Optakts- og kamptråd: F.C. Midtjylland vs. F.C. København (22/04-2021 kl. 20:15)

[zan]

Min tålmodighed med Zeca som kaptajn er slut. Det seneste år har været en ubærlig jammer, og han har som anfører et hovedansvar. Gennemgående i det seneste års kvaler er et sejlende midtbanespil, hvor balance og stabilitet har været en kæmpe mangelvare.

Zeca har kvaliteter - ikke mindst Zecakrogen, hvor han kommer tilbage og får tacklet med heltemod og konsekvens - det ser altid godt ud. Men ofte er han selv medskyldig i de kastanjer, som han skal redde ud af ilden. Udover at han generelt er halvringe i det offensive pasningsspil, er han også temmeligt placeringssvag, og jeg har længe haft en fornemmelse af, at en stor del af vores forvirrede og halvpaniske udtryk udspringer fra anføreren.

Derfor håber jeg, at vi kan bruge resten af sæsonen til at prøve noget andet af, og inderst inde håber jeg faktisk også, at Zeca kan skibes af sted til sommer.

Nå ok... Ligefrem afskibe ham... Skulle vi liiiige...

Zeca er god. Fighter. Han er god at have på et hold, og ham kan man sgu altid bruge.
Ville være en mærkelig prioritering, hvis det var Zeca man brugte energi på at sende afsted.

Men hvor jeg er enig med dig, er at han er IKKE anfører. Det bliver for emotionelt og smiden om sig med føle-gloser. “Vi er familie” og alt det fis, lyder charmerende, men slet ikke hvad vi skal bruge.

Der er sådan en tør Jacob Laursen-type meget mere brugbar!

Zan

[djurlander]

Lidt fiktion til dem, der måtte have behov for, her dagen derpå, at flygte lidt fra hverdagens trængsler. Enhver sammenhæng med hændelser, der har fundet sted eller vil finde sted, er på alle måder tilfældig og utilsigtet.

Det var en kold, mørk og regnfuld aften ude på heden i Jylland et sted. Vinden piskede ubønhørligt i træernes grene og ikke alene var det særdeles ubehageligt, det var også en spids til den uhyggelige side. Ikke mindst for de københavnske gæster som netop denne aften havde besluttet sig for at lægge vejen forbi det stadion, der arkitektonisk fremstod som en anden UFO, der nærmest var styrtet tilfældigt ned i den jyske muld og nu rummede egnens samlingssted for de lokale helte. Sådan et slags moderne forsamlingshus med øl og dårlig musik. Eller sådan var det måske ikke helt. Men metaforen var bare den rigtige for de gæstende københavnere og det de stod foran at skulle opleve.

De lokale bønder skulle netop i aften have fint besøg fra København. Eller det vil sige besøg fra København, det var mere før i tiden, at de kaldte det fint besøg, når Københavnerne kom forbi med alle deres stjerner, som om onsdagen havde spillet mod Barcelona, Real Madrid, Chelsea, m.fl og så i weekend’en passede deres pligt og rejste rundt i landet og præsenterede sig for bønderne, der nikkede andægtigt. I dag var det blevet noget anderledes.

Faktisk var københavnerne gået hen og blevet sådan en slags ekspeditionssag for jyderne, et besøg og en oplevelse, som var med til at styrke humøret, selvforståelsen, pointkontoen og meget andet godt hos de lokale. Det var noget, man talte meget om derude på heden, dog ikke når der var TV på – og så i farver – og det var der den aften. Så talte man alvorligt om en svær modstander, en svær kamp, spænding og meget mere. Udtalelser, der mest af alt hørte til under den moderne fodbolds kedsommelige floskler eller tomme kalorier, som de også blev kaldt. Og netop modstandernes træner var en mester i tomme kalorier.

Han var jo en træner, for hvem det i hele verden handlede allermest om at have det rart, have harmoni, smile og være glad. Det blev nogle gange lidt svært at have det sådan, for journalister og godtfolk (her læses fans, men manden havde kun en perifer forståelse af disse, så derfor ’godtfolk’) krævede resultater. Det ødelagde jo alt det, som manden gerne ville stå for. Bevares han ville da gerne vinde, men en sejr kunne også blive for dyrekøbt, så han havde, syntes han selv, begået en lille genistreg. Ved sin ansættelse havde han proklameret, at spillerne, og med spillerne mente han samtlige spillere i hele truppen, havde pådraget sig katatonisk PTSD efter nærkontakt med en nordmand syv måneder tidligere. Nok var han ikke klinisk psykolog eller andet misundelsesværdigt, men han kunne dog godt kende en PTSD, når den stod foran ham – og det gjorde den – sagde han.

I et mere humant samfund skulle det jo gerne give fred for omgivelserne, for hvem kunne dog finde på at stille krav til folk med så stærke sindslidelser og da slet ikke til ham, cheftræneren, der havde overtaget en helt umulig trup, med en stærkt svækket psykologisk profil. Puha … genialt, det måtte da give fred til at hygge sig, smile og blablablabla, som han mestrede til perfektion.

Før dagens kamp overvejede han, om ikke han i optakten til kampen skulle lade sig interviewe og sige noget med sort bælte, sindssygt, vanvittigt, vildt, vildere og måske lidt improvisering undervejs. Det virkede så frisk-fyr-atigt og det var jo sådan han var. En glad og frisk fyr med godt humør.

Før han kunne få lov at give sit interview, skulle han dog holde taktik-møde, nok det han brød sig mindst om ved hele jobbet, for spillerne ville have systemer, taktik, løsninger for alle mulige og ikke mindst umulige situationer og alt sådan noget helt konkret noget. Og det var bare ikke hans stil. Han brugte jo ikke systemer, eller talkombinationer. Næh, han spillede efter principper. Og for en mand uden taktiske principper var det jo befriende, for det løftede jo også ansvaret ud i intetheden. Hvorfor kunne spillerne ikke bare nyde det og gøre deres bedste – og så måtte de jo se, hvad der skete.

Vandt de, så var det fint. Vandt man ikke, så havde man gjort sit bedste og hvis det ikke rakte, så spillede man efter blive nr. 2, 3 og så videre. Skulle man ende med at rykke ned, var det da ikke et udtryk for, at man var uambitiøs, overhovedet ikke, det ville være en meget stor misforståelse. For så ville man da næste sæson spille efter at rykke op igen, lige indtil det ikke længere kunne lade sig gøre, og så ville man spille for ikke at rykke ned igen og …

Nå men han kom igennem sit principforladte princip-kampoplæg og mens han lettet trak vejret over at være igennem denne opkast-fremkaldende oplevelse, efterlod han spillerne med tomme blikke, enkelte gik i cirkler og nogle få sad blot for sig selv og fremstammede ’abava’, mens de vippede uroligt frem og tilbage på stolen, som var de rumænske børnehjem børn. De havde endnu ikke vænnet sig til de meget omskiftelige principløse princippers princip og det gjorde dem faktisk lidt utrygge ved hele situationen. Den meget dygtige træner kunne ikke undgå at bemærke spillernes åbenlyse rådvildhed, og han dannede sig derfor et overblik over lokalet og kunne hurtigt konstatere med sig selv, at spillerne endnu ikke var kommet sig over den yderst ubehagelige kontakt, de havde haft med ham nordmanden syv måneder tidligere.

Sådan helt principielt mente han, at nordmanden burde kunne få en dom for at jagte succes på den måde, men det kunne jo også være, at såfremt de tre år, han havde fået i Norge, var ubetinget, at det kunne godskrives som en domsafsigelse nærmere end en kontrakt. Nå men træneren fik givet sit interview til TV-reporteren, fik flettet sine floskler sammen og tilmed helt ud af det blå var han i stand til halvt råbende at få udstødt et improviseret ’PRAGTFULDT’. Og så var han ellers klar til kamp.

Han glædede sig meget. Ikke på grund af selve kampens betydning, men han havde sagt til spillerne, at han ville have otte mand i midten af banen og kun to ude i siderne ellers blev han sur. Det sidste var bare en joke, for selvfølgelig blev han ikke sur. Og så skulle spillerne ellers bare drøne rundt som havde de ild i måsen. Det sidste, syntes han selv, passede godt til hans friskfyr-stil. Det var nok noget at glæde sig til – og det gjorde han så.

Det gik som det gik – spillerne løb rundt på den sjoveste, forvirrede måde i starten og fuldstændig efter planen – undskyld princippet - men efter et stykke tid var det ligesom om, de ikke gjorde det mere og de virkede måske endda lidt opgivende og tomme i blikket. Den forbandede nordmand. De tabte 1-4, men det var langt fra det værste. Faktisk var det jo ikke en gang slemt, for nu kunne de jo bare spille for at blive nr. 3. Whats not to like – gik gennem hovedet på træneren. Yderst tilfreds med den sætning tænkte han, at den måtte noteres, så han kunne huske at bruge den i det næste interview.

Næh, det virkelig slemme var, at han gennem hele kampen havde en oplevelse af at sidde i ét område og alle hans venner sad i et andet område. Så da kampen blev fløjtet af, følte han en enorm glæde og lettelse og han nærmest lettede fra jorden og fløj over til vennerne. Hvor var det befriende at stå der blandt rigtige venner og more sig og grine af de dumme københavnere – det havde han godt nok trængt til. Men hov, nej, hvad var nu det, han måtte jo ikke længere grine af københavnerne, forbandet også. Og så havde han lige gjort det, igen. Nå men det kunne han nok forklare med lidt blablabla senere, sådan en forglemmelse skulle i hvert fald ikke ødelægge gensynsglæden på nogen måde.

Han kunne se ud af øjenkrogen, at der kom en reporter gående og han så ud som om, at han ville tale med træneren. I et ærligt øjeblik, måtte han nok indrømme, at han ikke rigtig hørte spørgsmålene, men han synes selv, at han fik sat noget fornuftigt sammen med sort bælte, sindssygt, vanvittigt og lidt mere blablaba, inden han vendte om og gik tilbage til vennerne. Reporteren stod efterladt, som et skamskudt dådyr, der troede hans sidste time var kommet. Han forstod ingenting. Og på en helt besynderlig måde begyndte han at savne ham den skingre og til tider ubehagelige nordmand. For selvom han kunne være kantet og nogle gange måske lidt ubehagelig, så havde han også bare en enorm lyst til at tale om fodbold på en saglig og direkte måde. Og det passede bare så ualmindelig godt ind i et fodboldprogram. Og reporteren kunne meget let føle sig utilstrækkelig, når han havde talt med den nye træner. For han anede ikke, hvad de havde talt om. Det gjorde han ikke. Måske havde de ikke engang talt om fodbold.

I det samme kom den nye sportsdirektør gående forbi. Reporteren tænkte, at han må da ønske at tale om fodbold. Reporteren havde på en anden kanal hørt, at sportsdirektøren havde udtalt, at klubben skulle spille en vild omgang fodbold. Og efter sådan en afklapsning ville han da gerne spørge lidt nærmere ind til det.

Han forsøgte sig – du siger; at klubben skal spille en vild omgang fodbold – længere nåede han ikke, for her blev han afbrudt, da sportsdirektøren gerne ville tilkendegive, at det skulle de skam og i næste uge, ville det blive endnu vildere. Sådan – ikke så meget diskussion, ingen kommentarer i øvrigt og reporteren tænkte stille ved sig selv, at alt herfra ville være vildere, end det han netop havde overværet. Måske ville han endda få en vildere oplevelse allerede lørdag formiddag, hvor hans purk skulle spille en intern U7-kamp ude i Kløvermarken.

Nede i hjørnet af banen gik bestyrelsens mand rundt, ham med det sportslige ansvar. Han var svært godt tilfreds, med det han lige havde set. Hvis ikke han havde fået ansat Danmarks med afstand stærkeste sportslige stab kunne det jo være gået helt galt. Udenforstående ville måske forsigtigt føle sig fristet til at fremføre en påstand om, at det gik helt galt og faktisk havde gjort det længe, men den slags påstande havde han kun hovedrysten til overs for. Det var jo et dream team, han havde fået sat sammen. Så derfor havde han ret.

Og hvordan var det så blevet et dream team - det var det da, fordi det var de navne, han efter sigende havde skrevet øverst på sin ønskeliste. En slags selvopfyldende profeti. Det gav jo endda rigtig meget god mening. For hvis nogen kunne udarbejde sådan en liste, så var det ham. Han brugte al sin erfaring når den skulle udfærdiges og måtte han måtte have problemer med listen, klarede stavekontrollen resten. Han havde lagt blod, sved og tårer i det arbejde og ikke mindst hans voldsomme erfaring på området. På hans CV stod en trænerlicens på øverste niveau. En mangeårig karriere som først assistenttræner, senere cheftræner i flere store klubber og derefter havde han i en del år bestredet jobbet som sportsdirektør i en af de større klubber i landet.

Eller rettere - det havde han faktisk ikke – faktisk overhovedet ikke, men han var i gang med at læse til bestyrelse på CBS og så havde selv spillet topfodbold, det burde være tydeligt for enhver, at så var resten naturligvis overflødigt og kun noget ignoranter og andet godtfolk kunne falde over. Så et dream team det var det. Det kunne ikke anfægtes og slet ikke efter, at en af klubbens ejere på fornemmeste vis havde tilkendegivet, at han havde udvist stor klasse i den sammenhæng.

Den ene ejer mente sågar, at fansene skulle anerkende ham for hans store arbejde og ikke mindst det flotte resultat. Denne ejer var så sikker på succes’en, at han udtalte ordene længe før dette dream team på nogen måde havde dokumenteret, at de var et dream team. Det kan jo virke forkert i så resultat-fokuseret en verden, men på den anden side, hvis det var det, han ønskede at udtale, så var det måske godt, at han gjorde det på et meget tidligt tidspunkt, for da først de begyndte præstere, var det ligesom, de jo ikke præsterede alligevel og der var endda enkelte, som talte lidt om kejserens nye klæder. Men den slags bagateller forsvinder jo i den store sammenhæng, når først musikken spiller. Og hvem var det i øvrigt, der udtalte sig. Journalister, ’eksperter’ og de der fans – havde de i øvrigt husket at takke den dygtige mand fra bestyrelsen ordentligt.

Han kunne i hvert fald med egne ord sige, at ham den nye cheftræner var en guttermand. Altid i godt humør og han bad aldrig om penge til spillere. Hvis bare klubben i ny og næ kunne finde en sjat penge nede i kasseapparatet i Supershoppen, så man kunne leje en spiller eller to for det næste halve år, så var han fint tilfreds – og udtalte det endda til pressen. Ham kunne han lide – det var da noget helt andet end ham den skingre, der havde insisteret på, at fodbolden skulle have et prioriteret fokus. Han kunne mærke en nervøs nerve ved venstre øje begyndte at banke bare ved tanken.

Der var et lille minus ved ham den nye cheftræner, han var ikke helt cooperate nok, han var jo selv kommet til at tale om at ramme Portos sportslige niveau og nu stod den nye cheftræner så og snakkede om mellemsæsoner. Men det var nok en bagatel, mon ikke de kunne finde fælles fodslag, skulle det komme det helt derud, hvor cheftrænerens humør ikke længere var godt, var han i hvert fald selv villig til at give afkald på sin ambition. Nå men det måtte være nok fodbold for i dag – det lød som om buddet havde afleveret en pakke, som han havde glædet sig meget til at modtage, en kasse italiensk drue fra Toscana og den skulle jo også have lidt opmærksomhed.

Det var som om, at alt var under forandring i den gamle fodboldklub. Tidligere tiders voldsomme ambitionsniveau, evne til at håndtere pres, høje interne krav, en skarp retorik, et stærkt og tydeligt spilkoncept, der matchede selv de største klubber i verden, var blevet erstattet af den mest besynderlige kombination af:

- moderne virksomheds management
- mellemsæsoner
- selvudråbte succeser som udeblev
- forklaringer i stedet for resultater
- en provinsiel serie-fodbold attitude
- og blablablablablabla i en uendelighed

Fans’ene, som engang betød noget i klubben, stod tilbage efterladt på perronen en sen aften, lang tid efter det sidste tog var kørt. Det var som om alt var væk. De mere troende af de her fans, bad til de højere magter om en guddommelig indgriben i vished om, at de verdslige kræfter ikke længere magtede opgaven og at de i stedet for at kaste håndklædet i ringen insisterede på, at toget skulle køres ud over skrænten.

De knap så troende i flokken var mere jordnære og erindrede sig Obamas legendariske ord hin november i 2016, da Trump havde vundet præsidentvalget i Guds eget land og landet stod foran fire mørke år, der for altid fjernede dem fra positionen som verdens supermagt. Formentlig det samme billede som disse fans nu kiggede ind i.

Solen står også op i morgen. Det er ikke nogen ringe trøst og tak for det.

Alligevel er det dog bare som om, der mangler noget, når det der engang var ens klub er forsvundet og blevet erstattet med ligegyldigt management og tomme verbale kalorier.

Jeg tror du ser det helt forkert. Vi var netop blevet banket 8-0 endnu engang, fordi vi ikke hoppede på toget da det kørte for 5 år siden. Hey, vi vidste ikke engang der var et tog. Vi tænkte, bare vi har ÉN stærk leder, så går det nok. Vi stod stille, som vores værste rival stod stille 15 år før os. Og vi så det ikke. I det mindste ved vi nu at toget er kørt. Men det er sgu svært at hente et moderne højhastighedstog, med et klassisk lokomotiv. Så måske modellen skulle opgraderes. Der var desværre kun en hyldevare tilbage at vælge imellem...

[Tufatron]

@Goldbæks Højrefod
Hold kæft en god griner, din langlæser������
God måde at komme af med lidt af de enorme mængder fristration, vi alle føler.
Er bange for, at der er alt for meget sandhed i dine ord. Men håber ved den søde grød, at der ikke skal gå rigtig rigtig lang tid før FCK igen kan være de dominerende i de fleste af vores kampe og ikke bare pr. automatik skal lade os flække af fcm. Lige nu virker fremtiden grå og meget meget ustabil...

[djurlander]

Min tålmodighed med Zeca som kaptajn er slut. Det seneste år har været en ubærlig jammer, og han har som anfører et hovedansvar. Gennemgående i det seneste års kvaler er et sejlende midtbanespil, hvor balance og stabilitet har været en kæmpe mangelvare.

Zeca har kvaliteter - ikke mindst Zecakrogen, hvor han kommer tilbage og får tacklet med heltemod og konsekvens - det ser altid godt ud. Men ofte er han selv medskyldig i de kastanjer, som han skal redde ud af ilden. Udover at han generelt er halvringe i det offensive pasningsspil, er han også temmeligt placeringssvag, og jeg har længe haft en fornemmelse af, at en stor del af vores forvirrede og halvpaniske udtryk udspringer fra anføreren.

Derfor håber jeg, at vi kan bruge resten af sæsonen til at prøve noget andet af, og inderst inde håber jeg faktisk også, at Zeca kan skibes af sted til sommer.

Når data understøtter ens argumenter, er det ofte fornuftigt at fremhæve dem. Jeg siger tak til nipserstat for følgende statistik. https://www.nipserstat.dk/nipserstat...ueryType=Games

Der er desværre en høj korrelation med Zeca på midtbanen, og vores problemer i herning.

[k@sper]

Når data understøtter ens argumenter, er det ofte fornuftigt at fremhæve dem. Jeg siger tak til nipserstat for følgende statistik. https://www.nipserstat.dk/nipserstat...ueryType=Games

Der er desværre en høj korrelation med Zeca på midtbanen, og vores problemer i herning.

Jeg er ikke taktisk vidende nok til at kunne se, om Zeca skulle være en del af problemet. Det kan da sagtens være, men lige det der kan man nok ikke bruge som bevis for ret meget. Så vidt jeg ved, så har vi også tabt til Herning uden Zeca på holdet.
Du kan finde samme (formentlig stærkere) korrelation på nederlag i Herning og at vi spillede med målmand, havde en træner på bænken, spillede med 4 mand bagi, at Steinlein før kampen udtalte sig som en kæmpe bonderøv osv osv osv.

[djurlander]

Jeg er ikke taktisk vidende nok til at kunne se, om Zeca skulle være en del af problemet. Det kan da sagtens være, men lige det der kan man nok ikke bruge som bevis for ret meget. Så vidt jeg ved, så har vi også tabt til Herning uden Zeca på holdet.
Du kan finde samme (formentlig stærkere) korrelation på nederlag i Herning og at vi spillede med målmand, havde en træner på bænken, spillede med 4 mand bagi, at Steinlein før kampen udtalte sig som en kæmpe bonderøv osv osv osv.

Hvis vi skal løse de problemer vi står i, så er vi nød til at overveje eksempelvis følgende spørgsmål: er vores centrale midtbane dominerende nok. Hvis nej, hvor længe har det så stået på?

[Devil]

Jeg hører til den gruppe, som er skeptisk ved Zeca. Det var påfaldende, hvor meget bedre Lerager blev, da Zeca var ude mod FCN ... påfaldende! Derudover var Lerager den eneste i 1. halvleg mod FCM, som forsøgte at stå imod presset. Han faldt sammen med resten af holdet i 2. halvleg, men Zeca faldt fra 1. minut af kampen.

Zeca er en fabelagtig bolderobrer, men han laver mange tekniske fejl, han bliver nemt stresset under pres og han fremstår ikke som den ledertype holdet har brug for - hverken taktisk eller verbalt. Som jeg oplever det, så bruger Lerager (eller Stage) uhørt mange kræfter på at lukke huller efter Zeca. Måske er det en af årsagerne til, at de to fremstår som det svage led på midtbanen?

Jeg må være ærlig at sige, at jeg godt kunne tænke mig en virkelighed, hvor PC ser sit snit til at sælge en 32/33-årig græsk-pordugaler, for at skabe den balance på midtbanen som vi savner.

[cphwizard]

Når data understøtter ens argumenter, er det ofte fornuftigt at fremhæve dem. Jeg siger tak til nipserstat for følgende statistik. <snip>

Der er desværre en høj korrelation med Zeca på midtbanen, og vores problemer i herning.

Arh, det er en hård fortolkning... I den periode Zeca har været her, er der spillet fire kampe mod Midtjylland UDEN Zeca.
De er endt således:
NoZeca.jpg

Med andre ord har vi i samme periode klaret os væsentligt bedre MED Zeca end uden...

Jeg er bortset fra det ikke uenig i at vores midtbane (også) bærer en stor del af skylden for vores spillemæssige problemer, og slet slet ikke er så dominerende som en rigtig Københavnsk midtbane skal være. Men at påstå at statistikken peger direkte mod Zeca, den holder sgu ikke.

[k@sper]

Hvis vi skal løse de problemer vi står i, så er vi nød til at overveje eksempelvis følgende spørgsmål: er vores centrale midtbane dominerende nok. Hvis nej, hvor længe har det så stået på?

Jeg er da helt enig i, at vores centrale midtbane er en af de helt store problemer. Den er ikke dominerende nok og den beskytter ikke forsvaret nok. Men jeg påpegede blot, at dit data ikke kan bruges som et bevis på, at Zeca er problemet. Som det påpeges andet steds så har det mod FCM faktisk været værre uden Zeca end med ham.

Når det er sagt, så kan Zeca sagtens være en del af problemet. Personligt synes jeg, at han er en fantastisk spiller med enorme forcer, ligesom jeg ikke synes han er så svag i pasningsspillet, som han gøres til her. Men spørgsmålet er måske, om han i virkeligheden taktisk ikke er dygtig nok. Det er i hvert fald påfaldende (som andre skriver), at midtbanen og defensiven så meget bedre ud med Stage/Lerager kombinationen end med Zeca. Måske skyldes det blot, at vi stod mere kompakt og derfor nemmere kan lukke mellemrummene ned, men det kan også skyldes, at Zeca simpelthen flakker for meget rundt på banen i sin arbejdsiver, så hans makker simpelthen skal dække for store områder. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi giver for meget plads til modstanderne mellem midtbane og forsvar pt.

[djurlander]

Jeg er da helt enig i, at vores centrale midtbane er en af de helt store problemer. Den er ikke dominerende nok og den beskytter ikke forsvaret nok. Men jeg påpegede blot, at dit data ikke kan bruges som et bevis på, at Zeca er problemet. Som det påpeges andet steds så har det mod FCM faktisk været værre uden Zeca end med ham.

Når det er sagt, så kan Zeca sagtens være en del af problemet. Personligt synes jeg, at han er en fantastisk spiller med enorme forcer, ligesom jeg ikke synes han er så svag i pasningsspillet, som han gøres til her. Men spørgsmålet er måske, om han i virkeligheden taktisk ikke er dygtig nok. Det er i hvert fald påfaldende (som andre skriver), at midtbanen og defensiven så meget bedre ud med Stage/Lerager kombinationen end med Zeca. Måske skyldes det blot, at vi stod mere kompakt og derfor nemmere kan lukke mellemrummene ned, men det kan også skyldes, at Zeca simpelthen flakker for meget rundt på banen i sin arbejdsiver, så hans makker simpelthen skal dække for store områder. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi giver for meget plads til modstanderne mellem midtbane og forsvar pt.

Lige en disclaimer først. I min verden kan man godt anskue at vores problemer løber 4 sæsoner tilbage og ikke bare 2. Det vil sige den periode hvor vi har smidt 3 mesterskaber og vundet 1, hvor vi først bankede tingene (udmattende) på plads i slutspillet. I denne har periode har Zeca være vores alt dominerende spiller. Det kan vi ikke diskutere. Det vi kan diskutere, det er om det har været nok. Alle fremhæver hvor god han er, og hvor MEGET man lægger mærke til ham, når han har sine gode kampe.
Nu er det bare sådan, personlig opfattelse her, at 6er positionen meget er at sammenligne med dommerpositionen. I de rigtig gode kampe lægger man ikke mærke til 6eren, for holdet kører frem af banen. Og derfor synes jeg faktisk det er værd at spørge, ikke om Zeca er god, men er han god nok ?

Jeg står ofte med en fornemmelse af at vi som hold er i "undertal" på banen, hvilket ikke giver numerisk mening. Det er en fornemmelse jeg har haft de sidste par år, og ikke en fornemmelse jeg havde, da Delaney eller kvist var inden på midtbanen. Jeg synes dette er blevet bedre i foråret, hvor Lerager har været med, men det er tydeligt for enhver at problemerne ikke er løst endnu.

[k@sper]

Nu er det bare sådan, personlig opfattelse her, at 6er positionen meget er at sammenligne med dommerpositionen. I de rigtig gode kampe lægger man ikke mærke til 6eren, for holdet kører frem af banen. Og derfor synes jeg faktisk det er værd at spørge, ikke om Zeca er god, men er han god nok ?

Jeg står ofte med en fornemmelse af at vi som hold er i "undertal" på banen, hvilket ikke giver numerisk mening. Det er en fornemmelse jeg har haft de sidste par år, og ikke en fornemmelse jeg havde, da Delaney eller kvist var inden på midtbanen. Jeg synes dette er blevet bedre i foråret, hvor Lerager har været med, men det er tydeligt for enhver at problemerne ikke er løst endnu.

Jeg er sådan set enig, men jeg er bare i tvivl om problemet skydes Zeca, eller om det skyldes kvaliteten hos hans makkere eller taktikken. Jeg har f.eks. altid være modstander af kombinationen Falk/Zeca også selvom det måske har været den bedste duo de sidste 4 år (siger ikke så meget). Her er det imo åbenlyst, at vi mangler fysik og defensive evner i de største kampe - andre er uenige.
Måske er han bare ikke disciplineret nok til at spille bagerste mand på midtbanen - på det græske landshold har han f.eks. ofte spillet længere fremme på banen. Prøver vi at putte ham i en rolle, som han ikke kan? Skal han hellere spillere 8'eren frem for 6'eren, hvis vi f.eks. spiller 4231? Måske skulle vi hellere spille med Lerager som balancespilleren og lade Zeca løbe solen sort lidt længere fremme på banen.

[-smølle]

Arh, det er en hård fortolkning... I den periode Zeca har været her, er der spillet fire kampe mod Midtjylland UDEN Zeca.
De er endt således:
NoZeca.jpg

Med andre ord har vi i samme periode klaret os væsentligt bedre MED Zeca end uden...

Ikke nok med det, men tilskuertallet er også styrtdykket til kampene uden ham.

[FC Franni]

Ikke nok med det, men tilskuertallet er også styrtdykket til kampene uden ham.

Dog ser vi en begyndende hockeystav! Bare vent og se, de eksploderer nu.