Oprindeligt indsendt af
k@sper
Det er vel kun et røde kort, hvis han flopper. Laver han et nDoye comeback (ikke at det er super realistisk), så er det da glimrende.
Jeg ved godt, at jeg gentager mig selv, men man skal altså passe på med at dømme scouting alene ud fra vores indkøb. At vi har hentet kendinge af dansk fodbold er ikke ensbetydende med, at scouting ikke fungerer eller ikke har kunne kommet med andre navne. Det betyder bare, at PC, trænerteam osv blot er gået med noget man kender fremfor mere eksotiske navne, som sikkert har været på listerne. Ej heller spillere som Mukairu, Singh, Babacar osv betyder nødvendigvis at scouting stinker, da vi ikke ved, om de er scoutingafdelingens forslag, hvor højt på listerne de lå etc - vi ved kun, at PC valgte disse.
Et sted vi dog kan dømme scouting på er de spillere som hentes ind til ungdomsafdelingen. Og her er vi vel egentlig meget godt tilfredse med Haraldsson, Orri, Roony, Stamenic mfl…
Mht vores kæmpe netværk som vi har eller ikke har. Mon ikke det primære problem er, at alle andre klubber vi måler os på (og over) også har det netværk og også har de databaser, som vi også bruger. Jeg vil tro, at det bare er blevet meget sværere at finde den næste Zuma eller NDoye eller for den sags skyld bare at hente en Santin, Alvaro eller Ailton i Sverige. Når de når det niveau (som de havde, når vi har hentet dem), så er de væk for længst til klubber som Brugge, mellemstore tyske klubber etc. Man kan selvfølgelig prøve Sydamerika men det er nok et ret stor lykkehjul - bare se på FCM. I vinters prøvede vi lykken i mellemstore tyrkiske klubber, hvilket måske ikke helt overraskende ikke gav den ønskede kvalitet. Derudover lurer vi åbenlyst (og som vi selvfølgelig skal) på danske og nok også andre nordiske spillere som er omkring landsholdene men som ikke har succes i deres klubber. Det var sidste år Andreas Skov og mon ikke, at vi lurer lidt på Dolberg i år, omend det selvfølgelig nok ikke er en super realistisk tilgang. Det bliver spændende, hvad det ender med på angriberpladsen. Thorup har luftet, at der kigges på offensiv forstærkning, så noget bør der ske. Jeg har dog ikke de store forhåbninger - ikke fordi PC og scouting nødvendigvis er ringe, men fordi markedet er svært og man har brug for noget held. Og så vil det nok ikke skade, hvis vi formår at komme i CL….