Så må man formode vi skal have en ny assistent. Hjalte?
Jeg har det på mange måder skidt med den her fyring. Rent sportsligt er det nok fornuftigt nok, men gud hvor jeg føler med Thorup, som modsat vores tidligere manager, har været et enormt sympatisk bekendtskab. Det har fra dag 1 været op ad bakke for Thorup med skeptiske fans og presse, hvilket udover en håbløs sportsdirektør og en tumultarisk tilstand i klubben, har gjort hans arbejdsbetingelser enormt svære. Når det er sagt, så kunne jeg heller aldrig se ideen med at ansætte ham i første omgang, hvilket selvfølgelig falder tilbage på Kvist.
Mht erstatningen, så var det klart mit håb, at man gav Neestrup chancen for at bevise sig, men at man ligefrem har udstyret ham med en cheftræner-kontrakt frem til 2026, det overrasker mig godt nok. Der vil nok være mange skeptikere, som ikke mener, at vi får en "frisk" start med Neestrup. Men her må jeg minde om, at man ofte før har set, at assistenten kan vende tingene rundt - bedst eksemplificeret ved Hansi Flick, der overtog et skrantende Bayern-hold fra Kovac, og gjorde det til et af de bedste Bayern-hold nogensinde.
Når Neestrup er ansat indtil 2026, må det være udtryk for, at Neestrup har været tæt involveret i fyringen. Neestrup har nok meget klart kunne sætte en finger på det, der ikke fungerede under Jess, og spillerne har bakket op om den analyse. Tænker jeg. Jeg havde sgu' ikke set, at Neestrup blev permanent træner så hurtigt. Først efter endnu en assistenttjans under endnu en træner.
Én ting UNDRER mig.
Én ting ÆRGRER mig.
Ad 1) Hvor så lang en kontrakt til Neestrup? Noget med tillid, ja, but still? Nu skal man måske igen ud til vinter / sommer, og fyre og vise man ikke tog den rigtige beslutning
Ad 2) Gad godt have Hjalte inde over på en eller anden måde. Kunne godt se en fin duo. Men det er måske også noget rod. Der ville bare være lidt tryghed i det (for mig). Sådan lidt good cop, bad cop - agtigt...
Zan
Sidst redigeret af zan : 20.09.22 kl. 12:44
Neestrup giver så god mening på flere punkter:
1) Han kender klubben indefra
2) Han er tidligere U-træner i klubben med stor succes - bl.a. en stor del af Daramy og Winds udvikling. Og FCK vil de unge spillere = match.
3) Han har cheftrænererfaring fra Viborg, hvor han byggede det fundament, som de performer på i dag. Det var i øvrigt 4-3-3.
4) Han er en dygtig kommunikator
5) Han slår mig som afklaret omkring sin stil
I modsætning til at hive en træner ind, som ikke kender klubben og som derfor skulle bruge 2-3 måneder på at finde dem, han stoler på - og derudover 2-3 transfervinduer på at gøre truppen til sin egen (Okay, det skal vi så nok alligevel på grund af PCs fuckups).
Jeg har sgu også ondt af Thorup, og det glæder mig på ingen måde, at han er fyret. Selvom jeg mener, at det var nødvendigt med et trænerskifte, peger pilen på flere andre end Thorup, når ansvaret for de svingende resultater og den manglende retning skal placeres. Jeg håber og tror, at Jess kan være en dygtig træner, hvis han lander i den rigtige klub - han må dog gerne styre uden om Vestegnen og Midtjylland.
Herfra er der fuld opbakning til Neestrup som ny cheftræner, og jeg har det fint med den lange kontrakt. Hvis man kigger til udlandet, er det mit indtryk, at man er hurtigere til at give trænertalenter chancen. Den chance har Neestrup nu fået, og jeg tror, at han griber den... hvis PC ikke fortsætter med at sælge guld billigt og købe dyre spillere til tribunen.
Med mindre man havde udnævnt Neestrup som overgangstræner, havde det jo også været en risiko med en et-årig kontrakt. Man må jo så til gengæld formode, at Neestrups kontrakt er af en helt anden økonomisk vægt - og måske oven i købet med en udpræget stige-model - hvis han viser sig at være lige så uduelig som Thorup.
Meget kan man sige om PC, men jeg tvivler på, at han er dum nok til at give Neestrup en lige så lukrativ kontrakt som Thorups. Det var en spektakulær hjerneblødning af Kvist og den øvrige bestyrelse.
Ace, Devil, donl, Fede, Goldbæks Højrefod, Livsnyder004, Maske, rsj, Smount, SoccerFessor
Det her to måneder gamle interview med Nees fra Sundays er et genbesøg værd. Han kommer ind på hvor han tænker anderledes end Jess og hans tilhørsforhold til FCK. Han er utvivlsomt et par niveauer over kommunikativt. Jeg glæder mig til at se hvordan det bliver. Jeg tror 100% på Nees.
https://youtu.be/6jxY20jAfhM
Ja, lad os for alt i verden håbe det ikke ender i Clue-Nees.
(Kunne ikke dy mig).
Én positiv ting jeg, trods alt, vil fremhæve vedr. PCs / bestyrelsens beslutning er timingen. Glad for det er nu og ikke til vinter.
Der en smule tid til vi, forhåbentlig, har alle mand klar til 2 x (Superliga)hjemmekampe i streg.
Hvis det vitterligt kaster 2 sejre af, og Neestrup får medvind fra starten, kan det starte noget godt.
Mesterskab? Næppe, men forhåbentlig en eller anden genopbygning af en vinderholdsselvforståelse. I modsætning til det taberhold der render rundt pt.
Zan
Tak for alt til Thorup. Han gjorde hvad han kunne, skabte gode resultater med DM og CL, men kom virkelig dårligt i gang med årets Superliga. Og så må man også bare konkludere, at Thorup med sin u-københavnske personlighed aldrig vil kunne blive en fan-darling og altid vil have en kort snor hos os fans. Det er umiddelbart anerledes med Neestrup....tror jeg.
Jeg er en kæmpe fan af Neestrup og håber, at han får succes. Han er en rigtig FCK'er, retorisk stærk og taktisk virkelig dygtig. Han skal selvfølgelig have chancen og så må vi se, hvor lang snoren til ham er.
Der er selvfølgelig også et par bekymringer ved at bruge Neestrup.
1) Hvis Thorup virkelig er så blank taktisk som vi gør ham til herinde, så er det formentlig allerede Neestrup som står bag meget af det koncept, som mange herinde skælder ud over - eller synes mangler.
2) Det kan måske være lidt farligt at forfremme assistenter. Os der er gamle husker f.eks. Keld Kristensen som overtog efter Benny Johansen, hvilket endte som en katastrofe. Primært handler det måske om hvorvidt man kan komme fra at være spillernes "ven" som assistent til at blive chefen for det hele. Jeg tror dog ikke, at dette er et problem i dette tilfælde, da Neestrup både er faglig stærk og måske endda mere kontant og klar end Thorup. Det kan også være, at det blot er en gammeldags tankegang/bekymring jeg er ude i her.
Mht Hjalte så håber jeg, at han bliver på u19. Han gør det virkelig godt i den rolle, og jeg tror at tabet ved at rykke ham er større end gevinsten. Jeg tror umiddelbart godt, at Neestrup kan løfte jobbet alene og ellers synes jeg, at man skal se, om man kan finde en dygtig assistent udefra. Det kunne også bringe lidt ny inspiration.
Held og lykke til Neestrup!
Allano, anyholm, august, cybamerc, dam78, Devil, Onkel Sjus, Outpatient, Parappa, peterandreasen, Smackdaddy, SoccerFessor, Sreq, Ståle, Valid, zan
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)