Citat Oprindeligt indsendt af Garneren Se meddelelser
Der er næppe tvivl om, at potentialet for stadionkoncerter er større i Madrid end København. Men hvor meget større er selvfølgelig svært at sige. Det kunne være interessant at vide, i hvor høj grad PS&E har sagt nej til stadionkoncerter de seneste 30 år - eller om de afholdte koncerter er udtryk for behovet. Koncertarrangører er jo ligeglade med de problemer, koncerterne giver for banens tilstand. Det er FCK's problem. Til gengæld kunne den notorisk dårlige akustik i Parken måske godt have afholdt nogle fra at spille der? I så fald er det ikke noget, et nyt banesystem ændrer på.

Mht. at lave et underjordisk baneopbevaringssystem er spørgsmålet måske i virkeligheden også, om det overhovedet kan lade sig gøre (eller giver mening økonomisk) uden at bygge et helt nyt stadion i samme hug?
Jeg mener, at Københavns kommune har sat en begrænsning på, hvor mange arrangementer der må afholdes i Parken om året.