Kære Nedre C, alle jer som har stået der siden 1995 og de som er kommet til over tid.
Hermed en lille hilsen, som vi mente var på sin plads at smide herinde.
Til morgendagens kamp, vil Sektion 12s femtende år blive markeret.
Både på Sektion 12 som tribune, men også fra klubbens side.
Det er meget imponerende hvor langt det aktive fanmiljø er kommet hos FCK, på relativt få år.
Det er yderst anerkendelsesværdigt med alt det hårde arbejde som der lægges i Sektion 12, samt den imponerende internationale verbale og visuelle stil som vi alle ser eller mærker derfra.
Dette smitter af på os alle. Det kan vi godt tillade os at være meget stolte af!
Men, havde det ikke været for Nedre C hvor fankulturen i København har sine rødder, så havde der ikke været et Sektion 12 med 15 års jubilæum nu.
Ingen må glemme starten, og her spiller Nedre C, og alle jer som enten står eller har stået på Nedre C en kæmpe rolle.
Derfor er kæmpe tak til alle jer!
Uden Nedre C og alle jer, så havde Sektion 12 aldrig haft den rejse vi nu så glædeligt er på nu.
Rigtig god kamp - for klubben og byen
/Daniello & Ace