Oh, nu endte det godt nok 3-2 mod Ikast det efterår, et par måneder efter at vi var røget ud mod Slovan Bratislava, men der var en rigtig god grund til lettelse over, at følelsen bagefter i hvert fald handlede om dyb lettelse, om ikke eufori. Her er stillingen før kampen med to runder igen af grundspillet:
https://superstats.dk/stilling/runde...=1995&round=16
Et nederlag dér ville have sendt os lige på kanten af kvalen – vi manglede kun en udekamp i Lyngby til sidst. En reel nedrykning til et fodboldmæssigt hinterland hele foråret, og en reel risiko for konkurs for et hus, der dengang var bygget på sand.
I sidste ende trak vi med møje og besvær
3-2 hjem på en iskold dag, hvor Ikast fik to mand smidt ud. Samtidig vandt Næstved, så Ikast var definitivt i kvalen sammen med Fremad Amager og kunne jamre en storm op om at blive bortdømt; nyd Jan Rindoms bitre reaktion på de røde kort i klippet
her. (Og måb over, hvor røvdårlig en spiller Jonas Dal var).
Og ja. Claus Steinlein spillede den dag. Vi
har rykket Steinlein ned engang.