Oprindeligt indsendt af
Bigtimebowler
Problemet med banen i Parken er en mikstur af mange parametre, som til sammen skaber VIRKELIG dårlige forhold for en fodbold bane af international standard. Det er bla. kendt blandt internationale groundsmen og konsulenter at Parken er et af de sværeste steder i Europa at få en græs bane til at gro optimalt.
1. Parken:
Parken er en stor massiv klods på godt 40 meter i højden. Der er tag der går ud over tribunerne, som tager 25-50% af alt sollys der ellers ville komme ned på banen og der er steder hvor solen aldrig rammer banen. Ja man kan godt bruge kunstigt lys, men det er langt fra det samme og det er også en bekostelig affære. Dette problem har de f.eks. ikke i AGF, FCM eller lign. Dette kan dog godt hjælpes lidt på vej ved brug af spejle som reflektere sollys ned på banen (man bruger bla. denne løsning nogle steder i Norge).
Derudover er der udfordringen med luften i Parken, netop fordi det er en høj massiv klods, så er der meget lav luftcirkulation nede omkring græsset hvilket betyder at det naturlige flow, der burde være, så græsset kan trække vejret, det er ikke rigtig blevet indregnet da man byggede Parken. Så det er endnu en udfordring man skal tage højde for. Det kan nu også godt løses med et SubAir system der installeres under plænen. Så kan man pumpe luft og fugt ind og ud efter behov, så græsset får helt optimale vækst betingelser.
2. Slitage
Parken er et af de mest benyttede stadioner i Europa, husk på at der ikke kun bliver spillet kampe på banen, men der bliver også trænet på banen en gang eller 3 pr mdr. - det ser man bare ikke på TV. Derudover er det Landsholdets bane - de trænede på banen dagen før kampen igår. Det slider yderligere på banen. læg dertil at der også bliver holdt ret mange events på banen i forbindelse med koncerter, julemarkeder, covid19 test centrer osv.
Dette bringer ikke bare alene slid på græsset, men vækstlaget under græsset bliver fuldkommen ødelagt, og jeg ved fra Daniel (tidligere Groundmanager i Parken (desværre, tidligere, for han er vanvittig dygtig og det er en skandale at man fyrede ham efter 15 år på posten og har erstattet ham med en uerfaren golfgreenkeeper)) at de nedre vækstlag i Parken, til tider er så hårdt komprimeret at man ikke kan løsne det med sin fod - så forstil jer at det er det her græssets rødder skal gro i - det kan ikke bare klares med en vertikalskæring og lidt topdressing med NPK gødning i.
Man skal først og fremmest huske at græs er levende og vokser kun optimalt under optimale forhold. Derudover skal man huske at det at skifte bane ALDRIG er plan A, men plan B eller C for at få en æstetisk flot bane hurtigt, men det er ikke nogen særlig god løsning. Rodnettet skal gerne have 6-10 ugers ro for at udvikle sig optimalt og tid har man ganske enkelt ikke i Parken.
Vil man gerne have Parken skal se perfekt ud, så koster det nok 50-100 millioner kr. i indkøb af ny hybridbane, cikulationsanlæg under banen og state of the art lysanlæg eller også skal man fjerne Øvre C helt, så der kan komme lys ned på banen, fjerne kontortårnene, så der kan kan komme noget cirkulation ned omkring banen og så skal man stoppe alle aktiviteter der ikke handler om fodbold - så kan vi måske få en bane der er klar til international topfodbold.