Viser resultater 1 til 4 af 4

Emner: Er familietribunen blevet Sektion12 / Nedre C light?

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,568

    Er familietribunen blevet Sektion12 / Nedre C light?

    Kære SLO og Børn&Unge Familietribunen

    Jeg har det seneste halve års tid gjort mig nogle observationer fra min faste plads på D tribunen som jeg gerne vil spørge jer til.
    Siden slut 90’erne har jeg været stor FCK fan, og har som mange andre set rigtig mange kampe i Parken. Jeg har været alle steder, primært B-tribunen i mine yngre dage, herefter Nedre C igennem en længere årrække. Jeg er ret interesseret i fankultur og jeg følger rigtig meget med i hvad der sker på vores fanscene på de forskellige tribuner (uden selv at have været aktiv ifm. planlægning, tifo arbejde etc.) Jeg mener derfor at jeg har en ret god ide om klientellet på de forskellige tribuner i Parken.

    Sidste sommer var min søn heldigvis blevet stor nok til at komme fast med i Parken, hvorfor jeg købte abonnement til D tribunen. Det abonnement har vi selvfølgelig gentegnet i år. Og glæden var stor da vi igen i går skulle til kamp, denne gang på D2.

    Familietribunen promoveres som et sted hvor ”københavnske familier en god oplevelse for både børn og voksne” – Og jeg forbinder familietribunen med glade familier, nysgerrige børn, og masser af smil og roligt og trygge rammer. Hvad jeg har set siden jeg flyttede derover er dog helt noget andet. Uden at generalisere for meget så ser jeg mange grupper af unge drenge/mænd som jeg med min viden omkring vores fanscene mener hører mere til på Sektion12 og nedre C. Jeg oplevede at sidde blandt flere af disse grupper i S12/HSV merchandise hvor de bliver drukket massive mængder alkohol, hvor der bliver røget (selvom tribunen er røgfri) og hvor der bliver råbt og gestikuleret ned imod dommer og modstander som små børn på 4-5-6 år ikke nødvendigvis behøver at blive eksponeret for endnu.

    Derudover var der i går en episode ved Aab’s 2-2 scoring hvor vagterne måtte skride ind (tror det var nogle Aab fans der var på D tribunen, men ved det ikke) hvorefter der de næste 10 minutter skete en masse ting frem og tilbage. Jeg er med på at det kan være svært at holde fans af modstanderholdet væk fra vores tribuner – Men det der rammer mig er at se en større mængde af vores fans på familie tribunen være med til at eskalere situationen ved råb, ved ølkast og ved generelt at opildne situationen. Jeg så en far med sin lille datter sidde i det område, som selvfølgelig måtte flytte sig – Han så heller ikke ud til at synes det var specielt sjovt. Fra min plads så det ud til at situationen godt kunne være eskaleret, det er ikke et sundt miljø at tage sine børn med til.

    Er denne over repræsentation af Sektion12 og Nedre C ”folk” sket fordi folk ikke kan få deres normale pladser grundet Covid19? Jeg har aldrig været på familietribunen før pandemien brød ud, så jeg har ikke noget at sammenligne med. Jeg synes dog på ingen måde at det produkt som I tilbyder og markedsfører som en familie tribune stemmer overens med virkeligheden.

    Jeg kan nok dele vandene med denne mail, og komme til at fremstå sart. Som sagt har jeg udefra fulgt meget med omkring hvad der sker i vores fanmiljø, og jeg har den allerstørste respekt for Sektion12 folket og alle de tiltag de står bag, ligesom jeg synes at Nedre C er en fantastisk tribune som jeg helt sikkert kommer tilbage til en gang i fremtiden. Jeg er vant til at stå i Parken på Nedre C iblandt hash lugt og folk med ret høje promiller og det generer mig ikke det mindste – Det er en del det at komme på en fantribune. Fodbold er følelser og jeg lever mig selv 100% ind i det når FCK spiller - Men jeg synes at familie tribunen skal være et roligt, trygt og sikkert sted at gå til fodbold for især vores børn, og det synes jeg ikke at det var i går.

    Kan I fortælle mig lidt mere om hvorfor situationen er som den er på D tribunen, og er det noget som I er OBS på?
    Jeg selv sad på D2 i går – Jeg så ikke nogle former for specielle aktiviteter for børn – Skulle jeg have valgt eksempelvis D1 eller D3? Jeg kiggede lidt rundt i går, og fra mit sæde lignede det ikke at D1 eller D3 var specielt børnevenligt.
    Når jeg logger ind og trækker billetter får jeg indtrykket af at det er hele D tribunen der er familietribune.

    Dette brev sendes til vores SLO, til Børn&Unge Familietribunen og publiceres på Sidelinien.dk med håbet om en god og konstruktiv dialog om hvordan vi sikrer at alle kan gå til fodbold i Parken på præcis den måde som vi hver især ønsker….

  2. Den følgende bruger er enig i dette:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Aug 2016
    Indlæg
    124

    Re: Er familietribunen blevet Sektion12 / Nedre C light?

    Der er ikke noget der hedder faste pladser pt. Og ikke noget der hedder familietribune. Der burde heller ikke været noget der hedder udebanefans i Parken.
    De 16000 solgte sæsonkort skal fordeles i hele Parken, på hvert andet sæde. Du har selv været aktivt inde og gøre dette for at komme ind mod AAB.
    Og alle andre kampe det sidste års tid.

    Dette skyldes den igangværende covid19 pandemi. Som man er OBS på.

    Det bliver normaliseret lige om snart. Når du igen har en fast plads, og Parken har familietribune. Ingen af delene fandtes i går, det burde du altså nok have gennemskuet.
    Normalt(!) er D fyldt med børn. Vi savner normal. Normal var dejligt, og vi vandt kampe og mesterskaber.

    Man burde måske have tænkt børnene ind i hele det her cirkus, men ingen regnede vel med at det skulle vare så længe :(


    Mvh.

    Alkoholiseret bandende (men ikke-rygende) turist på D

  4. De følgende 7 brugere er enige:

  5. #3
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    32

    Re: Er familietribunen blevet Sektion12 / Nedre C light?

    B&U og F.C. København har været i dialog med den pågældende fan, omkring dette skriv.
    Vi har taget info til efterretning, og sørger for at oplyse alle sæsonkortholdere på D, at grundet Covid 19, og denne Superligaordning jf. billetfordeling, er fans fra alle sektioner fordelt overalt på stadion.
    Dette ophører fra 1.8.

    Vh. Simon Valentin.
    F.C. København


  6. #4
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,568

    Re: Er familietribunen blevet Sektion12 / Nedre C light?

    Citat Oprindeligt indsendt af kalif Se meddelelser
    Der er ikke noget der hedder faste pladser pt. Og ikke noget der hedder familietribune. Der burde heller ikke været noget der hedder udebanefans i Parken.
    De 16000 solgte sæsonkort skal fordeles i hele Parken, på hvert andet sæde. Du har selv været aktivt inde og gøre dette for at komme ind mod AAB.
    Og alle andre kampe det sidste års tid.

    Dette skyldes den igangværende covid19 pandemi. Som man er OBS på.

    Det bliver normaliseret lige om snart. Når du igen har en fast plads, og Parken har familietribune. Ingen af delene fandtes i går, det burde du altså nok have gennemskuet.
    Normalt(!) er D fyldt med børn. Vi savner normal. Normal var dejligt, og vi vandt kampe og mesterskaber.

    Man burde måske have tænkt børnene ind i hele det her cirkus, men ingen regnede vel med at det skulle vare så længe :(


    Mvh.

    Alkoholiseret bandende (men ikke-rygende) turist på D
    Jeg havde en ide om at det var pga. omstændighederne som jeg også skriver i mit indlæg. Jeg har aldrig været på D før, så jeg ved ikke hvad der er "normalt" - Men jeg har købt et abonnement til familie tribunen, og holder ikke lige øje med om der står D tribune eller familie tribune når jeg trækker min billet. Set i bagklogskabens lys kunne man måske ifm. billet bestillingen opfordre børnefamilier til at vælge et bestemt område / sektion på tribunen.

    Jeg har talt med Simon Valentin og siger tak for hurtig respons og afklaring.

  7. De følgende 7 brugere er enige:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Tak til C2(sektion12)
    By Fahlsten in forum De korte linier
    Svar: 72
    Sidste Meddelelse: 04.09.06, 09:41
  2. Coca Cola eller Light
    By E. Lundbo in forum Mad
    Svar: 24
    Sidste Meddelelse: 12.07.06, 19:33

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •