Der er dælme forskel på de to cases, udover den åbenlyse med at der er forskel på om der er tale om spillere eller folk til staben.
Det virker tydeligvis som om Narteys bagland har større fokus på det økonomiske end på det sportsligt rigtige for ham (og hans lillebror), og jeg kunne sagtens forestille mig, at han ved først givne lejlighed ville forsøge at komme væk fra klubben, hvis vi hentede ham. Så jeg ville dælme have svært ved at have tillid til at turde bygge noget op om en spiller, hvis bagland ønsker ham væk derfra hurtigst muligt. Især fordi han ved, han har mulighed for at gøre karriere andre steder.
Med Mounir er det noget anderledes. Det er noget mere vanskeligt for ham at træde et skridt opad i karrieren. Det ville kræve at han bliver rekrutteret til en udenlandsk klub, og det tror jeg ikke, han vil, for familiens skyld. Derfor vil alt andet i Danmark være et skridt nedad, og det har han for meget faglig stolthed til at ville, ligesom det derfor ville være karrieremæssigt selvmord at gøre andet end at yde det maksimale i sit arbejde. Og det er han for klog til. Derfor har jeg større tillid til at han vil gøre sit bedste i sit arbejde for FCK, end jeg har tillid til at Nartey vil det.