Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
103. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FCK vinder i ordinær spilletid

    38 36.89%
  • Uafgjort - FCK vinder i forlænget

    8 7.77%
  • Uafgjort - FCK går videre efter straffespark

    7 6.80%
  • PSV vinder i ordinær spilletid

    40 38.83%
  • Uafgjort - PSV vinder i forlænget

    7 6.80%
  • Uafgjort - PSV går videre efter straffespark

    3 2.91%
Side 8 af 8 FørsteFørste ... 5678
Viser resultater 106 til 107 af 107

Emner: Optakts- og kamptråd: FC København - PSV Eindhoven (17. marts 2022 kl. 18.45)

  1. #106
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,309

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - PSV Eindhoven (17. marts 2022 kl. 18.45)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    Som sagt, jeg synes det er en hård vurdering omkring Ankersen.
    Ved 1-0 står Gakpo helt stille og Ankersen venter på en dribling eller lignende - i stedet slår Gakpo et genialt lille indlæg fra stående til angriberen, som Lerager ikke gider følge ind i feltet. Om Ankersen bør komme tættere på ved jeg egentlig ikke. Han holder nok en lille afstand for at kunne komme med ved en eventuel acceleration fra Gakpo.
    Ved 2-0 kommer opbakningen fra Roony så sent, at Ankersen ikke kan komme i i fart og dække af for indlæg fra den fremadstormende back. Jeg synes ikke, at der er meget at komme efter der.

    Som nævnt så siger jeg ikke, at Ankersen spillede en formidabel kamp. Men jeg synes det er voldsomt at gøre ham til den store syndebuk. Jeg er ret sikker på, at enhver anden højre back i klubben ville se dum ud i de situationer. Det er muligt, at der også er andre, men jeg har kun genset målene. Jeg er forøvrigt også enig i, at han med rutine skal være bedre og mere rolig på bolden, men det har aldrig været hans styrker. Her skuffer en række andre spillere mig meget mere.
    Jeg synes forøvrigt, at Jelert gjorde det udmærket som afløser. God fart og drive og egentlig også rimelig påpasselig defensivt. Men også hos ham var der gevaldige hår i suppen, da han taber dueller både ved 3-0 og 4-0 som fører direkte til målene 5-10 sekunder efter. Det blev simpelthen for tyndbenet i duellerne.
    Jeg er enig i, at det ikke er alle ting, som man kan dæmme op for. Ved 1-0 målet kommer Ankersen fint ud, men han kan heller ikke satse hele butikken, da PSV også har et andet løb bag Ankersen og samtidig en spiller på vej i overlap. De havde flere muligheder end han kunne dæmme op for, så det ligner han mest af alt vil sørge for, at PSV-spilleren ikke har mulighed for selv trække ind i feltet (eller kunne følge med ved løb til baglinjen). Det ender med at der bliver slået et meget fint indlæg, da Ankersen ikke kan nå ud og lukke af, som rammer en spiller der løber mellem de to forsvarere (rummet bliver stort, da Vavro skal til at løbe med PSV's nummer 11). Det var trods alt et godt angreb af PSV, der kom i stand med en ret simpel lang afleveringen. Vi var derfor på hælene og det er svært at klandre enkelte spillere for at chancen opstår. Taktisk er det dog værd at bemærke hvor dybt vi står og hvor meget plads PSV har og hvad vores midtbane egentligt gør i den situation. PSV angriberen er trukket væk fra forsvaret og bliver ikke samlet op (hvor PSV's nummer 6 var meget opmærksom på Biel).

    Ved 2-0 målet mener jeg godt, at Ankersen kunne være lidt hurtigere i opfattelsen og få lukket ned for overlappet, men som du også angiver, så er det svært at indhente modstanderen der kommer i fuld fart. Igen er defensiven meget sårbar og det der rigtigt gør ondt er at ingen følger med løbene i feltet. Denne gang er det hullet mellem Diks og Boilesen der bliver udnyttet og det er svært at dæmme op for, når vi igen ser at den defensive positionering er forfærdelig. Det ligner at Diks gerne vil holde offsidelinjen og derfor ikke følger med løbet, mens Vavro ender dybere i feltet for at blokere indlægget (der jo også lå ret godt). Ved begge mål kunne Kalle dog godt have set bedre ud, særligt på det første.

    Det er dog ikke kun de to situationer som man kan klandre Ankersen for, da det i høj grad var for udisciplineret, men i bund og grund var han et eller flere niveauer under PSV's 11 og det var tydeligt. Derudover kom han ikke med frem.

    3-0 scoringen kunne være forhindret, såfremt Jelert havde vundet duellen, men at vores defensiv bliver splittet på den måde efter en lang aflevering ser ikke godt ud. I den situation ser man et uorganiseret presspil, hvor Diks er gået frem i pres alene, hvor vi fokuserer på at bremse PSV's opspil gennem midten. Khocholava og Boilesen står meget lavere, mens Jelert og Vavro (formentligt Vavro) er fejlplacerede. Og så var der ingen tilbage til at håndtere det løb der kom i modsatte side, som Boilesen må ud til og så kan Khocholava ikke nå ind og dække målscoreren (fordi vi denne gang holdt linjen).

    4-0 scoringen opstår lidt på samme måde, hvor Jelert taber en duel, men hvor vi igen ikke får nogle med tilbage i venstre side, da Diks stod meget højt. Og så endnu et drop.

    Jelert leverer i min optik en væsentligt bedre præstation end Ankersen, men vi var langt mindre disciplinerede i de faser og jeg er mere tilbøjelig til at give Jelert kredit for i det mindste at komme i duellerne.

    Når alt det er sagt, så er PSV en svær modstander. De var gode til at udnytte de huller vi efterlod og til at trække os ud af position. De fandt gerne plads uanset om midtbanen stod højt eller dybt og vores fejlplaceringer hjalp ikke på det. På en god aften, så napper målmanden i hvert fald to af deres scoringer, men vi så også nogle strukturelle svagheder i vores defensiv, som et Superligahold måske ikke formår at undytte så kynisk som PSV gjorde.

  2. De følgende 5 brugere er enige:

  3. #107
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,155

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - PSV Eindhoven (17. marts 2022 kl. 18.45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    På en god aften, så napper målmanden i hvert fald to af deres scoringer
    Så er vi sgu godt nok søde, hvis det er konklusionen. Det er i mine øjne to helt klare drop, hvoraf det første er kampafgørende. Skal vi have en chance i kampen, så måtte vi ikke komme hurtigt bagud. Forhåbentlig kan Kalle finde et meget bedre niveau i morgen, såfremt Grabara stadig er ude, hvilket sikkert er ret sandsynligt.

    Mht Ankersen og Jehlert, så er det svært rigtig at sammenligne. Jehlert kommer umiddelbart bedst ud af kampen, men han spiller heller ikke overfor Gakpo ret længe, ligesom PSV heller ikke presser på samme måde i 2. halvleg som i 1. Jeg synes, at han viftes alt for let væk ved 3-0 og 4-0, men det er noget som han kan lære af, ligesom han sikkert stadig skal lægge lidt på fysikken. Men mit indtryk af ham er rigtigt godt og han har en fin fart og teknik fremad banen. Trænerteamet stoler også på ham allerede nu, så det lover umiddelbart godt.

  4. De følgende 4 brugere er enige:

Side 8 af 8 FørsteFørste ... 5678

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 129
    Sidste Meddelelse: 17.03.22, 17:20
  2. Svar: 45
    Sidste Meddelelse: 06.03.22, 00:13
  3. Svar: 83
    Sidste Meddelelse: 03.03.22, 13:38
  4. Svar: 109
    Sidste Meddelelse: 22.02.22, 18:09
  5. Optakts- og kamptråd: FC København - PSV Eindhoven d. 5.11.09
    By Lundberg_aus_Lolland in forum De korte linier
    Svar: 58
    Sidste Meddelelse: 06.11.09, 21:28

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •