Oprindeligt indsendt af
Andreas Hansen
Så du mener simpelthen, at Brüchmann, der besluttede sig for at indføre nye standarder og takkede nej til masser af penge fra bettingfirmaer, ikke har bare "en smule" principper? Really?
Mediano gør netop en dyd ud af at bringe disclaimere. Men du ønsker mere "oprigtige" disclaimere? Eller må man bare ikke udtale sig om Flemming Østergaard, hvis man har sympati for personen?
Jeg kan ikke rigtigt mindes, at det ligefrem har været forbudt at nævne, "hvor kriminel Flemming Østergaard egentlig var" (det lyder til, at du er mere enig med landsretten end byretten...). Tværtimod skal man nærmest bringe en lang disclaimer, hvis man formaster sig til at rose ham for noget og ikke straks skal have et par vrede kommentarer efter sig. Bare tjek denne tråd.
At Flemming Østergaard er blevet skrevet ud af FCK's historie, er så pinligt, at jeg mangler ord. Så kan man mene, hvad man vil om manden. Men jeg har godt nok svært ved at se, at FCK som fodboldhold ville have opnået den succes, som blev grundlagt i 00'erne, hvis det ikke var for den særdeles visionære og handlekraftige leder, som Flemming Østergaard var.
Dermed ikke sagt, at man ikke skal nævne eller huske dommen for at opfordre til kursmanipulation. Men det er godt nok fattigt, hvis man kun husker Flemming Østergaards tid for det dårlige.