Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
88. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FCK vinder

    37 42.05%
  • Uafgjort

    26 29.55%
  • AGF vinder

    25 28.41%
Side 6 af 9 FørsteFørste ... 3456789 SidsteSidste
Viser resultater 76 til 90 af 125

Emner: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

  1. #76
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,471

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af superestrella Se meddelelser
    Det triste er - vi er bare ikke bedre pt. Jess har ikke gjort men forskel og forsvaret har sejlet i lang tid. Spillerne præstere slet ikke og det er nemt at pege fingre, for mankan jo nærmest på gud og hver mand og så vil man have ret i sin kritik.

    Jeg savner Linderoth! Vi mangler en leder og vi mangler en som kan tænde noget ild i det her hold... vi er simpelthen et curlinghold
    Jeg går allerede og venter på næste sæson. Jeg håber der bliver ryddet godt og grundigt op i truppen og at Jess/PC så endeligt kan få suppleret med de spiller som ønskes.
    Vi har desværre simpelthen for mange primadonnas i vores klub. Jeg havde ikke troet jeg skulle sige det, men hvor har jeg bare væres skuffet over Zankas tilbagekomst, og det er ikke bare dømt ud fra aftens kamp.

    Indtil da så må jeg bare sige at Jess at Co. har meeeget lang snor i min bog, dog ikke ligeså lang som Ståle havde :p.

  2. De følgende 6 brugere er enige:

  3. #77
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,852

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Et andet konkret eksempel er scoringen til 1-3, hvor Patrick Olsen får lov til at være upresset med front mod forsvarskæden. Der er intet pres fra den centrale midtbane, fordi den i situationen er orienteret "fremad", og skal derfor være placeret længere fremme på banen. Det betyder, at hvis man spiller sig udenom midtbanens pres, eller får lagt bolden mellem de to kæder, så er presset fra midtbanen yderst begrænset, fordi den er for langt væk og man kommer i undertal ift. aktionsområdet, og forsvarskæden bliver i høj grad overladt til sig selv. Under Ståles system ville den centrale midtbane være søgt længere ned, og havde forsøgt enten at presse AGF-spilleren i ryggen, forsøgt at komme på siden af ham for at presse ham udad, eller forsøge at komme foran ham.
    Det her forstår jeg simpelthen ikke. Det kommer efter en ufarlig indkast-situation, hvor først Zeca aldrig kommer ind i sin direkte duel, og Falk er så længe om at opfatte situationen, at han aldrig kommer på den rigtige side af hverken mand eller bold. Så vil du ikke forklare mig, hvad du egentlig mener, når du skriver, at midtbanen skal være "orienteret fremad" og "placeret længere fremme på banen"? Som jeg ser det, sker der bare det, at vi står helt forkert, da AGF tager deres indkast.
    Mvh.
    Dane

  4. De følgende 4 brugere er enige:

  5. #78
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,521

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Den her kamp viste på godt og ondt, hvad vi har fået ved at bytte Ståle ud med Thorup, som både i sin tid i Belgien og i FCM havde et ry for ikke at være den, som var den skarpeste ift. den defensive organisation, hvilket står i skærende kontrast til Ståle, som baserede sin succes i FCK på netop den stramme defensive organisation.
    Ja, der var en gang.

    I Ståles 40 kampe i Superligaen i forrige og denne sæson, scorede vi 66 mål og lukkede 51 ind. Det giver i snit 1,65 hhv. 1,275 mål per kamp.

    Jes har repræsenteret klubben i 10 Superliga-kampe indtil videre. I disse kampe har vi scoret 18 mål og lukket 14 ind. Det giver et snit på 1,8 hhv. 1,4 per kamp. Dvs. vi har både scoret og lukket ca. 10% flere mål ind ift. Ståle denne og forrige sæson.

    Kigger man alene på Ståles sidste 10 Superliga-kampe, kan man bytte om på tallene for Jes. Dvs. 14 mål scoret og 18 lukket ind.

    Jeg er helt på linie med dem, der mener, at vi ikke har imponeret under Jes, men de defensive problemer begyndte altså længe inden hans tiltræden i FCK. Vi har en trup, der ikke hænger sammen på trods af de mange fine navne. Det ændrer et par lejeaftaler og nogle afgange blandt marginalspillerne + Bengtsson altså ikke væsentligt på.


  6. #79
    Tilmeldingsdato
    Mar 2013
    Indlæg
    496

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Personligt har jeg stor tiltro til trænerstaben, herunder Jes Thorup. Ruben Selles er jo b.la hentet ind for at få styr på den defensive organisation, noget som han fik stor ros for i AGF. Problemet er nok nærmere den uhomogene trup, hvor en stor del af de bærende spillere slet ikke slår til.

    Fischer har været pænt elendig igennem længere tid, det ændrer to kasser de seneste to kampe ikke på. Zanka spiller helt på samme måde, som han gjorde i sin første periode i klubben, hvor koncentrationen svigter, og dumme fejl bliver begået. Det kan selvfølgelig være, at han er træt af at være her, nu hvor Ståle blev fyret, men det ændrer ikke på, at han ikke har været den solide forstærkning mange regnede med.
    Derudover er vores alle sammens Zeca godt nok faldet i niveau (de seneste 8 mdr. i hvert fald), Bjelland var god én sæson, og vi har fået meget lidt valuta for pengene i Marios, Wilczek (som jeg havde store forventninger til) og Stage, som endnu ikke helt har fundet niveau.

    Jeg er med på, at Jes (og resten af trænerstaben) skal have kritik når det er berettiget, men han er godt nok overladt en halvbagt trup, som for i øvrigt også var (ekstremt) ringe under Ståle.

    Der skal rydes kraftigt ud i truppen til sommer, og Jes skal have mulighed for at forme holdet med den type spillere, som passer til hans system.

  7. De følgende 3 brugere er enige:

  8. #80
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Vores problem i forhold til presspillet er, som jeg ser det, at vi er blevet for bange. Det er nu engang sådan, at når man forsøger at presse højt med mange mand, så vil man alt andet lige, være mere sårbar bagtil. Hvis modstanderen lykkedes med at komme forbi presset, er det op til vores forsvarere at klare situationen og de skal ikke regne med nogen hjælp, da resten af holdet står langt fremme. Den risiko er vi ikke villige til at tage og vores presspil halter efter. Vi har Wind, der løber rundt og presser på egen hånd, mens de øvrige først deltager i presset, når bolden er tæt på dem. Vi er blevet passive og forsøger at dække af i stedet – en kedelig tendens.

    En grund til at vi er blevet mere påpasselige kan være, at mange hold har haft en tendens til at spille direkte, evt. spille den ud på backen der slår en lang bold. Dermed kommer de hurtigt forbi hele vores midtbane og kan udfordre forsvaret med det samme. Og vores forsvar har bare være usikre og generelt leveret under niveau.

    I dag skulle vi ikke spille mere end et halvt minut før det blev tydeligt. Boilesen og Zeca tillod et indlæg fra venstrekanten, mens opdækningen i feltet var så sløset, at Patrick Mortensen får løbet ind foran Nelsson og headet bolden på stolpen. Forsvaret i den situation er ikke på plads heller, hvilket yderligere giver Mortensen rum at løbe i. Han ligger i rummet mellem Nelsson, Zanka og Lerager og er alligevel umarkeret.

    Ved AGF’s scoring er den gal igen. Fischer skal dække Sanneh (og Daramy Mortensen i øvrigt), fordi vores bedste hovedstødsspillere skal overbefolke det lille felt. Vi har i alt fire spillere, der ender med at stå forrest i det lille felt og ikke dække nogen overhovedet. Sanneh ender med let at løbe fra Fischer, der bliver skærmet og herefter bare opgiver. Sanneh for derfor lov i to omgange at heade på mål, uden der er nogen der generer ham. Mortensen ender med at heade bolden ind, da Daramy ikke fulgte ham (han løb trods alt ind i det overbefolkede område) og han sneg sig ind foran Zanka. Der er alt for mange, der ikke gør noget som helst. De følger ikke modstandernes løb og de skubber ikke op. De står og glor.

    Fem minutter efter går det igen galt i defensiven. Vi har forskudt os ud mod højre – Zanka er dermed ikke ude af position, men det er meningen da vi er i gang med at bygge op her. Problemet er, at vi ikke reelt opnår en overtalssituation, da AGF også sideforskyder meget. Zanka modtager bolden, men den var allerede tabt da han tog en berøring og så lykkedes han ikke med, at nedlægge AGF spilleren efterfølgende. Efterfølgende er de defensive tilbageløb ellers fine og AGF-spilleren får lov til at afslutte fra en skidt vinkel, men Kalle taber bolden og desværre står forsvaret igen og bobler. Man går ikke løbene færdige og tager ikke højde for, at målmanden kan give en retur.
    Der gik ikke mere end 2 minutters tid, før AGF igen scorede. Denne gang på et langskud efter midtbanen ikke gad markere. Zeca fulgte ikke med og en spiller bag ham modtog bolden og Falk luntede tilbage og fulgte ikke med Olsen.

    Man kan aldrig undgå at lave fejl, men man kan forsøge at minimere dem. Det kræver selvfølgelig at spillerne rent faktisk kan motiveres til at følge med deres markeringer og ikke give op på halvvejen eller lunte tilbage og så skal forsvaret gøre situationerne færdige. Derudover nytter det heller ikke noget, at man står og blomstrer i sin zone og ikke tager stilling til de ting, der sker udenfor den. Indtil da giver det ikke meget mening at tage flere risici offensive eller i presset. Jeg har svært ved at se hvordan en ændring i formation eller taktik skal gavne på det punkt. Derudover skal man ikke underkende, at modstanderne også kan spille godt og gøre gode ting.

    Vores forsvar har dog været ret usikkert i lang tid efterhånden. Meningen var at Zanka skulle stabilisere det, men det er umiddelbart ikke lykkedes. Er man uenig og ønsker sig tilbage i tiden, kan man gense Rijeka-kampen. Det er nu ikke Jess, der har ødelagt vores defensiv. Rom blev ikke bygget på en dag og det ligner heller ikke, at Jess helt har fået styr på taktikken endnu. Men man må samtidig også påpege, at vi ikke kan udskifte en halv eller hel trup hver gang tingene ikke fungerer. Det er ikke holdbart i længden - slet ikke når vi har spillere, der trods alt har bevist at de kan levere på et højere niveau.

  9. De følgende 6 brugere er enige:

  10. #81
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    681

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af EraZ Se meddelelser
    Lad os nu være bund ærlig. Det her hold fortjener ikke guld med sådan et forsvar.
    Vrøvl. Sikke en gang sludder. Om et hold lukker 200 mål ind, hvis de til sidst har flest point fortjener holdet guldet. Simpelt.


  11. #82
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Som en sidebemærkning, har AGF's sportsdirektør været ude og brokke sig over, at der blev lagt seks minutter til kampen, hvilket bliver gengiver af fans.
    Der kan lægges tid til ved udskiftninger, vurdering af og/eller fjernelse af skadede spillere fra banen, forhaling af tiden, tildeling af følgestraffe, medicinsk begrundede pauser (fx drikkepauser), anden årsag (herunder enhver væsentlig forsinkelse af spillets igangsættelse fx scoringsjubel) og forsinkelser relateret til checks og reviews forårsaget af VAR.

    I anden halvleg var der i den ordinære spilletid en skadespause, et VAR check, to udskiftninger, en advarsel, to advarsler kombineret med udskiftninger og en advarsel kombineret med udskiftning og VAR check. I alt tog det hele seks minutter og 50 sekunder (målt fra dommeren stoppede spillet til det blev sat igang igen).
    Derudover var der tidsudtræk, da AGF målmanden ikke var hurtig om at tage et målspark der tog 57 sekunder (dobbelt så lang tid, som han ellers brugte), men det blev ikke lagt til og kostede heller ingen advarsel, ligesom der i den forlængede spilletid var en skadespause på 32 sekunder som ikke blev lagt til.

    Der er dermed fint belæg for at give seks minutters tillægstid, selvom det ikke virkede som en kamp med særlig meget tidsspilde.


  12. #83
    Tilmeldingsdato
    Aug 2013
    Indlæg
    392

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Når nu så mange herinde siger at Thorup ikke er kendt for hans defensive arbejde i tidligere klubber, noget som jeg ikke har fulgt godt nok med i.

    Men kan i så også hjælpe med hvordan hans defensive trænere har været? Netop her har vi vel hentet Ruben Selles ind for at hjælpe med hans mangler på det område?

    Om han er god til det har jeg ingen ide om, det må andre kunne sige, men det er begrænset hvor meget han har kunne have af indflydelse, eftersom han kun har været her fra Januar. Men man kan samtidig også sige at lige netop mod AGF burde han kunne give os en lidt bedre information end mod andre.

  13. Den følgende bruger er enig i dette:

  14. #84
    Tilmeldingsdato
    Feb 2011
    Indlæg
    586

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Mgt09 Se meddelelser
    Vrøvl. Sikke en gang sludder. Om et hold lukker 200 mål ind, hvis de til sidst har flest point fortjener holdet guldet. Simpelt.
    Joe, men der er p.t. tre hold, der har flere point end os. Så fortjener vi vel heller ikke guldet.

  15. #85
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,471

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Mgt09 Se meddelelser
    Vrøvl. Sikke en gang sludder. Om et hold lukker 200 mål ind, hvis de til sidst har flest point fortjener holdet guldet. Simpelt.
    Jeg tror du misforstod min pointe. Det er vel ikke nogen hemmelighed og set på historikken i Superligaen at det "Hold" der lukker mindst mål i form at et stabilt forsvar også for det har en ekstrem god chance for at løbe med DM guldet.

    Så jeg ved ikke, hvor du vil hen med jeg vrøvler...

  16. #86
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    1,842

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Forsvaret var raderligt i går, så meget at vi helt glemmer, at vi offensivt producerede et hav af chancer og scorede 3 mål mod et hold der ikke havde lukket et eneste ind i de foregående 5 kampe. Ret skal være ret, det er ikke rart med et hullet forsvar, men det offensive output er altså blevet bedre - og langt mere interessant at kigge på! - under Jes. Hullet bagtil skal dog lukkes, for vi kan ikke blive ved at regne med at score 2-3-4 i hver kamp, for bare at vinde med ét overskydende mål.

  17. De følgende 11 brugere er enige:

  18. #87
    Tilmeldingsdato
    Dec 2002
    Indlæg
    688

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Vores problem i forhold til presspillet er, som jeg ser det, at vi er blevet for bange ...
    Det er også min opfattelse - og udover at det sætter sig i de mange huller i presset, så tror jeg også at det giver en usikkerhed som sætter sig i holdet.

    Når man tvivler på, hvad der er rigtigt at gøre, hvad man skal regne med, at holdkammeraterne skal gøre mm. så bliver man usikker, når man skal træffe beslutninger og så opstår fejlene. Tvivlen stjæler tid på bolden og understøtter, at fejl opstår. Det virker som om vi er all-or-nothing. Erobrer vi bolden i første pres, så fungerer det og ellers så krydser vi fingrene og håber, at enkelt-spilleres individuelle aktioner klarer skærerne.

    Det er en grundregel, at forsvarsspillere skal 'spille på procenterne' - dvs. i hver eneste aktion skal minimere risikoen og maksimere sandsynligheden for at bolden kommer rigtigt ud af zonen.

    Problemerne opstår, når der ingen plan er - så kan man ikke længere spille på procenterne.

    Min lange pointe er, at jeg tror, at JT og trænerteamet har en stor del af ansvaret for de individuelle fejl, fordi spillerne er åbenlyst overladt til sig selv i det defensive arbejde. Det er skræmmende, at JT m.fl. efter fem mdr. fortsat ikke har indarbejdet en defensiv struktur. Jeg er nok stadig lidt rystet over, at man har valgt en 'Palads-revolution' i stedet for evolution. Tiden må vise om det var rigtigt - et sats er det i hvert fald.

    For dem med historisk interesse, så rent anekdote-mæssigt, synes jeg, at det minder om landsholdets Kurt Nielsen, med en glad offensiv tilgang til fodbold, som aldrig forløste sig før Piontek fik sat den defensive struktur, som stjernerne kunne shine på toppen af.
    Goldbæks Højrefod

  19. De følgende 2 brugere er enige:

  20. #88
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af FCTorben Se meddelelser
    [...]så det er nytteløst stadig at diskutere, om det var rigtigt at skille os af med Ståle. Det ved jeg dog godt at du ikke gør, Kiwi ;-) Man kan selvfølgelig så diskutere, om Jess Thorup er den rette afløser, og lige nu er jeg selv kommet lidt i tvivl.
    Jeg diskuterer nu ikke, om hvorvidt det var det rette at skille os af med Ståle. I hvert fald ikke i denne omgang.. ;-) Men det er klart, at jeg naturligvis sammenligner med hans filosofi ift. defensiven, når det er den, der skal bære os frem til vores sædvanlige overpræstationer i Europa set ud fra økonomi, men som er det, der sejler i vores spil.
    Det er en evig kilde til frustration hos mig, at Thorup ikke formår at forklare, hvad pokker hans spilfilosofi reelt går ud på, hvad angår forsvarsspillet. Det eneste, man har fået ud af ham, er "spille fremad", "forsvare med hele holdet" og "aggressivt". Jeg fik mit spørgsmål om netop vores forsvarsspil, hvis vi skal spille i Europa i næste sæson mod bedre modstandere, med i Klubhuset, og det var et virkelig vagt svar, der kom ud af det. Hvis der er en plan, er han ikke særligt god til at formidle den udadtil. Man kan jo ærligt talt spørge sig selv, halvt i sjov halvt i alvor, om hans forsvarsstrategi i FCK reduceret til "Spørg Ruben og/eller Jacob"..

    Hvis man sammenligner med interviewet med Bo Svensson, som Mediano lavede mens han stadig var i Liefering, så var det anderledes klar tale omkring hvordan man arbejder rent defensivt, med høj bagkæde, hvordan kæderne skal stå tæt, hvordan man opererer med presfælder i hhv. opspilsfaser og gennembrudsfaser, osv. Der er en klar og tydelig plan hos ham. Hvis Thorup ikke formår at holde os inden for medaljepladserne, når sæsonen er overstået, og hvis Mainz er rykket ned fra Bundesligaen, så håber jeg da på en vis beslutning fra ledelsen..
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  21. De følgende 6 brugere er enige:

  22. #89
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,471

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    Min lange pointe er, at jeg tror, at JT og trænerteamet har en stor del af ansvaret for de individuelle fejl, fordi spillerne er åbenlyst overladt til sig selv i det defensive arbejde. Det er skræmmende, at JT m.fl. efter fem mdr. fortsat ikke har indarbejdet en defensiv struktur. Jeg er nok stadig lidt rystet over, at man har valgt en 'Palads-revolution' i stedet for evolution. Tiden må vise om det var rigtigt - et sats er det i hvert fald..
    Nuvel Taktiske ændringer/formations skift kan selvfølgelig gøre at det kan give uro indtil det er indarbejdet. Men det var jo åbenlyst for enhver at dette hold trængte til fornyelse så jeg ved nu ikke, hvor skræmmende det er taget i betragtning at Jess overtog en trup som har været i dyb krise i over 1 år. Jeg har altid ment at der skulle et langt sejt træk til at få Titanic på ret kurs igen.

    I henhold til at træner teamet har en stor del af de individuelle fejl. Jeg har sgu meget svært ved at se at træner teamet skulle have ansvaret for en Zanka hjerneblødning (hvis han følte sig presset kan han jo sparke bolden ud over sidelinjen) og at Kalle vælger ikke at tage med hænder. Måske, hvis vi tager målet til 1-1, hvor Fischer dækker Sanne, men når man ser på Situationen så vælger Fischer i 2 omgange slet ikke at forstyrre Sannes opspring. Han står bare og glor fodbold.

    Nææ jeg tror problemerne skal findes i at vi har for mange primadonnas i klubben som Jess og PC bare skal rydde op i ASAP til Sommer og så ser vi forhåbentligt gode tider igen i den nye sæson som kommer

  23. Den følgende bruger er enig i dette:

  24. #90
    Tilmeldingsdato
    Dec 2002
    Indlæg
    688

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. AGF (28/02-2021 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Det er en evig kilde til frustration hos mig, at Thorup ikke formår at forklare, hvad pokker hans spilfilosofi reelt går ud på, hvad angår forsvarsspillet. Det eneste, man har fået ud af ham, er "spille fremad", "forsvare med hele holdet" og "aggressivt". Jeg fik mit spørgsmål om netop vores forsvarsspil,
    Det er nok også det der frustreret mig. Den manglende evne til at forklare sig skarpt fortæller også en historie. Sammenholdt med det lidt fjogede interview med boile om forsvarsproblemerne efter kampen i Lyngby, så sidder jeg med en fornemmelse af, at den uklarhed som bliver meldt ud, ud af til også spejler sig sig ind ad til. Og den opgave skal løses så hurtigt som muligt - og ansvaret er JT's.
    Goldbæks Højrefod

Side 6 af 9 FørsteFørste ... 3456789 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 89
    Sidste Meddelelse: 24.02.21, 10:28
  2. Svar: 51
    Sidste Meddelelse: 10.02.21, 17:05
  3. Svar: 108
    Sidste Meddelelse: 05.02.21, 12:34
  4. Optakts- og kamptråd: BIF – FC København (17.04.17 kl.16)
    By Steffen_Corleone in forum De korte linier
    Svar: 145
    Sidste Meddelelse: 29.04.17, 11:35
  5. Optakts- og kamptråd: FC København – BIF (21.10.12 kl.19)
    By Steffen_Corleone in forum De korte linier
    Svar: 97
    Sidste Meddelelse: 03.11.12, 11:30

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •