Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 28

Emner: Diskussionen af Jess Thorup

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,075

    Diskussionen af Jess Thorup

    Dette er ikke ment som en diskussion om, hvorvidt Jess Thorup er den rette træner for FCK – ej heller om hans kompetencer i øvrigt. Jeg ønsker blot at italesætte, hvad jeg opfatter som urimelig kritik.

    Thorup var vist ingens førstevalg (Kvist undtaget), og for mange er skepsis blevet til antipati i en grad, hvor manden nærmest intet rigtigt kan gøre. Min påstand er, at meget af det han kritiseres for, kan siges om de fleste trænere. Alt han gør eller siger, ses i et negativt lys. Når han udelader en underpræsterende spiller fra truppen, kalder nogen det for ”management by fear.” Når han stiller op med spillere, der ikke leverer varen, er det i sagens natur også for dårligt. Når han taler om proces, kritiseres han for manglende ambitioner. Når han siger, at vi skal komme blæsende, men ikke gør det, er han utroværdig.

    Han bliver kritiseret for, ikke at kunne forklare, hvordan han ønsker at spille, men hvor mange trænere er leveringsdygtige i andet end overfladiske betragtninger og floskler overfor medierne?

    Hvis vi skal drage en parallel til forgængeren (uden at gøre det til Ståle-bashing) – hvor mange kan forklare Ståles spillestil? Ja, der er noget med zoneforsvar, men derudover? Hvordan ønskede Ståle, at holdet skulle angribe? Jeg taler ikke om, hvordan vi rent faktisk spillede kampene, men hvordan Ståle ønskede at et FCK-hold skulle spille. Nogle har måske noget insight fra træninger og trænere i klubben, men jeg tvivler på, at de fleste kan beskrive Ståles spillestil uden at gøre sig en masse antagelser. Jeg har kigget lidt i bogen Løvehjerte, hvor Ståle omtaler spillestilsmanualen. Bogen går ikke i detaljer, men afslører dog så meget, at den defensive organisation er mere grundigt beskrevet end den offensive, men der står samtidig også, at manualen er så detaljeret at spillerne ved, hvad de skal gøre i enhver situation. Så kan man jo undre sig over, at spillerne især mod slutningen virkede så rådvilde.

    Der kan være mange gode grunde til at trænere ikke offentligt går i detaljen med deres taktik og vision for spillet. Konkurrencehensyn er en oplagt undskyldning. Noget andet kan være, at de bare ikke gider bruge deres energi på noget, som langt hen ad vejen er nyttesløst. For medier og fans er det i sidste ende kun resultaterne, der gælder.

    Thorup skal ikke skånes for kritik, men jeg synes, at kritikken i visse tilfælde har taget overhånd og er blevet underlødig.

  2. De følgende 5 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    1,913

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Thorup var bestemt ikke førstevalget hos de fleste, men jeg synes alligevel at mange (herinde i hvert fald) har givet ham en chance. Efter den rystende start fik han jo vendt skuden spillemæssigt, hvor vi jo spillede ganske fint (særligt mod Sønderjyske). Vi har dog ikke for alvor rykket os siden, snarere synes udviklingen i høj grad at være gået i stå. Spillet er blevet mere statisk, spillerne mere stationære og defensiven stadig med sine udfordringer. Mange spillere leverer under niveau og der er ikke mange der løber den ekstra meter. En del af de spillere, der havde en opadgående form- og præstationskurve i sidste sæson, har vi heller ikke set noget til.

    Derudover er der ikke mange der reelt kan se, hvad det er vi gerne vil. Som tidligere beskrevet er mange af de ting vi foretaget os modsatrettede – i særdeleshed når det kommer til presspillet. Når Thorup så samtidig ikke vil/kan løfte sløret for det, så synes jeg helt bestemt at kritik er på sin plads. Konkurrencehensyn køber jeg egentligt ikke som grund, da ale vores konkurrenter alligevel vel har deres analytikere klar til vores kampe. Til gengæld køber han ikke meget goodwill på ikke at komme med bare en smule andet end floskler som ’ild i øjnene’ (hvilket vi heller ikke har set noget til).

    Det giver ikke meget mening at sammenligne med Ståle, der efter min mening havde nogle ret klare koncepter, men mislykkedes med at ændre i vores spillestil (hvilket stadig har konsekvenser). Til gengæld er det svært at se Thorups koncept. Det eneste konkrete jeg har hørt fra Thorup (jeg kan selvfølgelig have misset noget) er, at vi skulle spille med mere mandsopdækning i forsvaret – noget som jeg ikke synes vi har set.

    Al kritikken af Thorup er næppe retmæssigt, det er den jo sjældent og slet ikke i fodbold, men at den generelt har taget overhånd og blevet underlødig kan jeg ikke se (slet ikke i forhold til hvad Ståle var udsat for til tider, nu du selv bruger den sammenligning).

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    2,683

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Hvis man skal sætte ord på Ståles taktisk koncepter, så kommer her en konceptanalyse af Ståles FCK, og hvordan hans spilsystem defensivt og offensivt har set ud i klubben. Dette er baseret på observation af hundredevis af FCK-kampe, udtalelser fra træner og spillere, samt diskussioner med andre trænere på forskellige niveauer i ind- og udland.

    Jeg kommer til at skelne mellem den defensive og offensive opstilling, og kommer til at beskrive enkelte spilmønstre ud fra hvilke principper, man eksemplarisk ønsker med det. Dette bliver derfor ikke en vurdering af hvorvidt systemet er godt eller skidt, men jeg vil beskrive styrker og svagheder ved det. Ligesom jeg vil forsøge at komme med nogle bullet points ift. hvorfor spillet ikke fungerede i 19/20 sæsonen og starten af 20/21 sæsonen.

    DEFENSIVT:

    Ståles FCK er generelt beskrevet som en 4-4-2. Men reelt set er der rent defensivt tale om en 4-5-1 med to 6'ere og en fremskudt 10'er i defensiven, samt to lavtstående kanter. Tager man udgangspunkt i den defensive formation af 10/11 holdet, altså når man ikke selv var i boldbesiddelse, var den defensive europæiske opstilling flg.:

    Wiland
    Pospech - Zanka - Antonsson - Wendt
    Bolaños - Kvist - Claudemir - Vingaard
    N'Doye
    Grønkjær

    Når FCK ikke havde bolden, trak N'Doye længere ned for at deltage i presset, og var længere tilbage på banen end Grønkjær, som dermed i højere grad blev fritaget for at tage lige så mange defensive løb, og som dermed kunne have flere højintense løb og sprints, når man selv var i boldbesiddelse.

    Da det er umuligt at kunne dække af for alt i defensiven, så giver man køb på visse områder, for derefter at satse på andre. I dette system gav man defensivt køb på pladsen på kanterne, således at modstanderens angreb i højere grad kunne opstå på den del af banen, mod at man i stedet satsede på at kunne lukke ned for indlæg via gode headere i midterforsvaret, samt at have mindst 5 spillere i den centrale akse til at forhindre kombinationsspil centralt foran feltet. Det indebar også at man ved modstanderens målspark etablerede et højt pres, så modstanderens målmand var nødt til at sparke langt, og man derfor spillede op til egne defensive styrker, nemlig luftdueller. For at systemet lykkes, kræver det at backs og kanter trækker tæt på de centrale spillere, således at modstanderen ikke har tid og plads til at kombinere sig igennem, og derfor søger ud mod kanterne. Dernæst skal hele holdet kunne forskyde sin placering som en enhed, således at man kollektivt lukker ned for rummene centralt, og samtidigt kan forstyrre modstanderens indlæg så tilpas meget, at man nemt kan heade bolden væk, eller bare cleare den.
    Derudover er bagkæden startet med et lavt udgangspunkt, for dernæst langsomt at presse offside-linjen fremad lige så stille. Noget, Zanka har været den største styrmand til at regulere. Det lave udgangspunkt betød, at når man var i defensiv balance, havde man minimum 6 spillere bag bolden (forsvarskæden og de to centrale midtbanespillere), så man kunne presse spillet ud mod siden. Det betød også at når man fok omstillinger imod, skulle den centrale 4-blok (midterforsvar og central midtbane hurtigt tilbage og stå kompakt bag bolden med max 10 meters bredde imellem, så man kunne presse spillet udad mod kanterne.

    Den eneste reelle succesfulde afvigelse, der har været i det forsvarsgrundprincip siden 2006, har været i 2016/2017, hvor man spillede med to sideordnede angribere (Corner og Santander), som begge havde en fremskudt 10'er rolle, og begge deltog i det første pres. Derfor havde man 6 spillere i den centrale akse til at forhindre modstanderens kombinationsspil centralt foran feltet, i stedet for de 5, man normalt har haft, når eksempelvis NJ10 eller Wind har spillet den ene angriber. Det er en af årsagerne til at FCK formåede at levere en defensiv rekord i den sæson, hvor man lukkede færrest mål ind i Superligaen, samt at man havde så stor succes i Europa.

    I bund og grund har man skullet stå lavt, kompakt og disciplineret, uden at praktisere et aggressivt pres, som kunne få spilleren til at efterlade et rum, som andre skulle udfylde. Forsvaret har haft en strategi om at overbefolke det rum foran egen danger zone, hvor bolden er, og man skulle som forsvarende spiller orientere sig om boldens og medspillernes placering. Den bedste sammenligning er med den græske militære falanks-formation, som bl.a. er beskrevet i filmen 300 om Slaget ved Thermopylæ. Ved at overbefolke et meget lille område, kan man nemmere forhindre modstanderen i at udføre sin plan. Søger en spiller ud af formationen i et uorganiseret individuelt pres, gør det resten af forsvarsformationen sårbar. Bedst illustreret i FCK-sammenhæng ved det mål, Kasper Dolberg scorer mod FCK for Ajax i EL 1/8 finalen i 2017. Matic søger væk fra organisationen og skaber et rum til modstanderen. For at lukke det, må Zanka træde væk fra sin placering i den centrale akse, hvilket efterlader Dolberg i en 1v1 situation mod Ankersen centralt i feltet.

    De største fordele ved denne type forsvarsformation, når den fungerer, er:
    - Man kan i højere grad lukke ned for modstanderens kombinationsevner centralt
    - Man kan i princippet koncentrere sig om et mindre område af banen
    - Man bruger relativt mindre energi på aggressivt pres, og man kan derfor bruge energien offensivt
    - Det er sværere for modstanderen at få et udbytte ud af at overbefolke et område, hvis man formår at holde sit defensive fokus

    En af udfordringerne ved denne type formation, når den fungerer, er:
    - Det kræver stor koncentrationsevne at fastholde relationelt fokus så længe ad gangen
    - Det lave pres gør, at man er relativt langt fra modstanderens mål, når man erobrer bolden. Noget, man har forsøgt at modvirke til en vis grad via pumping, som Zanka har stået for, men man starter stadig fra et lavt udgangspunkt.

    For at få ovenstående forsvarsformation til at fungere, kræver det følgende overordnede egenskaber:
    Fysisk: Stort løbepensum og stor kapacitet af højintense løb, samt god duelstyrke
    Taktisk: Stærk spilintelligens og -forståelse
    Mentalt: Stærk disciplin, koncentrationsevne under pres og overblik
    Relationelt: Gode kommunikationsevner og gode samarbejdsevner

    OFFENSIVT:

    Her er vi nødt til at skelne mellem to perioder i Ståles FCK-tid: Frem til og med 16/17, og efter 16/17.

    Frem til 16/17 spillede FCK en assymetrisk 2-2-4-2 opstilling, når man var i boldbesiddelse. Assymmetrisk forstået på den måde, at den ene kæde ville være forskudt til højre, mens den anden kæde ville være forskudt til venstre, afhængigt af hvilken side, angrebene kom i.

    Tager man udgangspunkt i 16/17 holdet, ville den offensive opstilling se således ud (illustreret med et angreb, som starter i venstre side, og med Verbic og Falk som kantspillere):

    Olsen
    Johansson - Zanka
    Ankersen Kvist
    Falk - Delaney - Verbic - Ludde
    Corner - Santander

    Backerne holder bredden til overlap, og kanterne starter fra ude ved sidelinien, og bevæger sig skråt ind i banen, så de kan enten spille den ind centralt, slå et indlæg, udfordre, eller sende backen af sted i et overlap. Den modsatte kant trækker ind i banen, og er med til at skabe overtal centralt, mens de to angribere presser modstanderens bagkæde tilbage, og dermed skaber rum centralt til den centrale midtbanespiller, eller de indadvendte kanter, således at de kan komme til afslutning. Da man ikke spiller med en decideret 10'er, kommer man til afslutning enten via indlæg fra kanter eller backs til enten angribere eller en fremadstormende central midtbanespiller med lækkert hår, eller man får sideforskudt spillet så meget via "powerplay" og hurtig boldomgang, at modstanderens organisation kommer i ubalance, og man får skabt rum til at kanterne kommer til afslutning uden for feltet.

    For at bringe spillet frem på modstanderens banehalvdel, skal man se på, hvad man har af spillertyper. De to centrale midtbanespillere er ikke typerne, som fører bolden frem, og som fungerer som deciderede spilfordelere. Den ene er voldsomt defensivt orienteret, mens den anden er en felt-til-felt spiller, hvis primære styrker ligger i fighter-egenskaberne. Derfor er Fase 1, hvor man overspiller modstanderens første pres, en lang bold, som skal bringe spillet frem på modstanderens banehalvdel. Det kræver både en midterforsvarer, der kan sende en lang og præcis bold frem i banen, samt en stærk angriber eller to, der kan holde fast i bolden og sende den videre, selv med ryggen mod mål. Her eksemplificeret ved Cornelius og Santander. For at nå til Fase 2, kræver det spillere med stærkt løbepensum og mange højintense løb til at nå frem og modtage bolden fra opspilsstationen, så man dernæst kan etablere Fase 2, opbygningsspil på modstanderens banehalvdel og sidste tredjedel af banen og senere Fase 3, selve angrebsspillet med afslutning. Ved at spille bolden hurtigt frem i Fase 1 med en lang bold, har det medvirket til at skabe ubalance i modstanderens forsvarspres, fordi man pludselig selv har mange spillere foran bolden. Dermed kunne FCK i højere grad finde plads til at modtage bolden, og skabe muligheder for at komme til afslutning. Selv hvis modstanderen var organisatorisk på plads, var angriberne i stand til at presse modstanderen så langt tilbage på banen, at FCK fik plads til at spille bolden rundt i Fase 2.

    Men for at Fase 2 giver udbytte, altså skaber angrebsåbninger, kræver det tilpas med fart i boldomgang og sideskift, at modstandernes defensive organisation pilles fra hinanden. Det kræver spillere med god teknik, god fysik, samt at de er i stand til at anticipere medspillernes træk, og dermed være en smule foran modstanderen. En måde at etablere det på, er via skabelonøvelser på træningsbanen, hvor spillerne får løbe- og spilmønstre på rygraden. Det, sammen med nok tid sammen til at danne de spillemæssige relationer.

    Efter 16/17 gik Ståle væk fra 2-2-4-2 som offensiv model, og anvendte i højere grad en assymmetrisk 1-3-2-4/1-3-1-4-1 model, bedst illustreret i 18/19 holdet:

    Joronen
    Vavro
    Zeca - Bjelland - Boilesen
    Ankersen - Falk
    Skov - Wind - N'Doye - Fischer

    Her havde man to opspilsmuligheder i Fase 1: Enten blev bolden spillet til Bjelland eller Boilesen, der agerede dyb spilfordeler med en lang diagonalaflevering til N'Doye, som kunne lægge den af til Wind, Fischer eller Skov, eller også blev bolden spillet til Ankersen/Skov, som med et langt raid førte bolden op på sidste tredjedel af banen. Blev bolden sendt op via en lang aflevering, var N'Doye forreste mand, og spillet i Fase 2 blev etableret ud fra at bolden blev lagt af til Wind, Fischer, Falk eller Skov, heraf 1-3-1-4-1. Blev den ført op af Ankersen/Skov, var der snarere tale om 1-3-2-4, fordi der var mulighed for at spille den centralt i banen omkring den sidste 1/3, når Falk trak centralt, og Wind trak ned i banen.

    For at spille med en sådan offensiv kræver det:
    - En angriber, der kan holde fast i bolden, og som kan vinde sine luftdueller
    - Kantspillere med fart, eksplosivitet og teknik
    - Kombinationsstærke spillere med godt overblik, som både kan drive bolden frem, og som kan levere temposkift.

    Disse egenskaber havde 18/19 holdet. Strukturmæssigt giver det flere offensive strenge at spille på, da man både kan kombinere centralt med fart i bolden, man kan slå indlæg, man kan udfordre på kanten, og man kan skyde udefra. Det eneste "krav" er blot, at man har spillere, som individuelt er dygtige nok, som har gode relationer med hinanden, og som kan afkode spilmønstrene.

    Kort sagt: Spilmæssigt kunne man ikke sætte mange fingre på Ståles taktiske spilsystem, så længe han havde de rette spillere til rådighed, og relationerne sad i skabet. Der skulle dog ikke meget til for at bringe ubalance i de ting. Da N'Doye, Wind, Bjelland og Boilesen blev skadet i 19/20 sæsonen, og det viste sig at Pep Biel ikke havde samme eksplosive drive som Skov, havde man ikke længere det normale Fase 1 opspil længere, og man kunne derfor ikke sætte spillet som før. Dermed kunne modstanderne nemmere organisere sig, og gøre det sværere for os at score. Og uden et decideret fast makkerpar i midterforsvaret, så blev det sværere at fange relationerne i den defensive struktur, hvilket gjorde at vi nemmere kom bagud. At man udskiftede N'Doye med Wilczek i 20/21 sæsonen var et fejlcast ift. rollen i opspillet, da man begik den fejl ikke at se på andet end at han scorede mange mål (og så er der alt det med hans fortid, men det lader jeg -smølle om at beskrive).

    Der, hvor det gik galt for Ståle til sidst, var at der kom for mange fejlskud hvad angår indkøb, det tog for lang tid at etablere relationerne, og FCK var ekstremt sårbare over for skader, da man satsede på den kollektive styrke, mens man i FCM i højere grad har satset på den individuelle styrke, frem for en stram organisatorisk disciplin.
    Sidst redigeret af Kiwi : 28.07.21 kl. 13:47
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus delendam esse (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    807

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Fedt indlæg, tak for det. Hvis Jess kan komme med bare 1/10 længde om egen taktik ville jeg blive glad.

  6. De følgende 6 brugere er enige:

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Apr 2008
    Indlæg
    953

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Hvis Kiwi's kilde har ret og vi taber derbyet og misser Europa til et obskur østeuropæisk hold med en traktor eller en plov.

    Hvem håber og tror du så PC sætter i chef stolen pr 1 september.

    Hvis vi skal have en ny cheftræner håber jeg personligt IKKE på David Nielsen eller Thomasberg, så mister jeg squ respekten for PC, hvis han kun kan finde emner i hans gamle klubber.

  8. Den følgende bruger er enig i dette:

  9. #6
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    1,308

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Citat Oprindeligt indsendt af phillipo Se meddelelser
    Hvis Kiwi's kilde har ret og vi taber derbyet og misser Europa til et obskur østeuropæisk hold med en traktor eller en plov.

    Hvem håber og tror du så PC sætter i chef stolen pr 1 september.

    Hvis vi skal have en ny cheftræner håber jeg personligt IKKE på David Nielsen eller Thomasberg, så mister jeg squ respekten for PC, hvis han kun kan finde emner i hans gamle klubber.
    Undskyld, jeg har ikke læste om Kiwis kilde, kan du/I ikke uddybe den del, for det lyder interessant. Jeg går ud fra, at det handler om, at Jess har indtil derbyet og UCL til at bevise sig. Taber man i disse kampe, så er det “bye bye, Jess!” - men er der mere i det, og hvor troværdig er kilden?

  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    2,683

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Jeg fik opsnappet fra en journalist-kilde, da vi diskuterede i går at Fischer skulle have ønsket at skifte væk nu, at Fischer følte at det at blive vraget mod Silkeborg var det, som fik bægeret til at flyde over ift. hans tålmodighed med Thorup. Og at der generelt internt skulle være stor utilfredshed med Thorup. Og skulle vi tabe derbyet og kikse kvalifikationen til ECL-gruppespillet, så var det definitivt slut, dog med den detalje, at hvis vi i play-off skulle trække stærke useedede modstandere, såsom Rennes, Galatasaray eller Union Berlin. I så fald ville en kikset kvalifikation til ECL ikke automatisk være lig med en Thorup-exit, men man skulle vurdere præstationerne i den forbindelse.
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus delendam esse (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  11. De følgende 3 brugere er enige:

  12. #8
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    4,662

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Jeg fik opsnappet fra en journalist-kilde, da vi diskuterede i går at Fischer skulle have ønsket at skifte væk nu, at Fischer følte at det at blive vraget mod Silkeborg var det, som fik bægeret til at flyde over ift. hans tålmodighed med Thorup. Og at der generelt internt skulle være stor utilfredshed med Thorup. Og skulle vi tabe derbyet og kikse kvalifikationen til ECL-gruppespillet, så var det definitivt slut, dog med den detalje, at hvis vi i play-off skulle trække stærke useedede modstandere, såsom Rennes, Galatasaray eller Union Berlin. I så fald ville en kikset kvalifikation til ECL ikke automatisk være lig med en Thorup-exit, men man skulle vurdere præstationerne i den forbindelse.
    Hvis det er rigtigt, at en fyreseddel er så forholdsvist tæt på, så står man da med noget af et dilemma mht offensive indkøb. Skal man de kommende 1-2 uger gå ud og købe de spillere, som Thorup ønsker, med risiko for at man er nødt til at hælde ham ud og igen stå med spillere købt til en tidligere træner. Eller skal man vente og se på udviklingen de næste par uger med risiko for, at drømmespillerne er væk og have spildt værdifulde uger mht at spille nye spillere ind på holdet.
    Jeg må bare sige, at overvejer man en fyring allerede nu, så er det rigtigt skidt, at man ikke trykkede på knappen allerede i sommerpausen. Nu risikerer vi igen at stå i en mellemsæson med ny træner og forkerte typer til holdet.

    Personligt er jeg meget i tvivl mht Thorup. Men hvis han endelig skal ud, så håber jeg at det sker hurtigst muligt.

  13. #9

    Interessant - jeg kan så tilføje, at jeg har hørt ret troværdige rygter (fra en person i Århus meget tæt på Fischer) om, at Fischer - og en gruppe af spillere i topppen af hierarkiet - var mere end almindeligt bekymrede, da Thorup blev hentet ind. Fischer skulle have haft flere sammenstød med Thorup, da han spillede på U-21 - bl.a under EM-slutrunden - og andre har haft oplevelsen af en meget usikker træner, da de havde ham på U21 eller også har de hørt rygterne. Jeg kan også sige - med 110% sikkerhed - at man i FCM ikke så Thorup som en langsigtet løsning efter han vandt mesterskabet, og at man internt både i ledelsen og i truppen ikke var kede af, at han røg til Belgien. Faktisk var man indad til lettere overraskede over at Thorup fik succes i Belgien.

  14. #10
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    1,308

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Citat Oprindeligt indsendt af [email protected] Se meddelelser

    Man kan jo også vælge en træner, som bekender sig til den stil som PC ønsker og køber spillere ind til. Vi skal jo helst være i en situation, hvor træneren hentes ind til en fast klubstil og kultur, og ikke ind til den rodebutik som vi har nu.

  15. De følgende 9 brugere er enige:

  16. #11
    Tilmeldingsdato
    Mar 2012
    Indlæg
    1,175

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Citat Oprindeligt indsendt af Devil Se meddelelser

    Armen FFS. Hvis det er rigtigt, er det et under, hvis Zanka vender hjem. Den slags gider han da ikke. Jeg troede, at rygtet, om at Thorups mandspleje er i top, ville forløse en helt forkrampet trup. Det er så snarere lige omvendt. Vi går en frygtelig tid i møde, og Steinlein gnækker og gnækker.

    Mon Zanka har betinget sig, at Thorup er væk, når han kommer hjem i næste uge (næppe)?

  17. #12
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    4,662

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Citat Oprindeligt indsendt af Devil Se meddelelser
    Man kan jo også vælge en træner, som bekender sig til den stil som PC ønsker og køber spillere ind til. Vi skal jo helst være i en situation, hvor træneren hentes ind til en fast klubstil og kultur, og ikke ind til den rodebutik som vi har nu.
    Ja det kan man bestemt. I så fald så bliver dem der synes Ståles fodbold var røvsygt virkelig forkælet, når der købes ind til PC's tonserfodbold fra Randers og AGF :)

  18. #13
    Tilmeldingsdato
    Mar 2012
    Indlæg
    1,175

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Citat Oprindeligt indsendt af [email protected] Se meddelelser
    Ja det kan man bestemt. I så fald så bliver dem der synes Ståles fodbold var røvsygt virkelig forkælet, når der købes ind til PC's tonserfodbold fra Randers og AGF :)
    Hehe. Vi kan ligeså godt stoppe enhver diskussion af, hvordan vi diskuterer Jess, og i stedet diskutere, hvordan vi klarer os igennem de næste 5 år uden Jess.

  19. #14
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    1,308

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Citat Oprindeligt indsendt af [email protected] Se meddelelser
    Ja det kan man bestemt. I så fald så bliver dem der synes Ståles fodbold var røvsygt virkelig forkælet, når der købes ind til PC's tonserfodbold fra Randers og AGF :)
    Jeg har nu en tiltro til, at PC kan løfte sin tilgang i FCK, nu hvor han har fået ressourcer til langt mere. Han flyttede jo også AGF markant, da han kom til dem.

  20. De følgende 2 brugere er enige:

  21. #15
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,433

    Re: Diskussionen af Jess Thorup

    Citat Oprindeligt indsendt af Devil Se meddelelser
    Jeg har nu en tiltro til, at PC kan løfte sin tilgang i FCK, nu hvor han har fået ressourcer til langt mere. Han flyttede jo også AGF markant, da han kom til dem.
    + man skal huske, at PCs mandat er et andet i FCK end i AGF og Randers, som han er bundet af.

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Skal Jess Thorup fyres?
    By Koebenhavn in forum De korte linier
    Svar: 206
    Sidste Meddelelse: 23.11.21, 13:46
  2. Er du Jess-man?
    By Claudemir Fanatic in forum De korte linier
    Svar: 22
    Sidste Meddelelse: 18.12.20, 20:59
  3. Karakterer for Jess' pressemøde
    By Andreas Hansen in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 02.11.20, 17:03
  4. Gang i nordisk liga-diskussionen igen
    By Perec in forum De lange linier
    Svar: 117
    Sidste Meddelelse: 10.01.11, 10:20
  5. Var det klogt af EfB at sælge Jess Thorup?
    By TurboGnu in forum De korte linier
    Svar: 3
    Sidste Meddelelse: 25.09.05, 22:15

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •