Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Sæsonens næstsidste udekamp byder på en tur til Farum, hvor FC Nordsjælland tager imod på kunstgræsbanen. Med en sejr kan FCK sikre sig minimum en play-off kamp mod nr. 7 om en plads i Europa. Skulle AGF samtidigt tabe ude til Randers, vil man være 1 point fra at have matematisk sikret sig medaljer for 19. gang på 20 sæsoner.
Måske lige så interessant i ligningen, såfremt man henter en udesejr, er udfaldet af kampen mellem BIF og FCM dagen forinden (på undertegnedes fødselsdag). Vinder BIF, er afstanden til hhv. nr. 1 og nr. 2 på 5 og 4 point. Ender kampen uafgjort, er afstanden til de to positioner på hhv. 6 og 2 point, mens en FCM-sejr vil betyde en afstand på 8 point til 1. pladsen, og 1 sølle point til andenpladsen, inden den efterfølgende rundes derbykamp.
FCK har Zeca, Lerager og Boilesen tilbage fra karantæne, mens Falk i skrivende stund stadig er tvivlsom grundet sin knæskade. Ingen af de to hold har spillere i karantæne, men Stage og Oviedo får en tur på tribunen ved næste gule kort. Jonas Wind er også i fare for at skulle sidde over ved næste gule kort. Det skal dog være til 4 eller 6 strafpoint for at udløse en ufrivillig pause. FCN har Diomande og Sadiq i karantænefare ved næste gule kort, uanset antallet af strafpoint.
Kampens dommer er Sandi Putros, som dømmer sin 3. FCK-kamp i denne sæson, og den første af disse på udebane. Den første endte med en 4-2 sejr over Lyngby (og et rødt kort til Zeca), mens den anden, 3-2 sejren over SønderjyskE, primært huskes for de tre straffespark, som blev dømt i løbet af de 90 minutter. FCNs tidligere kamp i denne sæson med Putros som opmand endte 2-2 hjemme mod AaB, hvor han også dømte straffespark mod de unge drenge.
Kampen vises på Canal 9 med optakt fra kl. 15.