Der er næppe mange, der havde regnet med, at en ung spiller, som udmærker sig ved ikke at have nævneværdige spidskompetencer, og vis niveau på daværende tidspunkt ikke rakte til et topklub i Superligaen, skulle kunne tage til en falmet storklub i 2. Bundesliga og blive et hit. Frank Arnesen har dog af en eller anden grund fidus til ham. Det skal selvfølgelig siges, at Kaufmann stadig er ung, så løbet er jo ikke kørt, men jeg tænker, at han er endnu et af disse unge talenter, der qua en fysisk fordel markerer sig i ungdomsrækkerne, men kommer i vanskeligheder når den står på seniorbold. Jeg er med på, at han gjorde det hæderligt for AaB inden skiftet til FCK, men historien er jo fyldt med eksempler på AaB-talenter, der ikke evner at tage det næste skridt.