Nej præcis, men vi tabte så egentlig også til Horsens under Ståle, så dem kan vi åbenbart bare ikke slå hverken med eller uden en iPad.
Nej præcis, men vi tabte så egentlig også til Horsens under Ståle, så dem kan vi åbenbart bare ikke slå hverken med eller uden en iPad.
Jeg kan godt følge NJ i, at de lader til at nogle spillere har kort snor, men meget af kritikken herinde går på, at Thorup ikke roterer nok. Det harmonerer ikke rigtig med, at der ikke skulle være en fast stamme.
Ok, det argument har jeg svært ved at følge sådan som Jess roterer.
Bare se på back positionen, hvor usikker han har været på sine foretrukne. Kanterne har han heller ikke lagt sig fast på og i det ene øjeblik har Isak været på tribunen eller u19 og i næste øjeblik starter han mod PSV. Det samme med Bøving og Roony.
I angrebet har jeg heller ikke set meget kontinuitet eller snor udover til Peb Biel, som gør det helt fint (ikke igår dog) men som er meget bedre længere tilbage på banen.
Boilesen fik heller ikke særlig lang snor da han i sidste sæson blev bænket som anfører.
Jeg siger ikke at alle disse beslutninger er forkerte, men det scenarie havde ikke udspillet sig under Ståle.
Var det ikke noget med at vi brugte flere spillere end nogensinde før, i sidste sæson? Eller tæt på i hvert fald. Det kan selvfølgelig også skyldes skader osv, men det vidner ikke om kontinuitet.
Jeg tror du kommer med en rigtig interessant vinkel @Kongkurs, for jeg har også lidt en teori omkring at der er for meget hurlumhej omkring alt muligt andet end fodbolden. Det kan meget hurtigt blive en distrahering at skulle have en masse møder med analyse folk, mental træner mm.
Jeg råbte ikke på en trænerfyring i går aftes i Parken, men jeg havde fuld forståelse for, at plastikbægrene flød over omkring mig.
Over det seneste år har jeg gentagende gange konstateret, at jeg er en vendekåbe, der håber på en Thorup-fyring, når holdet igen er kollapset, mens jeg de efterfølgende dage er blevet tiltagende bekymret for det rod og den retningsløshed, der ofte følger i kølvandet på en afsked med cheftræneren - hvilket har fået mig til at ændre mening.
Når det er sagt, er jeg færdig med at vende kåben. Gennem halvandet år har spillet konstant vaklet mellem lovende takter, underholdende boldomgang og afgrundsdybe blackouts. På den baggrund har jeg nu mistet troen på, at Thorup kan etablere et bare nogenlunde acceptabelt bundniveau: Det er en fryd, når musikken spiller, men det hjælper ikke, når man gang på gang får en syl i øret. Farvel og tak for forsøget, Thorup.
Sidst redigeret af dam78 : 13.08.22 kl. 13:45
Vi kan snakke frem og tilbage om Jess alt det vi vil, men som jeg ser det, så er svaret langt mere simpelt. Jess mellemledertypen, som er rigtig dygtig til at være netop det mellemleder. Han skal udfører og lede ud fra bestyrelsen overordnede visioner, men da han blev ansat var de visioner fodbolddelen af PSE netop blevet fyret, og FCK stod reelt ved en korsvej. Havde Kvist og med ham bestyrelsen ageret fornuftigt, havde man afskrevet sæsonen som en mellemsæson, og brugt kræfterne på at hyre en sportsdirektør med netop de visioner for spillet som bestyrelsen efterspurgte, og han havde så ansat en træner, som han kunne spare med, og sammen kunne de udvikle klubben i den ønskede retning.
Min pointe er, at Jess ikke blev hyret af Kvist og bestyrelsen, fordi han var en genial træner, med nyskabende visioner for spillet og grænseløse motivationsevner. Næ, han blev hyret fordi han i DBU, Midtjylland og Belgien netop havde vist, at han var den stik modsatte ledertype, end den bestyrelsen lige havde fyret, fordi denne var for magtfuld. De ønskede en mellemleder, der kunne lede et team, men som samtidig aldrig ville gå imod sportsdirektøren, direktøren eller bestyrelsen. De ville have en nikkedukke, der kunne optimere med data og udelegering af ansvar og dyrke gruppeledelse, benchmarke og fanden og hand CBS-pumpestok, men de ville for alt i verden ikke have en stærk leder som træner! En model der er taget direkte ud af erhvervslivets playbook, men som ikke nødvendigvis kan overføres direkte på alle former for erhverv, særligt ikke professionel sport. Er man i tvivl, så spørg jer selv om, hvorfor FCM - dem der nærmest han opfundet den tilgang i dansk fodbold - har haft 8 trænere på 7 år (eller omvendt, who cares!?)
Som jeg ser det, så står FCK stadigvæk midt i korsvejen. Forskellen er nu, at FCK også har PC, og selvom PC har fejlet big time i sidste transfervindue, så synes jeg, at dette tegner positivt for PC. Lander han den famøse 9'er, og får han tyndet ud i skraldet, så synes jeg faktisk truppen er stærk. Meget stærk endda, og det tyder på, at PC har en evne som hverken Kvist, bestyrelsen eller Jess ejer. Han lærer af sine fejl (Jeg medgiver gerne, at dette billede i halvt færdigt, og derfor skal det endelig vurderes når vinduet lukker!). Han har opdaget, at det går ikke med AGF-tilgangen i FCK. Der skal langt mere til. AF samme grund tror jeg også, at PC i det skjulte undersøger markedet for en ny træner. Jeg er ret sikker på, at han i ser perspektiver i Jess, og at vi derfor senest omkring 1. september ser en ny træner i FCK. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at Jess skal skabe mirakler fra nu af og resten af august, for at beholde sit job i klubben, så sikker er jeg på, at han er dead man walking!
Det tror jeg du har ret i.
Og ja JT skal fremover skabe mirakler for at beholde sit job og det er han egentlig selv skyld i pga. den dårlig sæson start. Hvis vi havde stået med Maksimum point i suppen på nuværende tidspunkt, så ville et samlet nederlag i CL playoff, måske gået an da vi jo har EL i baghånden, Men nu er der maksimalt pres på. et samlet nederlag og måske en afklapsning af Trabzonspor, vil hvertfald give PC den ammunition han skal bruge til at sige farvel og tak til JT.
PC har så sandlig hellere ikke leveret, men jeg ser det ikke sandsynligt ledelsen bare går ind og fjerner JT og PC samtidig.
Meget skarpt og jeg er meget enig. For egen regning vil jeg tilføje, at med det som udgangspunkt får man så også som træner en meget svag person i en rolle, der kræver en absolut stærk person og personlighed.
Af ren nysgerrighed - har du nogen adgang til interne informationer eller det udelukkende egne overvejelser?
Jeg synes ikke man kan klandre FCM’s model. Man kan selvfølgelig altid diskutere fordele og ulemper og hvor meget af deres succes der kan tilskrives modellen/konceptet og hvor meget der mere vedrører den styrkede økonomi, men jeg synes da de har bygget på over årene og blevet en reel udfordrer og på visse områder også overgået os.
At vi måske har forsøgt at kopiere dem tror jeg ikke, men jeg tror du har helt ret i, at man ikke var glad for at Ståle havde så meget magt og nok gerne ville konsilidere mere magt i toppen (jeg ved dog ikke ret meget om emnet). Derfor lader det til, at bestyrelsen (Kvist) har overtaget en del og kun uddelegeret en smule nedad. Det er næppe det, de har gjort i FCM hvor de i deres ledelse umiddelbart i højere grad har fokuseret på, at få fodboldfaglighed ind. Uden at være ekspert i deres ledelse, så ligner det at Steinlein har det overordnede ansvar, mens fodbolddelen i højere grad er delegeret ud til Svend Gravesen og under ham Kristian Bach Bak og Ove Pedersen. I bestyrelsen har formanden erfaring fra Brentford, men ligner et skridt ned fra Rasmus Ankersen i forhold til fodboldfaglighed.
Jeg er enig i, at det ligner at FCM har frataget træneren en del magt og placeret den længere oppe i ledelsesstrukturen og at vi formentligt er blevet inspireret af dette – men udførslen er i hvert fald ikke kopieret. Vi har valgt at placere det øverste sportslige ansvar hos PC, som må være modsvaret til Steinlein, men han har umiddelbart ingen under sig som Steinlein har. Så på den måde er det svært at lave direkte sammenligninger. Kvist kan næppe heller sammenlignes med deres bestyrelsesformand. Jeg synes dog det ligner, at Kvist har en del af skulle have sagt (trods han ikke er formand). Dermed er det svært at gennemskue, hvem der reelt har ansvaret for at planlægge vores sportslige retning og udvikling – ligesom det er svært at se hvor Thorup passer ind her, men umiddelbart har han langt mere indflydelse på spillet end trænerne i FCM har.
Set udefra kunne det også ligne, at vi er gået tilbage til den gamle konstellation (CV/Ståle), men i den henseende tror jeg ikke på, at Thorup har de rette forudsætninger eller kompetencer, til at skulle udvikle os på samme måde som Ståle har gjort. Er det tilfældet er det skuffende, da jeg havde håbet på, at sportsdirektøren ville have mere indflydelse på vores sportslige udvikling og udtryk (men det er PC vel heller ikke den rette til...).
Det er egentlig vildt at tænke på, i hvor høj grad det defensive korthus er kollapset, efter at Ruben Selles smuttede. For når man tænker over det, så har vi scoret 10 mål i 5 kampe, hvilket jo som udgangspunkt er ganske fornuftigt. Men defensiven, den har simpelthen været til at lukke op og skide i indtil videre.
Jeg er selv fortaler for flere specialister omkring fodboldhold. Men jeg synes ikke, det er for meget forlangt at man i Nordens største klub skal kunne forlange af cheftræneren at han selv kan stille med og udføre et godt, defensivt koncept på egen hånd, som evt. kan suppleres med en specialist for at nå en høj, europæisk standard. Især med tanke på at klubbens forretningsmodel er så afhængig af deltagelse i europæisk gruppespil. Så nytter det ikke noget at en samling jyske midt- og bundhold skal kunne score 10 mål imod på 5 kampe.
Det kan stadig pisse mig af at man i foregående sæson 4 gange lukkede mere end 1 mål ind i en europæisk kamp. 4 gange på 14 kampe, fordelt på 8 måneder. Mod Lokomotiv Sofia, PAOK og 2x PSV. Under Ståle gik der 60 kampe fordelt på 4 år for at nå op på det antal.
Bill Ward, donl, DrFriis, Emilo, EraZ, Frederiksberger, Gentleman Finn, LIND, Maske, ougar, Per Martin, peterandreasen, rsj, shs, Slau, Valid, zebos
Det var så hvad vi fik for 800k OM MÅNEDEN. ffs
Det er en noget søgt statistik den der.. Forsvaret var jo vores helt store styrke i sidste sæson, hvilket resultaterne i Superligaen vidner om. Og vores europæiske kampagne var i den grad godkendt. Det kan da godt være vi lukkede lidt flere mål ind, end vi har gjort i de EL-gruppespil, hvor Ståle var ved roret, men vi lavede til gengæld også væsentligt flere mål og ikke mindst points! Det værste vi kan gøre lige nu, er at finde en træner, der spiller Ståle-bold. At spille struktureret og organiseret fodbold er ikke nødvendigvis det samme, som at spille en defensiv og røvsyg 4-4-2.
Jeg synes en interessant pointe er, at Ståles hold ikke fungerede defensivt, da Stefan Madsen havde ansvaret, og det samme er tilfældet nu. Jeg ved ikke hvor dygtig han reelt er, men jeg har bare på fornemmelsen, at han som seniortræner ikke er dygtig nok.
Edit: Desuden er der et påfaldende sammenfald mellem, den katastrofale defensiv og Kalle på mål. Jeg tror simpelthen, at Kalle er håbløs til at lede et forsvar, og når han så samtidig ikke tager fra som han gjorde for 2-3år siden, så er det en giftig cocktail.
Sidst redigeret af Devil : 14.08.22 kl. 11:26
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)