Men det gjorde han så, kan jeg se: https://www.fck.dk/nyhed/start-11-mod-viborg-ff-0
Jeg forbereder mig på endnu en Stage-på-kanten-rokade... suk.
Men det gjorde han så, kan jeg se: https://www.fck.dk/nyhed/start-11-mod-viborg-ff-0
Jeg forbereder mig på endnu en Stage-på-kanten-rokade... suk.
Bliver det ikke?
Grabara
Ankersen - Vavro - Boile VK
Falk - Stage
Roony - Biel - Mukairu
Babacar
Dét lyder da noget nær optimalt i mine ører og med en ret potent bænk. Eneste minus er selvfølgelig at relationerne i sidder lige i skabet, men forhåbentligt er det nok til at slå Viborg.
Jeg tror forøvrigt det kan blive et vildt hold til næste sæson. Især hvis vi formår at holde på Falk.
Som sagt synes jeg, startopstillingen er perfekt. Jeg havde ikke turdet håbe på, at Thorup skiftede Lerager, Bøving og Jørgensen ud, så det er en positiv overraskelse.
Jeg er bare ked af, at Amoo ikke sidder på bænken, fordi vi nu mangler en gardering på højre kant, og det betød i sidste kamp, at Stage blev rykket ud på kanten til sidst (hvilket han gjorde fint, men jeg foretrækker en rigtig wing derude). Til gengæld har vi nu to centerforwards på bænken, og vi får formentlig ikke brug for dem begge.
Jeg ser nu, at trænerne har adresseret hovedparten af problemerne fra sidst. Desuden blev vores spil altså markant bedre, da man sat Falk ind centralt. Desuden får vi fart ind, som kan true i dybden, og hele offensive emmer af bold, hvilket bør løfte Roonys spil en del.
Enig, det er på ingen måde prangende hvad der præsteres!
Det er selvfølgelig dejligt med endnu en sejre. Men hold da op "spillet" på banen sejler. Ingen kontrol, ingen mod på bolden offensivt. Defensivt står vi lidt bedre og Falk virker til at være Frisk. Han lavede virkelig et stort defensivt arbejde i dag.
Det er mere held end forstand vi står med 6 point her efter de første 2 kampe. Der venter altså nogle kritiske uger nu med FCM, Randers og PSV, hvor spillet skal op i gear.
En spillemæssigt skuffende og noget rodet første halvleg. Defensivt kom vi hurtigt til at stå dybt og endte derfor tit med at skulle spille op langt nede fra eller slå lange bolde. Når vi kom lidt længere frem ville Viborg periodisk gerne presse højt, men det havde de ikke den store succes med, ligesom vi dog heller ikke for alvor fik udnyttet de huller der opstod.
Tit var vi for langsomme i opspillet, så selv når vi fik spillet forbi det første pres, skete der ikke det store og Viborg kunne hurtigt komme tilbage og pakke midtbanen. Vi trak Falk langt tilbage for at bidrage i opspillet og det er ikke her hans spidskompetence er. Stage blev derimod skubbet langt frem uden den store effekt og han fungerede knap som central midtbanespiller.
Halvlegen var derudover præget af mange småfejl. Førsteberøringer der ikke var helt gode og selv korte afleveringer, der var upræcise. Vi fik ikke skabt nogle store chancer, havde svært ved at sætte de forreste i scene og vores kanter var ofte isolerede med dobbelt opdækning. Det var lidt svært at se, hvor vores fokus var. De lange bolde fungerede i hvert fald ikke.
Anden halvleg var ikke ligefrem mere opløftende spillemæssigt. Vi blev mere og mere fokuseret på at stå defensivt og efterlod det primære initiativ til Viborg. Vi lykkedes ikke med at køre omstillinger og ingen af udskiftningerne gjorde den store forskel (fraset at vi fik stabiliseret højrekanten, hvor Viborg ellers havde mest succes). Defensivt så det for det meste ganske solidt ud, men Viborg kom alligevel frem til chancer – chancer som et bedre hold formentligt havde udnyttet bedre. Vi var ikke uden chancer, men der var langt imellem dem og vores afslutninger var generelt svage. At vi vinder 2-0 virker dermed noget misvisende for kampens forløb.
Derudover skal det også påpeges, at vores presspil på ingen måde imponerede. Det ligner heller ikke ligefrem, at det er en prioritet generelt.
Det var ikke verdens sværeste kamp at dømme, men Kehlet gjorde det alligevel fint. Det blev ikke til nogle advarsler og det afspejler fint kampens (manglende) intensitet og viser også at antallet af lovende angreb bestemt ikke var ret højt.
Grabara stod en fin kamp med en del gode indgreb. Det er dog perspektivløst når han sparker langt, men det kan man næppe klandre ham for.
Ankersen leverede ikke det helt store offensivt, men gjorde det fint defensivt hvor han i perioder kom på overarbejde. Der var tit for stor afstand op til Roony og typisk endte han med at skulle losse bolden fremad.
Vavro leverede igen en glimrende præstation – denne gang med et frisparksmål.
Boilesen var solid i de defensive aktioner, men det er bekymrende, at han ikke får bidraget mere i vores opspil som vi ellers har været vant til at se. Enten er han blevet mere tilbageholdende, men det er mere sandsynligt, at de godt spilmuligheder bare ikke er der.
VK står mere svagt i billedet. Hænger ikke så godt sammen med Mukairu, der dog også helst vil trække ind i banen end at spille overlappet. Defensivt gjorde han det fint indtil Viborg skiftede, hvor han kom mere under pres.
Roony havde enkelte gode aktioner, men for det meste bidrog han ikke væsentligt.
Stage leverer en noget blandet kamp. Hans bidrag til opspillet var minimalt, særligt fordi han umiddelbart ikke var udset til det. Han løb ofte frem og efterlod resten til Falk. Han kom ikke for alvor i dueller.
Falk havde en meget dyb position i vores opspil. Han løste som sådan opgaven fint, men han modtager bolden for dybt og kan derfor ikke på samme måde udfordre og de gode spilmuligheder lod vente på sig. Falk manglede i den grad Falk til at modtage bolden på midten.
Mukairu var nok den mest opløftende offensive spiller i dag. Han viste nogle fine takter, men afsluttede svagt da mulighederne bød sig. Med vores spil i dag, så kommer kanterne dog ikke til at få meget plads eller opbakning, så de har svære betingelser.
Biel var noget skuffende i dag, men lider også af vores særdeles svage opspil. Det er uhyre svært at få bolden frem til ham og de lange bolde gavner ham ikke ligefrem. Den bedste aktion kom selvfølgelig i overtiden, men ellers viste han ikke det store.
Babacar fungerede ret dårligt som targetmand, kom kun sjældent på bolden og fik ikke plads til at modtage bolden og afslutte. Han og NJ må siges at have byttet roller i forhold til OB-kampen.
Der er selvfølgelig en del ting der skal falde på plads, men jeg må indrømme, at jeg ikke regnede med at den centrale midtbane var en af dem. Det fungerer godt nok ikke i øjeblikket og trods den gode pointhøst lader det spillemæssigt vente på sig. Defensiven er dog solid og trods de mange nye offensive spillere, så er det umiddelbart her vi fokuserer en del. Vi er dog nødt til at frigøre Falk og så må Lerager eller Stage træde mere i karakter, hvis vi skal løfte opspillet. Det er dog svært, når vores udgangspunkt umiddelbart er så dybt. Det var ikke lige det udtryk jeg havde forventet vi ville lægge ud med i forårssæsonen.
Dejligt med en sejr, men som andre nævner, så var spillet igen bekymrende. En ting er, at de nye spillere skal finde relationerne og taktikken - det kneb lidt i dag med Babacar og samspillet med Biel og Ronny og Mukairu lavede placeringsfejl defensivt. Noget andet er, at vores tekniske niveau igen i perioder var alt for lavt. Hele holdet skal til at oppe sig på det område.
Vavro har vist sig som et homerun, men jeg er godt nok lidt bekymret for vores andre indkøb. Vi er styrket i bredden men med salget af Wind, så ser vi altså svækket ud mht start 11, og det er virkelig kritisk.
Nå men sejre giver selvtillid og lidt bedre var spillet også blevet. Lad os håbe på endnu er fremskridt fredag.
En sidste ting som jeg også nævnte sidst er Babacar. I dag opfører han sig igen underligt denne gang ved udskiftningen. Jeg håber, at det var grundet sig egen indsats. Hvis det var grundet holdkammeraternes eller grundet udskiftningen, så er jeg bange for, at vi har købt katten i sækken. Det ligner diva attituder...
Meget enig.. Babacars præstation var meget sløv og han blev fuldt fortjent udskiftet før uret havde rundet de 60.. Hans reaktion på den disposition var pinlig.. Han ligner udefra en der er decideret skadelig for omklædningsrummet, selvom det selvfølgelig er et meget spinkelt grundlag at konkludere på.. Hvad værst er, så ligner det unægteligt at kvaliteten i vores start 11 er forringet. Vi har fået Baba, Amoo, Makairu, Karamoko og NJ ind til offensiven, men det ligner ikke at de kommer til at styrke vores start 11 på den korte bane (dette forår). Både NJ og Baba kunne være fine som garderingsspillere for Wind, men ingen af dem ligner lige nu en fuldgod erstatning. Amoo har virkelig set skidt ud i det jeg har set, og er ikke engang i betragtning til bænken. Karamoko er bag NJ og Baba. Mukairu ser spændende ud, men ligner en spiller der mangler slutprodukt, så selvom han ligner det bedste af vores indkøb, er det ikke noget der får armene helt i vejret..
Man må til gengæld sige at Vavro er det bedste indkøb i lang lang tid.. Wow!
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)