Jeg er helt enig med dig i, at man ikke kan stille det så simpelt op, men det er værd at bemærke, at Lerager er førstereserve for to af de tre spillere, de fremhæver. Sammenligner man Leragers stats med netop de to, er det kun hovedspillet, han vinder på. Han løber desuden mere end Zeca (og er rettelig en af vores mest løbestærke spillere), men Falk løber ca. lige så mange meter per kamp og har flere løb i høj fart. Leragers problem, og dermed vores, er, at han er en elendig duelspiller og tillige en middelmådig pasningsspiller. Det underliggende problem er, at han ganske enkelt er teknisk dårlig. Han kan ikke tæmme en bold, han kan ikke aflevere langt, og han kan ikke aflevere kort, når han er under pres. Han er ganske enkelt ikke god nok til FCK.