Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
54. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • AaB vinder

    22 40.74%
  • Uafgjort

    11 20.37%
  • FCK vinder

    21 38.89%
Side 2 af 6 FørsteFørste 12345 ... SidsteSidste
Viser resultater 16 til 30 af 88

Emner: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

  1. #16
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    440

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Ankersen spiller en god kamp. Men også attituden, han viser, er i top! Den har haltet længe, synes jeg, så det var virkelig opløftende. Og ellers mange gode præstationer. Roony er nævnt. Lerager spiller godt og har fundet ind i en god rolle. Og da tager han et kæmpe ansvar både på og udenfor banen.
    ["...det er jo FCK, det er ikke en eller anden lille ubetydelig klub..." - Kris Stadsgaard]

    "Martin Retov er ikke nogen ledertype, og det bliver han aldrig. Du kan ikke gøre en Skoda til en Mercedes". Citat: Ole Mørk

  2. De følgende 6 brugere er enige:

  3. #17
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    942

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Fodbold er sku forunderligt. For to uger siden sejlede vi rundt i 90 minutter i Silkeborg, og så leverer vi sådan en første halveg idag…..
    Og vel egentlig historien om vores efterår. Der har været et stort spænd imellem vores bedste og dårligste præstationer, det er sådan lidt enten eller med os. Men det er nok det man må tage med når vi spiller med så mange unge knægte….

    Super vigtigt at gå på vinterferie med en god oplevelse og med et håb om mesterskabet, omend det bliver svært med 2xHerning ude. De 3X2 mistede point imod VFF, Sdr Jyske og GF er godt nok ærgerlige nu når vi runder af og kigger tilbage….
    Sidst redigeret af DiscoTango : 28.11.21 kl. 21:15

  4. De følgende 10 brugere er enige:

  5. #18
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    405

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Jons Se meddelelser
    Glæder mig som et barn til juleaften til transfervinduet åbner!
    Jeg håber, at vi køber, og at vi ikke sælger vores åbenlyse talenter.

    Mvh Bjørn
    Sidst redigeret af bagger : 28.11.21 kl. 20:58 Årsag: Glemte et meget vigtigt ikke

  6. De følgende 7 brugere er enige:

  7. #19
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    1,684

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Super flot sejr!! Og med alle de skader. Virkelig hatten af, og kæmpe tak til drengene for jeg nu kan sove rimelig godt, og have en ok fornemmelse i vinterpausen.

    Der kommer Falk og Diks tilbage, ligesom vi må forvente at få 2 nye spillere ind. Og ja, så har vi fået endnu et godt bud til kanten… ;-)

    Hvis vi ender 4 point efter, er det trods alt bedre end jeg frygtede for nogle uger siden.

    Lad os nu lige slå Slovan for hyggens skyld - så kan julefreden alligevel sænke sig… Sådan lidt i hvert fald…

    Zan

  8. De følgende 4 brugere er enige:

  9. #20
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,725

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Nikolaj Se meddelelser
    Jess Thorup har lige givet et interview til 3+ hvor for første gang (Måske?) virkelig viste FCK format. Han sagde blandt andet
    - at FCK ikke skulle være tilfredse med at ligge nummer 2
    - at han forventer PC “krydder” de eksisterende store talenter med stjerner
    - Der har været vilde skader, som ikke bør være en undskyldning
    - at Grabaras spark ud imod AaBs fans ikke er noget han er tilhænger af og noget de skal have en snak om i næste uge
    - at FCK stadig mangler en kamp i Europa, som de skylder Danmark at vinde
    Enig. Det var et rigtig fint interview med Thorup, hvor han leverede præcis de talepunkter, han skulle.

    Man kan stadig mærke, at han er lidt usikker i interviewsammenhæng. F.eks. var han lang tid om at få sagt, at det faktisk var første gang, han så Grabaras idiotiske situation. Men da han lige får den vendt på øverste etage, leverer han en fin respons. Og det er klart bedre at tænke, før man taler, end omvendt :)

    Thorup leverer i øvrigt også et glimrende svar på Roony og muligt salg - nemlig, at Roony lige skal have et par år i klubben, inden han skal nogen steder. Lad os bare håbe, at de par år, han forhåbentlig får, ikke er via en lejeaftale med Chelsea... :)

    Det MÅ altså blive mere end svært at få under 200 mio. kr. for den knægt, hvis det her er udgangspunktet...! Nøj, hvor er det imponerende. Men vi kan sgu nok hurtigt fylde en halv tribune med scouts og talentchefer, hvis Roony fortsætter i det gear, han er begyndt i.
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  10. De følgende 7 brugere er enige:

  11. #21
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,725

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kong jensen Se meddelelser
    Da Dararmy var 16 år kom han ind mod Viby uden at gøre det store væsen af sig.

    Da Roony var 16 år blev han den yngste spiller i en start-11 i SL, endda foran 25k i Parken. I hans anden kamp blev han den yngste målscorer i SL historien.

    Når Roony er 19 år spiller han ikke i FCK og sidder heller ikke på bænken i Ajax. Det postulat tør jeg godt smide her.
    Det skal altså lige siges, at thomasroy svarer på spørgsmålet, om Roony i dag spillede lige så godt som Daramy på sine bedste dage :)
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  12. De følgende 6 brugere er enige:

  13. #22
    Tilmeldingsdato
    Dec 2004
    Indlæg
    720

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    …oO(vi kunne have haft en halvsæson med Daramy på venstre og Roony på højre)

  14. De følgende 10 brugere er enige:

  15. #23
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    1,926

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Efterårssæsonen fik en god afslutning. Gruppen i Conference League er allerede vundet og vi slutter højest fire point efter FCM. Forhåbentligt kan vi få restitueret nogle spillere over vinteren, samt få styrket truppen på de mest udsatte steder, så vi er klar til det der nok bliver et uhyre spændende forår.

    Vi leverer en rigtig god første halvleg, hvor vi scorer hele tre mål. Man må bare sige, at Aab var læst og vores presspil i første halvleg sad lige i skabet. Det var tålmodigt uden at være passivt og vi formåede at slå til, når Aab var mest sårbare i deres opspil. Dermed tillod vi dem i høj grad at køre bolden rundt mellem de tre bagerste, mens vi knuste deres midtbane når de forsøgte at komme højere frem. Kusk forsøgte nogle gange at trække langt tilbage og hjælpe (særligt Khocholava havde fokus på Kusk), men det håndterede vi fint og det lykkedes ikke Aab for alvor at finde hullerne og mellemrummet mellem midtbanen og angrebet. En meget disciplineret indsats i den del af spillet, der også førte nogle gode muligheder med sig – men Wind og Biel er måske ikke de rette at have i front til den spillestil.

    Vi så bedst ud på kanterne, hvor Bøving og i særdeleshed Roony gjorde det godt. Aabs backer havde utrolig svært med at veksle mellem de defensive og offensive pligter og efterlod tit meget plads omkring sig, hvilket vores kanter fint fik udnyttet. Samtidig var vi paradoksalt også svagest defensivt på kanterne, men det krævede at Aab rykkede to ekstra spillere herud (vist ofte midtbanespiller og angriber) for at skabe gennembrud. De blev dog aldrig rigtigt farlige, fraset Grabaras drop og så et skud udenfor feltet.

    Hvor Aab gerne ville bygge spillet op nedefra var vi mere fokuserede på at spille direkte. Det resulterede i en del lange afleveringer, men vi fik stadig sat nogle gode angreb sammen. Det skete primært over kanterne, især fordi Aab ikke kunne nå at flytte midtbanen ud. Det så vi især ved 3-1 scoringen, hvor deres midtbane satsede på at generobre i venstre side og vi så hurtigt fik flyttet bolden ud på højre side og dermed havde overtal. Derudover så strålede vi ellers ikke spillemæssigt og satsede vel mest på at lukrere på fejl og omstillinger. Således var anden halvleg især præget af lange afleveringer og direkte spil og vi endte lidt i samme fælde som mod AGF – denne gang dog med en tomålsføring.

    Grabara havde et drop, men stod derudover en fin kamp generelt. Han havde nogle gode aktioner i feltet og en enkelt god redning. Han ville dog næppe være førstevalget, hvis ikke han var ni år yngre end Kalle, som jeg vurderer aktuelt har det højeste niveau. Grabara skulle da også være udvist (igen).
    Ankersen spiller en fremragende kamp, særligt i første halvleg. Der var kvalitet i indlæggene og han kom med rigtig mange gode løb. Han fik selvfølgelig også pladsen til det, men vi har trods alt tidligere set, at det ikke altid er tilstrækkeligt. Der er umiddelbart et godt samarbejde mellem ham og Roony, hvilket man må kigge misundeligt efter fra den modsatte kant.
    Khocholava spiller ligeledes en rigtig god kamp. Har enkelte gode fremadrettede afleveringer, ligesom han var uhyre stærk i duellerne. Han holdt især Kusk i kort snor. Fik dog en noget unødvendig advarsel, men det tændte måske op i holdkammeraterne.
    Boilesen havde en mere jævn kamp og ligner en, der vil have godt af vinterpausen. Var stadig god i opspillet og lavede ingen større fejl, men han så ikke helt så stærk ud i duellerne, som Khocholava primært tog sig af. De fungerer dog rigtig godt sammen.
    VK leverer også en noget jævn præstation. Der er fortsat ikke helt så godt samarbejde med Bøving, uden jeg helt kan sætte min finger på det. Defensivt var han udfordret enkelte gange, men løste det generelt godt, mens det offensive er begyndt at halte en smule.

    Roony ligner ikke en spiller på bare 16 år. Han var forholdsvist disciplineret i defensiven og glippede kun enkelte defensive løb, mens han igen viste at han kunne generobre. Det er dog næppe det, der stjæler nogle overskrifter og med lidt mere skarphed kunne han have sluppet fra kampen med en scoring yderligere og/eller en assist også. Vanvittigt niveau fra en 16-årig, så ham tror jeg ikke vi får lov til at se ret meget fra. Vi har ham højest to år mere.
    Stage spillede en mere tilbagetrukken rolle i dag, hvor det primært var Lerager der skulle sætte det første pres og komme med i feltet. Han gjorde det dog ganske fint i dag og fik lukket godt ned for Aabs spil, ligesom han også vandt en del andenbolde. Der blev til tider efterladt et rum mellem forsvar og angreb, men oftest kom han hurtigt tilbage og fik det lukket.
    Lerager begynder så småt at være mere iøjnefaldende. Ikke kun fordi han scorer, men fordi vi ser mere til ham i feltet og at han fremstår langt mindre passiv. Han tør noget mere. Man må dog også erkende, at der spillemæssigt ikke er meget fodbold i de to og det er begrænset hvad de får bidraget med i løbet af kampen, selvom det bestemt var bedre i dag.
    Bøving kørte videre på de positive takter og viser igen noget mere mod. Han udfordrer væsentligt mere og slipper langt bedre fra det. Han har ligeledes gode løb med i feltet og fik da også scoret. Samarbejdet med VK er dog mangelfuldt og koordineringen mellem de to halter efter.

    Wind spiller en mere svag kamp. Han vandt en del dueller, men vi fik kun sjældent fulgt op på det. Han havde flere boldtab end vi er vant til og så haltede den sidste aflevering i de gode situationer. Han er dog essentiel for vores spil i øjeblikket og han viser fortsat godt overblik for holdkammeraternes løb.
    Biel spiller en dårlig kamp. Det lignede han var frustreret fra kampens begyndelse og fik aldrig for alvor sat sit aftryk. Han havde selvfølgelig ikke meget plads inde centralt og kampen i dag lagde selvfølgelig mere op til, at det var kantspillerne der skulle være afgørende.

    Kehlets første halvleg var egentlig fin, men anden halvleg var ganske dårlig. Der var ganske enkelt for mange fejl i anden halvleg og som halvlegen skred frem, blev fejlene bare større. Blandt andet koster et forkert frispark en friløber til os, mens Grabara skulle være udvist. Det var dog ikke en særlig intens kamp og sammenlignet med det vi netop har set fra Burchardt er Kehlets præstation tæt på verdensklasse. Det var dog klart, at han formåede både at styre og lede kampen langt bedre – og slipper væsentligt bedre fra en ret kontroversiel situation end Burchardt gjorde for små frispark.

    Det siges at når enden er god er alting godt og vi slutter da også af på en god note. Der er dog fortsat store spørgsmålstegn både når det kommer til truppen og til selve spillestilen. Grundet skader og mangelfuld trupsammensætning har det selvfølgelig været en udfordring at sammensætte holdet og man må sige, at Thorup ikke ligefrem har de bedste arbejdsbetingelser på den front. Vi har ikke rigtigt fået set de gode takter fra vores positive periode igen, ligesom defensiven til tider også har virket rystet. Slutningen af efteråret har dermed på mange måde mest virket som overlevelse frem til vinteren og med det in mente, kan vi ikke være utilfredse over slutningen. Vi har stadig en meget realistisk chance for at vinde mesterskabet, ligesom der stadig er gode muligheder europæisk.
    Det bliver et meget afgørende transfervindue for PC. Forhåbentligt har vi flere muligheder til foråret, så de unge spillere også kan få hvil og ro, ligesom vi spillemæssigt gerne skal løfte os.

  16. De følgende 8 brugere er enige:

  17. #24
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,725

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Emilo Se meddelelser
    …oO(vi kunne have haft en halvsæson med Daramy på venstre og Roony på højre)
    Det kaaaan vi vel stadig?! Daramy ligner mere og mere et flop i Ajax, og Ajax ville sikkert godt kunne fristes til at lade ham modne i en halv sæson i trygge og velkendte rammer i FCK, hvor han vil kunne tanke selvtillid og bygge på sit spil.

    Spørgsmålet er så, om det ligefrem er FCKs strategi at bygge sit spil op om en spiller, man ikke længere kan tjene penge på. Omvendt ville det kunne vende en potentiel flophistorie til et hit, hvis det er det, der skal til at få Daramy til at blomstre på sigt i Ajax.

    Jeg ved godt, det er lidt 'far fetched' - men hey, vi har tidligere gjort Cornelius til transferboomerang, så mere skøre ting er sket :) Og nøj, hvor ville jeg gerne se de to tørne ud samtidig for FCK.
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  18. #25
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,436

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    En masse snak om Roony, men synes godt vi kan rose Bøving for at være steget et par niveauer de seneste kampe. Han har været lidt udskældt, men synes vi ser mere og mere, hvad han kan. Håber han fortsætter kurven opad.


  19. #26
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    632

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Super dejlig sejr at gå til pause på. Vi virkede stærkere på næsten alle parametre og tog helt fortjent alle tre point.

    Jeg mener dog, at man bør tage en intern snak med Grabara, i klubben.

    Det er ikke FCK stil det han foretog sig.

    Der vil altid være hatte på lægterne der spytter og kaster med ting, men der er en grund til, at det er dem der står der og opfører sig som tåber.

    Kamil er profspiller, han skal være en rollemodel og gerne gå forrest i forhold til, at være det gode eksempel.

    Ingen undskyldning for, at reagere som han gjorde.
    Sidst redigeret af Fc Devil : 29.11.21 kl. 07:16

  20. De følgende 8 brugere er enige:

  21. #27
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    2,453

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af h0ps Se meddelelser
    En masse snak om Roony, men synes godt vi kan rose Bøving for at være steget et par niveauer de seneste kampe. Han har været lidt udskældt, men synes vi ser mere og mere, hvad han kan. Håber han fortsætter kurven opad.
    Enig. Jeg har selv været en som har kritiseret Bøving med rette. Men ret skal være ret, så fortjener han også omvendt ros for at have lagt på at løftet sit spil.
    Sidst redigeret af EraZ : 29.11.21 kl. 08:35

  22. De følgende 2 brugere er enige:

  23. #28
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,436

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Fc Devil Se meddelelser
    Super dejlig sejr at gå til pause på. Vi virkede stærkere på næsten alle parametre og tog helt fortjent alle tre point.

    Jeg mener dog, at man bør tage en intern snak med Grabara, i klubben.

    Det er ikke FCK stil det han foretog sig.
    Thorup har sagt, at man vil tage en snak med ham, og at han ikke synes, det hører til på en fodboldbane. Så det får man nok håndteret fint, tænker jeg.

  24. De følgende 5 brugere er enige:

  25. #29
    Tilmeldingsdato
    Feb 2012
    Indlæg
    1,605

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Én ting er at Grabara gør hvad han gør, men at han så også gør det ovenpå en kamp hvor vi har rimelig godt styr på tingene og at han oven i købet har lavet et kæmpe drop.. Suk. Der kan man godt mærke at vi har en meget ung målmand stående på kassen. Kunne han så ikke bare have gjort noget lidt mere uskyldigt som at gestikulere resultatet med fingrerne som f.eks. Boilesen?

    Jeg bliver nødt til at knytte en kommentar til Stage og Lerager. Jeg er glad for at jeg kan læse rundt omkring at der var mange der lagde mærke til det, men hold nu op for en kamp af de to! Det var jo to utrættelige motorer og især Lerager var uhyggelig i AaB's felt!
    Selvfølgelig skal Falk spille når han er klar, fordi han er Superligaens bedste spiller - men hvem han lige skal slå af bliver svært at spå om.
    Jeg ved ikke hvad de har tænkt sig. Hvis jeg har knas med min græsplæne derhjemme, så hælder jeg ikke grus på den. Det er første gang, jeg har set det i verdenshistorien. Og jeg har spillet i Tromsø, hvor rensdyrene vender. - Ståle Solbakken

  26. De følgende 2 brugere er enige:

  27. #30
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    3,932

    Re: Optakts- og kamptråd: AaB vs. F.C. København (28/11-2021 kl. 18:00)

    Jeg kan ikke lade være med at tænke, at folks forargelse over Grabaras reaktion mod publikum bliver ekstra stor, fordi han endnu engang spillede en usikker kamp og generelt ikke er en yndling. Selvfølgelig skal han ikke gøre det, men når der flyver ting ned i hovedet på hans holdkammerat, der ligger på banen, er det ikke vildt mærkeligt, at han bliver provokeret, synes jeg. Og han gik trods alt ikke Payet og kastede ting tilbage.
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  28. De følgende 7 brugere er enige:

Side 2 af 6 FørsteFørste 12345 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 123
    Sidste Meddelelse: 29.11.21, 10:54
  2. Svar: 49
    Sidste Meddelelse: 16.08.21, 14:14
  3. Svar: 166
    Sidste Meddelelse: 05.05.21, 16:47
  4. Svar: 124
    Sidste Meddelelse: 02.03.21, 23:56
  5. Svar: 108
    Sidste Meddelelse: 05.02.21, 12:34

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •