Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Det er meget subjektivt, hvad man måtte blive underholdt af, bl.a. fordi ens prioriteter er forskellige. Personligt prioriterer jeg resultaterne og en god defensiv organisation i en 1-0 sejr gennem hårdt slid langt højere end en tju-bang kamp, der ender 3-3, når vi selv er involveret. Fordi når man skærer helt ind til benet, så er point bare vigtigere end mål, i min optik. Og at lukke mange mål ind, det giver bare et dårligere udgangspunkt ift. at opnå så mange point som muligt, end hvis man holder nullet. Så jeg kan ikke glædes i samme omfang som andre over at vi scorer mange mål, når der samtidigt er så åbent bagtil for vores modstandere.
Samtidigt, så er det ingen hemmelighed, at jeg har noget større fokus på Europa end de fleste herinde, jf. "Danske hold i Europa" tråden. Og der er det bare resultaterne, der tæller i sidste ende. Og der lever jeg fint med en kedelig 0-0'er på udebane, frem for at tabe en underholdende kamp hjemme med 3-4.