Oprindeligt indsendt af
Kiwi
PC har jo tidligere nævnt i diverse podcasts og interviews, at han ikke vil betale en krone mere end højst nødvendigt for en spiller, efter hans oplevelser i Randers da de rykkede ned, og klubben måtte afskedige medarbejdere på den baggrund. Jeg kan godt være bekymret for om den approach kan betyde, at man 1) venter i længere tid på den enkelte spiller, fordi forhandlingerne med den sælgende klub trækkes i langdrag, og 2) at man går glip af spillere på baggrund af den ret ultimative og standhaftige tilgang.
Fra et økonomisk og relativt kortsigtet perspektiv kan man godt bifalde den tilgang, fordi man ikke ødsler med pengene. Men hvis det øger risikoen for et tabt mesterskab, og dermed giver sværere vilkår for at tjene europæiske millioner, fordi man enten misser en spiller, eller man ikke giver ham muligheden for at få en god nok pre-season sammen med resten af holdet, så kan det være svært at forsvare, at man har sparet 5 millioner kroner her og nu, mod at misse 250 mio. kr. for en misset CL-deltagelse et halvt år senere.
På det punkt var Ståle mere risikovillig på godt og ondt. Under ham blev det generelt i færre tilfælde et spørgsmål om økonomisk tovtrækkeri, og snarere et spørgsmål om det sportslige udgangspunkt for sæsonen (i sommerens transfervindue), spillerens helbredsmæssige tilstand, og/eller gentleman aftaler, som PC åbenbart ikke er så meget tilhænger af. Men selvfølgelig betyder det også, at man under Ståle nok har betalt mere for den enkelte spiller end hvad PC kunne have forhandlet sig frem til, uanset om der er tale om en penistransfer eller der er tale om et æsel-indkøb.