Side 2 af 3 FørsteFørste 123 SidsteSidste
Viser resultater 16 til 30 af 32

Emner: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

  1. #16
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,065

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Så du mener simpelthen, at Brüchmann, der besluttede sig for at indføre nye standarder og takkede nej til masser af penge fra bettingfirmaer, ikke har bare "en smule" principper? Really?

    Mediano gør netop en dyd ud af at bringe disclaimere. Men du ønsker mere "oprigtige" disclaimere? Eller må man bare ikke udtale sig om Flemming Østergaard, hvis man har sympati for personen?

    Jeg kan ikke rigtigt mindes, at det ligefrem har været forbudt at nævne, "hvor kriminel Flemming Østergaard egentlig var" (det lyder til, at du er mere enig med landsretten end byretten...). Tværtimod skal man nærmest bringe en lang disclaimer, hvis man formaster sig til at rose ham for noget og ikke straks skal have et par vrede kommentarer efter sig. Bare tjek denne tråd.

    At Flemming Østergaard er blevet skrevet ud af FCK's historie, er så pinligt, at jeg mangler ord. Så kan man mene, hvad man vil om manden. Men jeg har godt nok svært ved at se, at FCK som fodboldhold ville have opnået den succes, som blev grundlagt i 00'erne, hvis det ikke var for den særdeles visionære og handlekraftige leder, som Flemming Østergaard var.

    Dermed ikke sagt, at man ikke skal nævne eller huske dommen for at opfordre til kursmanipulation. Men det er godt nok fattigt, hvis man kun husker Flemming Østergaards tid for det dårlige.
    Altså Brüchmann, der hoppede på en folkestemning omkring spilreklamer, men ikke desto mindre stadig har den omvandrende spilreklame Leander rendende? ;-)

    Nej, jeg synes ikke hans principper omkring en udsendelse som denne holder en meter, når han har Froulund til at sidde og skamrose de klubber, han selv bruger som reklamesøjle. Sorry. Heldigvis er det temmelig harmløst og ret transparent.

    Og hvad angår Flemming Østergaard, beklager jeg også: At han ydede vennetjenester i embeds medfør, der var ved at ruinere klubben, og at han begik kriminalitet, der i øvrigt endte med at give klubben en efterregning, er ikke en sort brik i en ellers flot og farverig mosaik, det er for mig en absolut dødssynd, der gør at han ikke bør hyldes overhovedet.

    Mere enig med landsretten end byretten? Det er jeg ikke sikker på, jeg forstår: Når landsretten har afsagt en dom (på halvandet års fængsel) i samme sag, er byrettens dom bortfaldet.

  2. #17
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,719

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Citat Oprindeligt indsendt af -smølle Se meddelelser

    I forhold til hvor lidt transparent mediebranchen generelt er, synes jeg, det er en fornøjelse, hvor meget Mediano gør ud af denne del. Og med mindre Leander ligefrem betaler store summer for at være med, må det vel stadig tale til Medianos fordel, at man siger nej til en ret stor pose penge fra bettingfirmaerne. Så kan du kalde det for "folkestemning". Men det er vel stadig at tillægge sig principper og leve op til dem. Synes bare, din kritik runger noget hult.

    Jeg går ikke ind for dødsstraf, og jeg mener ikke, at Flemming Østergaards forbrydelse berettiger til, at man bør se bort fra alle mandens metierer.

    Hvad der er op og ned i de enorme afskrivninger, som den nye bestyrelse besluttede, aner jeg ikke. Men min tillid til den nye bestyrelse og ejerkreds er ikke ligefrem skyhøj.

    Men du har helt ret i, at dommen kostede Parken 13 mio. kr. i bøde, hvilket var noget af en voldsom skærpelse fra den ene million, som byretten kom frem til. Mon ikke de nye ejere kunne finde trøst i, at videreførelsen af det sportslige arbejde, som Flemming Østergaard var med til at grundlægge, høvlede utroligt mange millioner ind alene i præmiepenge til europæiske gruppespil?

    Det ser nu ud til, at du godt ved, hvad jeg mener med, at du er mere enig med landsretten end byretten. Du har helt ret i, at byrettens dom er bortfaldet, men den slettes trods alt ikke fra historien - modsat Flemming Østergaards virke i FCK.

    Det var et på mange måder bizart forløb. Først får Østergaard en forholdsvis mild dom i byretten, hvor man frikender ham for de fleste anklager. Østergaard vælger så at anke sagen, hvorefter landsretten beslutter sig for at skabe helt ny præcedens med en fire gange så lang fængselsdom, som bliver gjort ubetinget + markant større bøder. Det var flere eksperters vurdering, at sagen ville ryge i Højesteret, netop fordi dommen ville sætte præcedens, og fordi de to afsagte domme faldt så markant forskelligt ud. Men det skete højst overraskende ikke. Derfor slutter historien desværre ved landsretten.

    Uanset graden af skyld er det selvfølgelig en møgdårlig sag at runde sit virke af med. Det kan vi godt blive nogenlunde enige om.

    Men helt ærligt: Hvor tror du, FCK havde været i dag, hvis ikke det havde været for Flemming Østergaard, og vi antager, at vil udelukkende havde været i hænderne på de direktører og bestyrelser, som har været i FCK i den periode før og efter tiden med Don Ø? For mig er det et absolut skrækscenarie.
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  3. De følgende 4 brugere er enige:

  4. #18
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    3,863

    Det lyder, som om du tror, at Flemming Østergaards synderegister begrænser sig til kursmanipulationen (som om det ikke var nok)? Jeg hintede tidligere i denne tråd til hans køb af Parken og FCK's efterfølgende økonomiske situation, hvilket du ikke svarede på.

    Sagen, hvis man ikke kender til den, er, at Østergaard skjulte en tilstandsrapport om den gamle D-tribune for omverdenen, da han udviste sit fremragende købmandskab og købte Parken til spotpris. Rapporten viste, at D-tribunen var så faldefærdig, at man før hver landskamp sendte folk op under tribunetaget for at tjekke, om der var løse betonstykker, der kunne falde ned i hovedet på publikum. Den slog fast, at en ny ejer af Parken burde rive tribunen ned ASAP og bygge en ny. Derfor var prisen så lav, men det vidste kun Østergaard.

    Og derfor købte han i Parken en kæmpe nærtstående udgift i en ombygning, som ifølge folk omkring klubben havde sendt FCK ud i en konkurs, hvis ikke Sølvi Ottesen havde scoret mod Rosenborg og sikret os CL-gruppespil i 2010.

    Og hvad med hans fusk med tilskuertallene, der blev pustet op i forsøget på at nå det selverklærede mål om 25.000 i snit? Det er jo i sig selv et udtryk for vanvittigt anløben moral.

    Endelig er det altså mageløst, hvordan Flemming Østergaards forsvarere herinde i den grad udviser mistillid til retsvæsenet. Jeg gad godt vide, om det er en generel holdning til domme, der fældes her i landet - eller om det kun er denne dømte kriminelle, hvis ord vejer tungere end domstolenes?
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  5. #19
    Tilmeldingsdato
    Aug 2002
    Indlæg
    452

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Citat Oprindeligt indsendt af Garneren Se meddelelser

    Og hertil kommer indkøbet af den værdiløse skrænt i Italien, der også bidrog til at presse selskabet ud på konkursens rand
    FORZA KØBENHAVN
    gunner's Avatar

  6. #20

    I forhold til retsvæsenet er det altid bekymrende, når byretten og landsretten ser særdeles forskelligt på tingene. Det behøver man ikke at være mageløs forsvarer for Østergaard for at mene. I min korte tid på jura nåede jeg at høre nok historier og se eksempler på, hvor retssystemet i al fald havde...udfordringer, om du vil, og i min tid som journalist oplevede jeg flere sager, som bestemt ikke styrkede tilliden. Jura er så langtfra ren matematik, selv om den er god til at komme til at fremstå sådan.

    Dermed langtfra sagt, at Østergaard er uskylden selv. Han ER dømt ved to instanser - uanset at det var meget forskellige domme. Og jeg er ikke i tvivl om, at Flemming Østergaard gerne udfordrer og afsøger grænserne. Det er i mine øjne både en styrke og en svaghed - og noget af at tveægget sværd. For ofte rykker du kun virkelig på tingene, hvis du udfordrer status quo og tør tage chancer. Men ved at du tager chancer, risikerer du også at komme til at ligne - og måske reelt være - the bad guy.

    Jeg tror oprigtigt, at Østergaard troede, han holdt sig indenfor reglerne. Sagen mod ham, Glistrup og Parken blev da også betegnet som en prøveklud for netop at få afdækket, hvor reglerne reelt går. Det gør det kun endnu mere uforståeligt, at man ikke fik Højesterets vurdering, nu hvor by- og landsret var så lodret uenige.

    I FCM er man decideret stolte over at udfordre grænserne. Jeg husker ikke sagen specifikt - men UEFA har bl.a. måtte vedtage nye regler for at stoppe en særlig FCM-praksis, hvor man altså meget bevidst gik efter at rykke på status quo.

    Er det så altid godt at være 'slem'? Nej, bestemt ikke. Og bare fordi man TROR, man er på den rette side af lov og regler, betyder det langtfra altid, at man er det. Jeg kan ikke detaljerne i de sager, du nævner. Men vi er da bestemt gået til grænsen og - som jeg husker det med tilskuertallene - også over.

    Når jeg ønsker en ny ledelse, er det jo ikke fordi, jeg ønsker, at vi igen skal have en bestyrelsesformand, der risikerer at blive dømt for at have opfordret til kursmanipulation. Eller som bevidst fikser med tallene.

    Men jeg ønsker en ledelse, som besidder en række af de egenskaber, som vi så og mærkede under netop Flemming Østergaard.

    Hvor man i den grad går op i fodbolden, i personerne, i FCKs sjæl, DNA, kald det, hvad du vil. Hvor man tænker i muligheder fremfor afvikling. Hvor man ikke bare kopierer andre, som vi forsøger nu, men hvor vi selv tør sætte rammerne og definere retning og mål.

    Det skriger jo til himmelen, at vi lige har været igennem en lang proces med tonsvis af nye ansættelser, og at der alligevel stadig er uklarhed om retning og mål.

    Det er let nok at skyde skylden på Kvist - det har jeg selv gjort. Men sagen er jo bare, at han har fået en umulig mission. For han skal forsøge at skabe en ny retning i en bestyrelse i en organisation, der ikke ved, hvor den vil hen med sit sportslige projekt. Hvor man end ikke gider tage røret og ringe til DBU og til politikerne og høre, hvad de egentlig har tænkt sig, når DBU lægger planer for Parken uden om PS&E. Gider man end ikke besvære sig med det, hvordan skal man så nogensinde få taget sig sammen til at sætte en vision op for fodbolden?

    Jeg drømmer om, at visionerne igen kommer indefra. At vi får en ejer og en bestyrelse, hvor man TØR udfordre grænser og sætte nye rammer og ambitiøse mål. Som da vi flyttede os fra at være en landsdækkende joke til at være et hold og et brand, man tog seriøst i Europa.

    Da jeg hørte Østergaard fortælle, blev jeg mindet om al det. Jeg følte pludselig FCK igen, som jeg bestemt ikke har gjort, når Bo Rygaard eller Kvist har forsøgt at fortælle om FCK's DNA. Og vi kan diskutere stolpe op og stolpe ned om Ståles resultater og spillestil. Men jeg kunne sgu føle FCK, når Ståle talte. For Ståle havde FCK i hjertet. Ligesom Østergaard har FCK i hjertet.

    Kvist har sikkert også et hjerte for FCK. Men han er for meget et hovedmenneske til, at jeg kan mærke det. Og jeg må bare give Østergaard og Ståle ret i, at han har fået en opgave, der er langt større, end han kan håndtere. Kvist var en dygtig fodboldspiller. Men det gør ham altså ikke automatisk til en dygtig og visionær leder efter få måneder i bestyrelsen. Det begynder at blive mere end tydeligt, at det vitterligt ikke var skidesmart at ansætte cheftræneren før sportsdirektøren - eller at ansætte nogen som helst, før man reelt ved, hvad man vil.

    Så ja, jeg ønsker en ny ledelse med hjerte og visioner, handlekraft og mod. Det behøver bestemt ikke at inkludere kursmanipulation eller fixede tilskuertal i Parken. Men historien bliver godt nok fattig, hvis det kun er det, man husker Østergaards periode for.

    Jeg vil gerne stille dig det samme spørgsmål, som jeg stillede -smølle. Hvor tror du, FCK havde været i dag, hvis vi ikke havde haft Flemming Østergaard ved roret, og vi således havde været overladt til ledelsen før og efter hans virke?
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  7. De følgende 2 brugere er enige:

  8. #21
    Tilmeldingsdato
    Mar 2012
    Indlæg
    1,178

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    I forhold til retsvæsenet er det altid bekymrende, når byretten og landsretten ser særdeles forskelligt på tingene.
    Ikke nødvendigvis! Ikke helt betryggende, at en journalist har den tilgang til det, vores retsstat er bygget på.

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Det behøver man ikke at være mageløs forsvarer for Østergaard for at mene. I min korte tid på jura nåede jeg at høre nok historier og se eksempler på, hvor retssystemet i al fald havde...udfordringer, om du vil, og i min tid som journalist oplevede jeg flere sager, som bestemt ikke styrkede tilliden. Jura er så langtfra ren matematik, selv om den er god til at komme til at fremstå sådan.

    Ok. Jeg skal undlade at forsøge at flytte lidt rundt på dig her så.

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Jeg tror oprigtigt, at Østergaard troede, han holdt sig indenfor reglerne.
    Det indtryk kan man godt få, når banditter i habitter klynker.

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    I FCM er man decideret stolte over at udfordre grænserne. Jeg husker ikke sagen specifikt - men UEFA har bl.a. måtte vedtage nye regler for at stoppe en særlig FCM-praksis, hvor man altså meget bevidst gik efter at rykke på status quo.
    Please forsøg at huske og del med os andre.

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Men jeg kunne sgu føle FCK, når Ståle talte. For Ståle havde FCK i hjertet.
    ENIG!

  9. #22
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,719

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Citat Oprindeligt indsendt af Døren Se meddelelser
    Ikke nødvendigvis! Ikke helt betryggende, at en journalist har den tilgang til det, vores retsstat er bygget på.
    OK, det her skrev jeg for hurtigt. Jeg mente, at det - i al fald for mig - altid er bekymrende, når by- og landsret ser særdeles forskelligt på en sag, der i den grad kan danne præcedens, og som Procesnævnet ikke accepterer bliver afgjort af Højesteret, hvor det - trods alt - er de klogeste hoveder, der sidder, og hvor i al fald min retssikkerhed er klart størst. At jeg som journalist ikke stolede blindt på, om vores retsstat reelt altid fungerer, tænker jeg er både en sund ting og en arbejdsskade efter at have været igennem nok sager, hvor eksperter tog sig til hovedet over, hvad dommerne kom frem til :)

    Citat Oprindeligt indsendt af Døren Se meddelelser
    Ok. Jeg skal undlade at forsøge at flytte lidt rundt på dig her så.
    Tak :)

    Citat Oprindeligt indsendt af Døren Se meddelelser
    Det indtryk kan man godt få, når banditter i habitter klynker.
    Det er jeg enig med dig i. Men her er vi ude i en svær disciplin, hvor vi prøver at gætte på, om en person bevidst brød loven, eller om personen tolkede reglerne forkert/for lemfældigt. Så det er en trossag. Men man kan sige, at hvis Østergaard reelt vidste, at han brød loven, og at han ikke kunne blive frikendt, så er det en anelse dumt, at han ikke accepterede den milde dom i byretten. Han gik jo efter pure frikendelse. Men igen - det er en trossag og en personanalyse.

    Min pointe er, at når du har med visionære typer at gøre, ser de ofte muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Det kan være fantastisk sundt, og det kan desværre også gå grueligt galt. Vi kan hurtigt blive enige om, at balancen tippede i den forstand, at manden blev dømt og endte med en hård straf. For mig er det bare ikke det, der først og fremmest står tilbage, når jeg ser på, hvad Flemming Østergaard skabte i FCK, og hvordan han i den grad var med til at forme klubben, skabe visionerne, og grundlagde den ubetinget sportsligt bedste periode i vores historie.

    Det er for fattigt kun at diskutere navne på gulvet, når problemet er i toppen. Vi har absolut ingen visionære topfolk, og dermed er vi også dømt til at halse mere og mere efter klubber som FCM herhjemme og endnu flere klubber, hvis vi tager de europæiske briller på. Det kan hverken Kvist, PC eller JT ændre på.

    Citat Oprindeligt indsendt af Døren Se meddelelser
    Please forsøg at huske og del med os andre.
    Ville ønske, jeg kunne det. Men det var et eksempel, de hev frem i en sportsdokumentar på...vist nok...TV3. Her fortalte man i stolthed i FCM om, at der var blevet vedtaget nogle regler i UEFA for at stoppe en praksis, FCM havde iværksat. Jeg mener endda, at den uofficielt blev kaldt et-eller-andet med FCM. Sagen var bare den, at man gjorde en dyd ud af at prøve grænser af. Er der nogen, der kan huske dette bedre end mig?

    Citat Oprindeligt indsendt af Døren Se meddelelser
    ENIG!
    ❤️
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  10. #23
    Tilmeldingsdato
    Sep 2020
    Indlæg
    67

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Jeg er ikke nødvendigvis enig i at man kan sammenligne det at overtræde en lov (som har eksisteret i 'evigheder') og at gøre noget hvor den regerende magt siger at det er ikke noget de ønsker at foresætte og derefter forbyder det.

  11. Den følgende bruger er enig i dette:
    KK

  12. #24
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    3,863

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Jeg synes ikke, den her side af historien om Flemming Østergaard fortjener at forsvinde ned i Skaktens tåger, så hermed lidt links om hans guru Dr. Sham (no shit, det hedder han!), som både har indrettet Flemmings kontor og anbefalet ham at købe Lalandia. Som Flemming selv irriteret siger, når han bliver konfronteret med det:

    Citat Oprindeligt indsendt af Flemming Østergaard
    Ved du hvad, vi er for langt ude, du. Kan du have en rigtig god dag.
    https://www.bt.dk/nyheder/indisk-gur...-lalandia-koeb

    Det er ikke lykkedes mig at finde hele det oprindelige interview fra BT, hvor han første gang fortæller om Dr. Sham, men her er fire dele. Hvis andre kan finde de manglende brikker, kunne det da være sjovt at se dem:

    https://www.bt.dk/sport/kapitel-2-fjernede-migraenen
    https://www.bt.dk/sport/kapitel-3-ha...mig-ikke-noget
    https://www.bt.dk/sport/kapitel-5-di...e-ansaettelser
    https://www.bt.dk/sport/kapitel-6-me...-ikke-dirigent

    En lille kommentar fra Jesper Dahl Caruso, der funderer over, om det også var Dr. Shams gode råd, der gjorde, at Flemming Østergaard, det store menneske, ikke bare stak Christian Andersen en undskyldning for sine tilsvininger frem for at tabe endnu en retssag:

    https://www.berlingske.dk/sport/send...n-til-dr.-sham

    Og så bare lige for en god ordens skyld: At man forholder sig kritisk til Flemming Østergaard betyder ikke, at man nødvendigvis er pjattet med den nuværende ledelse eller ejerkreds - eller at man ikke kan lide visioner. Det er en stråmand.
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  13. #25
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,308

    INGEN top-folk i Parken kan have været DET MINDSTE i tvivl om, at man bevægede sig faretruende nær kanten - og faktisk ret langt ud over - i forhold til kurs-manipulation. En af de ting, der bl.a. blev fremlagt som bevis var en mail, som jeg desværre ikke kan huske hvem der sendte, men som lød noget i retning af: "Hvem passer i øvrigt kursen mens X er på ferie" (og jeg kan heller ikke huske hvem der skulle på ferie). Men jeg husker flere advokater i min omgangskreds, som var FLADE af grin over de ting, der kom frem.
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  14. De følgende 4 brugere er enige:

  15. #26
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    3,863

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser

    Så vidt jeg husker, var det Flemming, der bad Mogens om at passe kursen, mens Flemming var på ferie.

    EDIT: Og med Mogens mener jeg naturligvis Jørgen... De ligner hinanden for meget. :-)
    Sidst redigeret af Garneren : 31.10.21 kl. 00:16
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  16. Den følgende bruger er enig i dette:

  17. #27
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,719

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Citat Oprindeligt indsendt af Garneren Se meddelelser
    Og så bare lige for en god ordens skyld: At man forholder sig kritisk til Flemming Østergaard betyder ikke, at man nødvendigvis er pjattet med den nuværende ledelse eller ejerkreds - eller at man ikke kan lide visioner. Det er en stråmand.
    Hvis du henviser til mit spørgsmål om, hvor vi ville have været uden Don Ø, ser jeg det bestemt ikke som en stråmand.

    Jeg synes bare, det er interessant, at der er SÅ stort had mod en mand, der ubetinget er den, som har bragt vores klub længst.

    Vi kan da sagtens hade ALLE direktører og ejere gennem tiden, ligesom vi kan kalde alle vores trænere gennem tiden for uduelige, eftersom de ikke har vundet en europæisk pokal med FCK, eller brokke os over, at vi - ligesom størstedelen af klubber i verden - ikke har en spiller i truppen med en træningsmoral som Ronaldo.

    Sagen er bare, at ingen af vores spillere er som Ronaldo, vi står bestemt ikke først i køen til europæiske trofæer, og på ejerfronten må vi vurdere de, vi har, har haft - og muligvis kan få. Og om man kan lide manden eller ej, så formåede Don Ø i den grad at sætte handling bag ambitioner og faktisk skabe de resultater, som vores selvforståelse til hver en tid forventer.

    Nu har vi efterhånden fået slået fast, at Don Ø ikke er til at stole på. Men ifølge manden selv, har ledelsen i både FCM og BIF haft snøren ude for at få ham gjort til en del af deres bestyrelse. Og en ting er i al fald faktuelt sikkert: Han bliver modtaget med åbne arme på ledelsesniveau, når han er på deres stadions, modsat når han er i Parken.

    Er det fordi, de andre klubbers ledelse ikke læser aviser? Sikkert ikke. Er det fordi, de er komplet ligeglade med moral? Sikkert heller ikke. Men de har sikkert noteret sig, hvad han formåede at skabe i FCK, som FCK ikke havde formået at skabe tidligere og ikke har formået at skabe siden, og at der desværre ikke går mange kapaciteter som ham rundt på de bonede fodboldgange.

    Jeg er trist over, at der ingen anerkendelse er for hans arbejde i FCK fra vores nuværende ledelses side, og jeg er trist over, at han i den grad er blevet persona non grata selv i fanfora.

    For mig tjener han som god reminder om, hvad vi havde, og hvad vi ikke længere har. Og jeg må bare for mit eget vedkommendes skyld konstatere, at jeg godt nok følte og mærkede FCK langt mere på en aften i Don Ø's selskab, end jeg har gjort det seneste år under den nuværende ledelse, der efterhånden har fyret alt der, som virkelig dufter af det berømte FCK-DNA.
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  18. De følgende 9 brugere er enige:

  19. #28
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,308

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Vi kan da sagtens hade ALLE direktører og ejere gennem tiden, ligesom vi kan kalde alle vores trænere gennem tiden for uduelige, eftersom de ikke har vundet en europæisk pokal med FCK, eller brokke os over, at vi - ligesom størstedelen af klubber i verden - ikke har en spiller i truppen med en træningsmoral som Ronaldo.

    Sagen er bare, at ingen af vores spillere er som Ronaldo, vi står bestemt ikke først i køen til europæiske trofæer...
    Det afsnit, det er altså rimelig sort snak :-) Hvad i HIMLENS navn snakker du om.

    Det eneste meningsfulde jeg kan tolke ud af det, det er at vi skulle "hade" Don Ø fordi han ikke er verdens bedste ejer? Eller hvad? Jeg kan godt afsløre, at grunden til at jeg ikke kan lide Don Ø, det er ikke, at han ikke er bestyrelsernes Ronaldo...

    Og om man kan lide manden eller ej, så formåede Don Ø i den grad at sætte handling bag ambitioner og faktisk skabe de resultater, som vores selvforståelse til hver en tid forventer.
    Yes, og det er vi så nogen, der ikke kan - altså lide ham. Hvis de nuværende ejere valgte at sætte hele egenkapitalen på rød på nærmeste casino og vandt, så ville jeg heller ikke hylde dem, for deres fantastiske måde at tilføre mange penge til klubben. Flemse satsede ALT for meget flere gange, og det kunne være gået FULDSTÆNDIG galt - det var vi så pisse heldige at det ikke gjorde, men den slags sats skal man ikke have ros for.

    Men jeg indrømmer da blankt, at han bragte klubben et gigantisk stykke videre - og jeg nød skam også store dele af turen - og jeg kan sagtens forstå, at mange fans synes som du. Jeg kan bare ikke lide manden. Jeg synes han er et fjols. Men der er fans jo så bare uenige. Men mht. at han er "skrevet ud af historien" af klubben, så er det måske værd at huske, at de nuværende ejere blev taget noget så gevaldigt i røven. Flemse snød dem så vandet drev, og det kostede Korsgaard og Skjærbæk MANGE penge - det tror jeg sgu også at jeg ville tage lidt småpersonligt. Så at de ikke synes han fortjener den helt store hyldest i det der langt hen ad vejen er deres virksomhed, det kommer sgu ikke voldsomt bag på mig.
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  20. #29
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,065

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser

    Men jeg indrømmer da blankt, at han bragte klubben et gigantisk stykke videre - og jeg nød skam også store dele af turen - og jeg kan sagtens forstå, at mange fans synes som du. Jeg kan bare ikke lide manden. Jeg synes han er et fjols.
    Hele forsvaret af, at han var en vidunderlig leder, der kun lige en enkelt gang kom til næsten at ruinere klubben med sine vennetjenester og begå grov kriminalitet, minder mig mest om alt om dette indslag.

    https://youtu.be/ob1rYlCpOnM?t=92

    I 1998 blev ingen dømt for kursmanipulation,
    i 1999 blev ingen dømt for kursmanipulation ...

  21. De følgende 10 brugere er enige:

  22. #30
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    3,863

    Re: Nye ejere og ny ledelse fra 1. januar, tak!

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Hvis du henviser til mit spørgsmål om, hvor vi ville have været uden Don Ø, ser jeg det bestemt ikke som en stråmand.
    Jeg synes, det er fint, at du afviser stråmandsanklagen, hvorefter du gå all in på stråmænd:

    Citat Oprindeligt indsendt af Andreas Hansen Se meddelelser
    Vi kan da sagtens hade ALLE direktører og ejere gennem tiden, ligesom vi kan kalde alle vores trænere gennem tiden for uduelige, eftersom de ikke har vundet en europæisk pokal med FCK, eller brokke os over, at vi - ligesom størstedelen af klubber i verden - ikke har en spiller i truppen med en træningsmoral som Ronaldo.
    Hvis vi glemmer snakken om fup, svindel og flosset moral, som vi åbenbart bare har meget forskellige standarder for, forholder du dig ikke til, at billedet af Flemming Østergaard som den geniale forretningsmand, der førte FCK langt, er mildest talt tvivlsomt. Som ougar også påpeger, var det mere held end forstand, at han ikke kørte butikken i sænk.
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  23. De følgende 11 brugere er enige:

Side 2 af 3 FørsteFørste 123 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Efterlysning af ejere til trøjer/jakker
    By Snuppy in forum Bazar
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 31.10.08, 11:52
  2. Er FCK's ledelse kloge nok???
    By foghs.dk in forum De korte linier
    Svar: 9
    Sidste Meddelelse: 03.07.05, 21:08
  3. Til FCK's ledelse: STÅ FAST!
    By Karsten CF1 in forum De korte linier
    Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 22.09.04, 15:22
  4. Nu må den sportslige ledelse ud! (i.a.)
    By VonZee in forum De korte linier
    Svar: 47
    Sidste Meddelelse: 02.05.04, 14:37
  5. Klog ledelse
    By Sundnæs in forum De korte linier
    Svar: 20
    Sidste Meddelelse: 18.07.03, 10:08

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •