Jeg husker ikke spillet fra Ståles første tid meget klart, men jeg synes da, at vi i adskillige år har stået rimelig højt på banen. Presset har til gengæld været nærmest ikke-eksisterende i størstedelen af Ståles tid, omend der var en bevægelse mod et mere aggressivt pres de senere år under Ståle.
Jeg har desperat ledt efter et citat fra Ståle omkring ønsker til presspillet, som jeg mener at kunne huske, men uden held (så jeg husker muligvis forkert).Fra Dan Hammers biografi af Ståle: "På det overordnede plan delte han Hans Backes tanker om især den defensive organisering, men han fandt, at zoneforsvaret kunne blive mere stringent. Offensivt ønskede han et højere pres og flere bolde i længderetningen."
Fra
William Kvists bog: "FCK-spillet er bygget på presspil, screeninger og positionering..."
Fra
Facebook-spørgessionen: "Vores ambition er altid at vinde bolden tilbage så hurtigt som muligt og ellers komme tilbage i vores positioner. Og jo tættere på modstandernes mål vi vinder bolden, jo bedre, svarede Ståle."
I min søgen stødte jeg på
følgende citat fra Ståles tiltræden. Minder det om noget?
"Jeg vil nok have lidt mere
vildskab. Jeg er ikke her for at efterligne Roy Hodgson eller Hans Backe. Vi skal have hurtige pasningsspil og tage lidt større chancer. Der skal spilles mere i længderetningen. Vi skal have et bedre omstillingsspil, og de offensive spillere skal have bolden mere. Ikke mindst med tanke på, at vi skal gøre det bedre ude i Europa..."