Jeg siger ikke, at Singh er svaret på vores bønner, for det er alt for tyndt et grundlag at komme med den slags konklusioner på baggrund af. Af samme grund er det vildt, at folk efter at have set under 100 minutters fodbold med manden kan konkludere, at han er komplet uduelig.
Som sagt, jeg siger ikke, at han ikke er det. Jeg siger blot, at vi efter at have set mange flere minutter (og sågar kampe, hvor de - I tror, det er løgn - startede inde!) med eksempelvis N'Doye og Biel var parat til at sparke dem ud på røv og albuer.
Lad os lige starte med at rette skytset mod dem, der har ansvaret for tingenes tilstand, før vi gør en spiller med seks indhop til syndebuk.