PSV - det bliver i det mindste nogle sjove kampe, med mange mennesker i Parken.
Zan
PSV - det bliver i det mindste nogle sjove kampe, med mange mennesker i Parken.
Zan
Det er sandt, at de udspillede FCM i den første kamp i Eindhoven. Men i Herning var de ikke overlegne. Siden da har de været indbyrdes dårligere end Benfica, Monaco og Sociedad og slog kun knebent Maccabi Tel Aviv ud nu her med 1-0 hjemme (hvor de dog sad på alt spillet ifølge statistikkerne) og 1-1 ude. De er da favoritter uden tvivl, men ikke særlig store favoritter i min bog. Og så har vi altså hjemmebanefordel i returopgøret, hvor de nye regler om udebanemål betyder, at chancen for forlænget spilletid og straffe er blevet markant større.
Det er måske øjnene der ser forskelligt på det. Jeg syntes de er store favoritter og det skal også ses i betragtning at vi p.t. hellere ikke ser alt for gode ud. Det kan selvfølgelig nå at ændre sig over de næste 14 dage. Jeg er da også sikker på at vi på hjemmebane kan gøre en god figur mod dem. Spørgsmålet er bare om vi kan håndtere dem på udebane og ikke tabe alt for stort eller, hvis vi er heldige få en uafgjort.
Spændende bliver det :)
Pyh. Jeg synes godt nok, at de er ret så klare favoritter.
PSV-FCM-kampene skal man nok ikke lægge for meget i. For det første var det mod FCM, som jeg har hørt er notorisk elendige europæisk - ;) - og for det andet var FCM i deres første møde stærkt coronasvækket.
Sammen med Ajax, Feyenoord og AZ Alkmaar er de klart blandt de fire bedste hold i Holland. Både Ajax og Alkmaar har slået PSV i Eindhoven indenfor den seneste måned (begge gange med 1-2), men her i februar har de fået gang i deres gode stime igen og bl.a. vundet 5-0 ude over Vitesse.
Før nederlagene til Ajax og Alkmaar havde de desuden en stime med otte vundne og blot en enkelt uafgjort i Æresdivisionen.
Ajax virker stadig til at være 'miles away' - men reelt kun fem point i tabellen.
Det er dog svært at glemme, at vores absolut største profil i de første kampe i efteråret lige nu ikke er i nærheden af at være god nok til en startplads hos Ajax. Og på transfermarkt er PSV's trup anslået til at være tre gange så meget værd som FCK.
Vi HAR i den grad skabt fornuftige resultater mod hollandske storhold førhen (apropos Ajax...). Men PSV er det aldrig lykkedes os at vinde over i de i alt to kampe, vi indtil nu har spillet mod dem. Dengang bestod vores angreb af N'Doye og Santin, mens Grønkjær, Atiba, Pospech og Sionko var med til at skabe rammerne for et ret så frygtindgydende hold. Sammenlagt holdt vi den til 1-2. Skal det lykkes os at forbedre det resultat i år, kræver det godt nok en solid defensiv organisation.
Jeg tipper umiddelbart 75-25 i PSV's favør. Det er i al fald nu, at JT's europæiske evner kommer på prøve. Lad os håbe, at han stiller mindre naivt op end DumBo i går!
Udover opgøret mellem PSV og FCK, blev der også trukket nogle interessante opgør i Europa League og Conference League, set med danske briller:
- Galatasaray trak Barcelona i Europa League, og med to sejre til catalanerne, er Danmark sikker på at slutte foran Tyrkiet.
- PAOK trak belgiske Gent, og kan belgierne levere to sejre i de to kampe, skal FCK "blot" vinde én kamp mere for at med garanti slutte over Grækenland.
- Slavia Prag fik desværre den på papiret letteste mulige lodtrækning, da østrigske LASK kom op af bowlen. FCK skal stadig hente en sejr mere end tjekkerne, hvis Danmark skal slutte over Tjekkiet på ranglisten.
Har man booket billet til #Guldekspressen, så er det også værd at bemærke at Basel trak franske Marseille, hvilket gør det rigtig svært for schweizerne at avancere. Hvis schweizerne taber begge kampe, og Løverne ender med at løfte pokalen i Tirana med 7 forudgående europæiske sejre, kan Danmark overhale alpelandet på ranglisten.
Ser vi på FCK alene, så er det værd at bemærke, at man med en sejr eller to uafgjorte med garanti kommer til at overhale Olympiakos, hvad angår den individuelle rangliste. Derudover skal man holde øje med Rangers, som trak Røde Stjerne i deres opgør. Man skal derfor som minimum matche Rangers' pointhøst i 1/8 finalen (og gerne mere, siden avancement til kvartfinalen i EL udløser et bonuspoint), hvis skotterne skal holdes bag Byens Hold.
Jeg ved ikke om denne tråd er den rette at diskutere dette. Måske skulle det ske i en ny tråd.
Nu er CL finalen heldigvis blevet flyttet fra St. Petersborg til Paris, og det er selvfølgelig den helt rette beslutning.
Desværre har valgt ikke at udelukke Spartak Moskva, som skal møde RB Salzburg.
Men har i stedet valgt en løsning, hvor Spartak Moskva ikke spiller på hjemmebane, men i stedet for på neutral grund.
Det er efter min mening en helt forkert løsning.
Spartak Moskva burde blive udelukket, ligesom det sker i andre sportsgrene.
Hvad mener I om det?
PS. Polen nægter at spille VM-playoff mod Rusland. Godt gået:
https://www.bt.dk/fodbold/vm-playoff...-moede-rusland
Sverige og Tjekkiet nægter også at spille mod Rusland i kvalifikationen til VM.
Sidst redigeret af d-man : 27.02.22 kl. 11:16 Årsag: Update
Mit meget analytiske odds var ud fra en tankegang om, at vi nok ville gå videre 1 ud af fire gange i sådan et opgør - men kan klart bedre lide bookmakernes - og din - optimisme :)
Kan nærmest ikke mindes et europæisk opgør med flere ubekendte faktorer i forhold til os selv.
JT har gjort det godt europæisk. Fem ud af seks mulige sejre i gruppespillet er helt bestemt godkendt. Men endnu har vi ikke set ham lede et opgør mod en på papiret klart sværere modstander. Vi ved alle godt, hvad Ståle ville gøre. Men hvad er JT og trænerteamets plan?
Så er der de nye spillere. Glæder mig til at se Roony på den europæiske scene, selv om øjebliksbilledet efter forårspremieren hælder mod, at Mukairo burde have haft en plads (synes, det med tre registreringer er noget pjat - hvorfor ikke se de bedst egnede i hver europæisk kamp?). Og så er der Babacar og Vavro. Det kan altså godt være spillere, som virkelig kan løfte holdet i europæisk niveau.
Havde godt nok hellere set os møde PAOK igen-igen. Men omvendt har vi nu chancen for at få endnu en ret så stor skalp - og (endnu) en meget klar håneret over FCM. Det tæller alt sammen :)
Hvad er de mulige scenarier ift. udelukkelse af russiske hold og de tilsvarende konsekvenser for FCK? Det må vel alt andet lige give en lettere vej til gruppespil, da Zenit har en højere koefficient end FCK og Rusland har en højere koefficient end Danmark. Derudover er del tvivlsomt, om Ukraine genoptager og færdiggør sæsonen – omend det nok ikke betyder, at de ikke formår at stille op til europæiske kampe næste sæson.
Helt klart for at forhindre, at hold som os – og væsentlig stærkere hold end os – vender en igangværende turnering på hovedet, mens den er i fuld gang, og dermed skævvrider den. Der er jo kun beskedne homegrown-grænser for, hvor mange nye spillere man kan skrive på listen i september.... (synes, det med tre registreringer er noget pjat - hvorfor ikke se de bedst egnede i hver europæisk kamp?)
Reglerne er klare nok, og så er det jo ikke andres beslutning end vores egen at skifte hele sit angreb ud i vinterens løb ...
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)