelig meget mere positive omkring en eventuel deltagelse i et af de LEGENDARISKE EG'er™ (europæisk gruppespil :-))

    Man kunne jo tilføje: For Danmarks skyld ;-)
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  8. Den følgende bruger er enig i dette:

  9. #6

    Men er vi ikke enige om, at en andenplads er lig med et skud efter Champions League – og ryger man ud med det samme, så et skud efter Europa League – og ryger man ud der, så et skud efter EL2 i playoffrunden?

    Hvis det virkelig skulle være at foretrække for direktører og kasserere i klubber som Brøndby og FCM at vide, at man med sikkerhed havde ret til at deltage i EL2 (eller snarere risiko for pligt til at deltage i EL2), så ville der da være et eller andet helt galt.

    Og så forstår jeg heller ikke, hvorfor det alligevel skulle være mere attraktivt for os, hvis det ikke var for dem der ender nummer 2?
    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser
    Man kunne jo tilføje: For Danmarks skyld ;-)
    Så vild er jeg dæleme ikke med Danmark.

  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,546

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af -smølle Se meddelelser
    Men er vi ikke enige om, at en andenplads er lig med et skud efter Champions League – og ryger man ud med det samme, så et skud efter Europa League – og ryger man ud der, så et skud efter EL2 i playoffrunden?

    Hvis det virkelig skulle være at foretrække for direktører og kasserere i klubber som Brøndby og FCM at vide, at man med sikkerhed havde ret til at deltage i EL2 (eller snarere risiko for pligt til at deltage i EL2), så ville der da være et eller andet helt galt.
    Vi er skam helt enige.

    Argumentet er - og jeg er klar over, at du fortsat vil være fuldstændig uenig. fordi du vægter CL muligheden meget højt - at det vil være så godt som umuligt for alle danske hold - undtagen os - at kvalificere sig til CL via League path. At skulle slå de næstbedste hold fra Frankrig, Portugal, Rusland, Tyrkiet og de nationer lige efter - i ikke 1 opgør, men 3 dobbeltopgør - det er nærmest utænkeligt. Og det er jo den chance, der driver hele regnestykket, fordi det er markant nemmere, at kvalificere sig til Europa League ved at vinde et enkelt dobbelt-opgør frem for 2 ud af 3 med stærkere modstandere. Så mit skud er, at hvis man kigger rent på indtjeningen, så vil den sikre Conference League plads give et bedre "forventet afkast" en CL-vejen. For alle andre end os.

    Og så forstår jeg heller ikke, hvorfor det alligevel skulle være mere attraktivt for os, hvis det ikke var for dem der ender nummer 2?
    Fordi for os, der ser det regnestykke helt anderledes ud, alene fordi vi har så meget bedre koefficient. Pga. seedning og erfaring, så er jeg sikker på (med rent hand waving argumenter, fordi jeg har ikke regnet på det endnu) at vores forventede afkast vil være bedst, hvis vi ender i CL league path. Det kræver nok lige, at vi kommer tættere på konkrete klub-navne i de enkelte runder.
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  11. Den følgende bruger er enig i dette:

  12. #8
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser
    Fordi for os, der ser det regnestykke helt anderledes ud, alene fordi vi har så meget bedre koefficient. Pga. seedning og erfaring, så er jeg sikker på (med rent hand waving argumenter, fordi jeg har ikke regnet på det endnu) at vores forventede afkast vil være bedst, hvis vi ender i CL league path. Det kræver nok lige, at vi kommer tættere på konkrete klub-navne i de enkelte runder.
    De konkrete modstandernavne på nuværende tidspunkt er flg. ift. seedningslag, såfremt EL-vinderen ikke er kvalificeret i forvejen:

    2. kvalrunde (seedet):
    - Sparta Prag
    - Rapid Wien
    - Galatasaray

    3. kvalrunde (seedet):
    - Braga
    - Celtic
    - PSV
    - Antwerpen

    Play-off (useedet):
    - Shakhtar*
    (Fordi CSKA Moskva må ikke møde et ukrainsk hold, den anden parring bliver Lyon vs. CSKA Moskva)

    Hvis EL-vinderen er kvalificeret i forvejen, ser vejen til CL således ud for os via League Path:

    2. kvalrunde (seedet):
    - Sparta Prag
    - Rapid Wien

    3. kvalrunde (seedet):
    - Celtic
    - PSV
    - Galatasaray
    - Antwerpen

    Play-off (seedet):
    - CSKA Moskva*
    (fordi Shakhtar ikke må møde et russisk hold, den anden parring bliver Shakhtar vs. Braga)
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  13. De følgende 2 brugere er enige:

  14. #9
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Skulle de 12 ESL-klubber udelukkes af UEFAs turneringer, vil det betyde, at FCK i tilfælde af CL-kvalifikation vil havne i 3. seedningslag i stedet for 4., mens man i tilfælde af kvalifikation til EL eller ECL vil fortsat være i 1. seedningslag i begge turneringer. I EL vil man være det 6. højst seedede hold af alle, efter Dortmund, Lyon, Napoli, Leverkusen og Lazio, mens man i ECL vil være det 4. højst seedede hold, efter Roma, Villarreal og Basel.
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  15. Den følgende bruger er enig i dette:

  16. #10
    Gobas er offline Pessimist i sit livs form
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    1,155

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Skulle de 12 ESL-klubber udelukkes af UEFAs turneringer, vil det betyde, at FCK i tilfælde af CL-kvalifikation vil havne i 3. seedningslag i stedet for 4., mens man i tilfælde af kvalifikation til EL eller ECL vil fortsat være i 1. seedningslag i begge turneringer. I EL vil man være det 6. højst seedede hold af alle, efter Dortmund, Lyon, Napoli, Leverkusen og Lazio, mens man i ECL vil være det 4. højst seedede hold, efter Roma, Villarreal og Basel.
    Napoli, Roma og Lazio vil vel få direkte adgang til Champions League som en del af top 4 i Italien og det samme med Villareal i Spanien?
    Så vi vil vel reelt være hhv. 4. og 2. højest?
    /Gobas

    Jack of all trades
    Gobas's Avatar

  17. #11
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Med mandagens sejr over AGF er FCK minimum sikret 4. pladsen i Superligaen, og skal derfor som minimum spille en play-off kamp mod nr. 7 om en plads i Europa. Medmindre SønderjyskE bliver nr. 7 OG vinder pokalturneringen. I så fald bortfalder play-off kampen.
    FCM er på baggrund af seneste runde sikret europæisk deltagelse, da de forsvarende mestre som minimum bliver nr. 3, og er derfor i spil til både CL-kval, EL-kval og ECL-kval.

    Play-off vinderen (nr. 4 eller 7) indtræder i 2. ECL-kvalrunde, med lodtrækning 16. juni og første kamp 22. juli.
    Bronzevinderen indtræder i 3. ECL-kvalrunde, med lodtrækning 19. juli og første kamp 5. august.
    Sølvvinderen indtræder i 2. CL-kvalrunde (League Path), med lodtrækning 15. juni og første kamp 20. eller 21. juli.
    Pokalvinderen indtræder i EL play-off runden, med lodtrækning 2. august og første kamp 19. august.
    DM-vinderen indtræder i CL play-off runden (så længe Chelsea ikke vinder CL, eller formår at holde sig i Top-4 i PL), med lodtrækning 2. august og første kamp 17. eller 18. august.
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  18. De følgende 5 brugere er enige:

  19. #12
    Tilmeldingsdato
    Nov 2005
    Indlæg
    1,423

    Tak for en god opdatering, som altid.

    Hvordan stiller det DM-vinderen, hvis Chelsea vinder CL? De har lige spillet sig i finalen.

  20. #13
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Hvis Chelsea vinder CL, og fortsat er i Top-4 i Premier League, så starter DM-vinderen i CL play-off. Ender Chelsea uden for Top-4, men vinder CL, så starter DM-vinderen i 3. CL-kvalrunde. Man er derfor sikret europæisk gruppespil, selv hvis man taber i 3. kvalrunde, og dernæst taber i EL play-off efterfølgende, da man i så fald ender i ECL gruppespil.
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

  22. #14
    isen er offline Roland Roland Mak Mak Mak
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    1,477

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Hvis Chelsea vinder CL, og fortsat er i Top-4 i Premier League, så starter DM-vinderen i CL play-off. Ender Chelsea uden for Top-4, men vinder CL, så starter DM-vinderen i 3. CL-kvalrunde. Man er derfor sikret europæisk gruppespil, selv hvis man taber i 3. kvalrunde, og dernæst taber i EL play-off efterfølgende, da man i så fald ender i ECL gruppespil.
    Tillykke til Muh eller Bøf, eller det der.
    Jeg er lige vågnet, hører islandsk radio og spiser skyr
    isen's Avatar

  23. Den følgende bruger er enig i dette:

  24. #15
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Danske hold i Europa 21/22

    Citat Oprindeligt indsendt af isen Se meddelelser
    Tillykke til Muh eller Bøf, eller det der.
    Spiller FCM 3x uafgjort, mens FCK vinder 4, så er det snarere "Tillykke til os"..
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  25. Den følgende bruger er enig i dette:

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Hybrid View

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Danske hold i Europa 20/21
    By Kiwi in forum De lange linier
    Svar: 231
    Sidste Meddelelse: 07.04.21, 18:02
  2. Danske hold i Europa 19/20
    By Kiwi in forum De lange linier
    Svar: 352
    Sidste Meddelelse: 11.08.20, 11:00
  3. Danske hold i Europa 2017/18
    By Kiwi in forum De lange linier
    Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 24.08.17, 11:35
  4. Danske hold i Europa 2014/15
    By tobynator in forum De lange linier
    Svar: 66
    Sidste Meddelelse: 31.03.15, 11:59
  5. Danske hold i Europa 2008/09
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 278
    Sidste Meddelelse: 25.05.09, 20:41

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •