Cheftræner den kommende sæson (2022-23)

[Andreas Hansen]

Det er en sjov logik, den der med, at fordi Jess Thorup tydeligvis ikke er den rette træner for os, så var det en dårlig idé at sige farvel til Ståle. De to ting har intet med hinanden at gøre.

Det var vel efter den gamle talemåde: Man ved ikke, hvad man har, før man har mistet det.

Ståle udfyldte et kæmpestort ledelsesmæssigt tomrum i FCK, som opstod i takt med, at fodboldugidelige ejere købte sig ind, og vores største fodboldbegavelse i bestyrelsen endte med at være en komplet rookie.

Det ledelsesmæssige tomrum så vi i særdeleshed udfolde sig efter Ståles fyring, hvor man af uransagelige årsager valgte at udskifte en hel organisation nedefra og op. Det gør bl.a., at vi i dag har en sportsdirektør og cheftræner, som ikke ligefrem har valgt hinanden, og hvor man helt ubegribeligt stadig ikke har en klar og formuleret strategi for, hvor man vil hen.

Ser vi på den del af holdet, som fungerer, er der stadig et klart Ståle-aftryk: Biel, Falk, Boilesen, Vavro - og så forhåbentlig snart igen Stage og Zeca.

Reelt er det vel kun Grabara og Khocholava (som i øvrigt var et indkøb direkte fra Ståles ønskeliste) og til dels Lerager og VK (fra egen avl), som det nye trænerteam har formået at få noget fornuftigt ud af post-Ståle.

Tænk, hvordan det kunne have set ud, hvis vi havde beholdt vores guld(!) såsom Wind, Daramy og Nelsson.

Ståle var og er langtfra perfekt. Han er en type, der har brug for stærkt og kvalificeret med- og modspil. Det var - og er! - mere end svært at finde i en organisation, hvor ejerne drømmer søde drømme om et frasalg, mens man har overladt al bestyrelsesmæssig, sportslig udvikling til sidstankomne.

Ståle er nu død to gange i sin tid i FCK. Denne gang virker det mere permanent.

Det er trist, at det skulle komme dertil, at klubbens største profil gennem tiden, som var hovedarkitekten bag de største succeser i FCK, nu end ikke kunne drømme om at sætte sine ben i Parken til en FCK-kamp.

Apropos drømme er min drøm, at vi får nye ejere hurtigst muligt, så vi aldrig mere skal høre Seier fordrukkent skamrose FCK's bestyrelse i en kæmpebrandert.

Man ved ikke, hvad man har, før man har mistet det. Men med FCK's ejere ved vi i al fald, hvad vi ikke har.