Med Stages afgang har vi nu flg. spillere til den centrale midtbane:
- Zeca
- Falk
- Lerager
- Johannesson
- Haarbo
Derudover kan Pep Biel også vikariere derinde. Rent numerisk kunne man da godt antage, at vi er dækket ind. Også med tanke på at vi har tre rutinerede spillere på over 28 år til at spille derinde, plus en islandsk landsholdsspiller. På papiret burde det være godt nok til både Superligaen, og i princippet også til et EL-gruppespil i worst case scenario.
Men det helt store spørgsmål, som vel nok afgør om hvorvidt der er behov for at hente en ny central midtbanespiller, det må vel være, hvor hurtigt Zeca er 100% match fit, og hvorvidt det at han bliver 34 år om to måneder, og dermed bliver lige så gammel, som Kvist var, da han stoppede karrieren, kommer til at have negativ indflydelse på hans præstationer.