Oprindeligt indsendt af
cybamerc
Det er nemt at være bagklog, men Amoo er for mig endnu et eksempel på, at vi ikke skal bruge så mange penge på spillere, der ikke er klar til at gå direkte ind på holdet. Usikkerheden er simpelthen for stor. Og så er jeg helt med på, at der findes talrige eksempler på spillere, der er hentet hertil som profiler uden at slå til. Ingen nævnt, ingen glemt.
Jeg er med på, at potentiale koster, men når vi taler en glorificeret u-spiller, er man også nødt til at spørge sig selv, hvad der giver mening. Et andet eksempel er Johannesson, som helt sikkert også har et potentiale, men endnu ikke gør holdet bedre. Det er muligt, at han er en stjerne om et par sæsoner, men det er noget af sats, og giver han os noget, som vi ikke kunne have fået fra talentafdelingen?
Lidt i samme genre, men med et andet udgangspunkt: Pep Biel kom til som et rekordindkøb, men det krævede et træner- og systemskifte at få glæde af ham. Det havde vi så i 1,5 sæson. Vi fik ét mesterskab (og et CL-gruppespil) ud af satsningen. Og kun med nød næppe. Selvfølgelig står Biel i dag ikke tilbage som en dårlig case, men jeg mener faktisk, at han var den forkerte løsning dengang. Hvem ved, med en naturlig højrekant på holdet i 19/20-sæsonen, var Ståle måske stadig træner i FCK i dag.