Jeg er enig i det meste GH skriver. Jeg tror hele tiden at Thorups udgangspunkt har været, at vi skulle presse højt. Det synes jeg også han selv kom ind på i et tidligere interview (vist med Kenneth Emil Petersen) og det er vel på ingen måde der vi er landet. Taktisk er vi langt henne ad vejen ret tæt på Ståles koncept, hvor Thorup dog ikke er helt så stringent. Kantspillerne har måske mere frihed, men af det jeg har set, så er det tydeligt at de trods alt stadig defensive pligter. Andet givet selvfølgelig heller ikke mening. Derudover synes jeg også, at vi bruger for mange lange bolde, især hvis vi bliver presset en smule i opspillet. Der skal ikke meget til, før bolden får et godt los op imod Wind.
Det positive er, at jeg synes vi så småt er ved at få etableret et fint bundniveau, selvom resultaterne bestemt kunne være bedre og vi stadig har udfald. Men at taktikken skulle være væsentlig anderledes kan jeg ikke så. Derudover mener jeg ikke, at vi stiller op i en 4231. En af de to angribere falder gerne ned i opspillet, men defensivt ligner det nu fortsat en flad 442.