Viser resultater 1 til 15 af 29

Emner: Status efter 14 superligakampe med Jess

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,846

    Status efter 14 superligakampe med Jess

    Som jeg tidligere har skrevet, mener jeg ikke, det har givet meget mening at vurdere pointhøsten, før vi havde været topholdene igennem her i grundspillet.

    Det er selvfølgelig stadig en meget spæd baggrund at vurdere på. Men indtil videre ser det ikke godt ud.

    EB konkluderede allerede op til kampen, at Jess havde fået den dårligste trænerstart blandt de otte trænere, vi har haft i dette årtusinde. Dog kun på målscoren - og værd at bemærke er, at de to trænere, der ligger henholdsvis næstsidst og tredjesidst på den liste trods alt er Ståle og Roy Hodgson. De to vel nok mest markante trænere i FCKs historie. Statistik skal altid tages med et gran salt.

    https://ekstrabladet.dk/sport/fodbol...en-.../8498416

    Anyhow - helt godt ser det sgu ikke ud lige p.t. Mod de tre tophold, der p.t. ser ud til at slutte over os, har vi i alt samlet 2 point sammen efter i alt fire kamp (FCM x 2, BIF og AGF). Det vinder man hverken guld, sølv eller bronze på - heller ikke selv om det har været tæt.

    Til sammenligning lykkedes det Hjalte at skrabe flere point sammen i sin ene "topkamp", da vi vandt over AGF i en meget, meget spøjs kamp. Selv om mange kritiserer truppens sammensætning, fik truppen altså sølv sidste år samtidig med stor europæisk succes - og det vel og mærke med en trup, der minus Damen udelukkende er blevet stærkere og mere trimmet siden. Og ja, så fik Ståle godt nok heller ikke mange point med truppen, siden der gik corona i den. Men det var jo netop den udvikling, der skulle vendes her og nu.

    Fraregnet Jess' første FCM-opgør er det dog ikke sådan, at vi er blevet majet ned. Vi har VAR imod os - og med os - og i dag var vi vel vores egen værste fjende ved igen ikke rigtigt at ane, hvordan vi reelt skal angribe.

    Og hvad kan man så udlede af det? Mit bud lyder:

    -> Seier og Kvist og til dels Jess bør holde lidt igen med succeshistorierne om, at alt går meget bedre i klubben nu. At det enorme skifte har vist sig at være en succes, at alle bare går og smiler, og at tingene er huh-hej fine, og at mange skyller Kvist en undskyldning (som åbenbart stod for det ene mand).

    Det er meget muligt, at det viser sig, at Jess bliver den største succes i dette årtusinde, selv om han har lagt ud som den mindst succesfulde. Men hverken spil eller pointhøst holder helt til den store succesfortælling p.t. Havde Ståle været ved roret lige nu, ville både sidelinien og pressen efterhånden være blodrød. Reelt har vi ikke spillet en eneste sådan for alvor overbevisende kamp under Jess, hvor holdet ikke har haltet i mindst en god bid af en halvleg.

    -> At man nok også bør genoverveje udmeldingen om, at vi har fundet en træner, der kan få det optimale ud af den trup, vi allerede har. Skal vi fortsætte med Jess (og det mener jeg personligt, vi skal), må man nok til at kigge dybt i tegnebogen endnu en gang, hvis der skal skiftes afgørende ud.

    Den store udfordring er, at med mindre vi sælger vores største profiler, så står vi nok ikke ligefrem til særligt mange penge i kassen efter en p.t. mere end middelmådig sæson uden et europæisk udstillingsvindue af betydning - og så endda midt i en coronatid. Coronatiden KAN så gøre, at vi omvendt ikke skal bruge helt så meget på nye spillere, og måske har PC en trumf eller to gemt i ærmet.

    Men spørgsmålet er, om FCKs ledelse er klar til nye investeringer, og om de kan se Jess' og det gigantiske trænerteams store, forkromede plan (jeg kan ikke).

    -> At vi endegyldigt må indstille "jagten" og håbet og i stedet indstille os på en forhåbentlig solid genopbygning til sommer efter den uskønne nedrivning i efteråret, hvor man fjernede fundamentet uden at have skyggen af plan klar.

    Det har ved gud ikke været en let start som ny træner, og reelt har Jess været i modvind fra dag 1. Han kunne ikke slippe af sted med at sige, at FCK ikke jagtede guld. Omvendt kunne han nok selv se, at potentialet til guld i år ikke ligefrem er til stede. Om det så er derfor, han er forfaldet til undskyldninger, selv Glen ville finde lidt tynde, er så ikk så godt.

    Personligt er det for mig en gåde, hvordan spillerne stadig ser trætte ud sidst i kampene trods det vel nok letteste kampprogram i...well...dette årtusinde.

    På den store plusside er Bo Rygaard nu væk. Det kan seriøst kun blive bedre - i al fald set med fodboldbriller.
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  2. Den følgende bruger er enig i dette:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Status og Karakter efter FCK - VFF
    By mads-fck in forum De korte linier
    Svar: 35
    Sidste Meddelelse: 23.08.05, 12:49
  2. Status efter SASligaen 2004/2005
    By Pillefaxe in forum De korte linier
    Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 16.07.05, 13:44
  3. Status efter 17 kampe
    By Martin A in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 04.11.04, 16:10
  4. Det kunne vel være værre.... (status efter 5 runder)
    By Phessor in forum De korte linier
    Svar: 7
    Sidste Meddelelse: 02.09.04, 10:35

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •