Viser resultater 1 til 15 af 28

Emner: PC og scoutingafdelingen

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,533

    PC og scoutingafdelingen

    FCK har gennem flere år, haft problemer med at finde nye spillere. Det kostede Ståle jobbet. Det kommer måske til at koste Thorup jobbet. Og det bør også koste PC jobbet, hvis han ikke leverer et brag af et transfervindue, når der åbnes op for nye tilgange om lidt over en måneds tid.

    PC har ikke haft et nemt første år i FCK. Han overtog en uharmonisk trup, et trænerteam han ikke selv havde valgt, og en klub, der reelt har været i forfald gennem flere år. Det kan han selvfølgelig ikke forventes at ændre med et snuptag.

    Hvor der handles, der spildes, og der vil altid være forbiere, når der hentes nye spillere. Der tegner sig dog et billede af, at PC, som sin forgænger, har alt for mange forbiere - med enkelte tilfælde i den helt absurde kategori. Der skal selvfølgelig tages forbehold for, at der har været stor udskiftning, og at nogle spillere skal have tid for at falde til. Skader på nøglepositioner, en elendig bane og en famlende træner, hjælper naturligvis heller ikke på situationen. Alligevel kan man godt tillade sig at have større forventninger.

    PC har hentet 15 spillere, heraf 10 på længerevarende kontrakter. Af dem kan kun 4 betragtes som successer, og det endda med visse forbehold: Grabara gør det godt, men er købt meget dyrt for en målmand, og er ganske forfærdelig med fødderne. Diks startede som lyn og torden, men har ikke kunnet holde kadencen. Skader og et ophold på venstre back har selvfølgelig ikke hjulpet. Khocholava var en kærkommen forstærkning af midterforsvaret, og Vavro ligeså. Sidstnævnte er dog indtil videre kun lejet, og har en voldsom frikøbsklausul.

    I den helt sørgelige ende har vi Luther Singh, som næppe har en fremtid en fremtid i FCK. Jeg tror heller ikke på Khouma Babacar, og jeg frygter, at Nicolai Jørgensen med sin skade tilslutter sig listen af store spillere, der vendte hjem til en trist afslutning i klubben. Det er svært at dømme Karamoko og Amoo ude, når de nærmest ikke har spillet, men det er bekymrende, at et af klubbens rekordkøb har haft problemer med overhovedet at komme i kamptruppen. Amoo har selvfølgelig en alder, hvor spilletid i FCK ikke kan forventes, men er det klogt at bruge så mange penge på en så ufærdig spiller? Det mener jeg ikke. Isak Johannesson kan i øvrigt smides i samme bunke, omend han har vist sig langt mere anvendelig. Hvorfor bruge så mange penge på spillere, der ikke er klar til at bidrage, når startopstillingen skriger på kvalitet, og talentafdelingen i øvrigt er leveringsdygtig i spillere på mindst samme niveau? Det virker ikke gennemtænkt.

    På salgssiden ser det bedre ud. I bagklogsskabens klare lys havde det nok været smartere at holde på Daramy og Wind til sommer, når det ikke lykkedes med bedre erstatninger. Regnestykket reddes også af de store salg, hvorimod der er taget betragtelige tab på overskudslageret. Jeg vil dog ikke klandre PC for at gennemføre den nødvendige oprydning.

    Omend PC har det endelige ansvar, må blikket også falde på scoutingafdelingen, som, set udefra, har svigtet endnu en sportsdirektør. Der er jo nogle mennesker, der finder disse spillere, analyserer dem, og i sidste ende anbefaler dem til den sportslige ledelse. Jeg har gennem flere år været meget skeptisk vedr. scoutingafdelingens arbejde, og spørgsmålet er, om det ikke også er tid til forandring der?

    Jeg tror desværre, at vi går endnu et travlt transfervindue i møde. Desværre, fordi det er påkrævet, hvis vi skal tilbage på et acceptabelt niveau. Desværre, fordi truppen også har brug for noget ro til at opbygge relationerne i spillet. Mest af alt frygter jeg, at vi ikke kan holde på vores bedste spillere, og hvordan de erstattes. FCK uden Falk og Biel er ikke til top 6 i Superligaen per d.d.

    Overblik over PC's transfers

    Tilgange sommer 2021
    Andri Finnur Baldursson (leje)
    David Khocholava 19 mio.
    Isak Bergmann Johannesson 37 mio.
    Johan Guadagno Ukendt transfer
    Kamil Grabara 18-26 mio.
    Kevin Diks Gratis/lav transfer
    Luther Singh 8-11 mio.
    Ruben Gabrielsen (leje)

    Afgange sommer 2021
    Andreas Bjelland (leje)
    Guillermo Varela 7,5 mio.
    Karlo Bartolec 2 mio.
    Marko Stamenic (leje)
    Michael Lüftner 2 mio.
    Mikkel Kaufmann (leje)
    Mohamed Daramy 90 mio.
    Sten Grytebust (leje)
    Victor Nelsson 60 mio.
    Viktor Fischer 11 mio.

    Tilgange vinter 2022
    Akinkunmi Amoo 36 mio.
    Denis Vavro (leje)
    Khouma Babacar Gratis
    Mamoudou Karamoko 11 mio.
    Nicolai Jørgensen (kort kontrakt) Gratis
    Paul Mukairu 15 mio.
    Viktor Claesson (kort kontrakt) Gratis

    Afgange vinter 2022
    Jonas Wind 90 mio.
    Kamil Wilczek Kontrakt ophævet
    Marko Stamenic (leje)
    Pierre Bengtsson (Djurgården) Ukendt transfer
    Rasmus Højlund 13-19 mio.
    Robert Mudrazija (leje)
    Sten Grytebust Kontrakt ophævet

    Gratis spillere skal naturligvis stadig have løn, og deres agenter skal betales, så ovenstående er kun en del af sandheden. Spillere som Bjelland, Wilczek og Grytebust er betalt for at forlade klubben.

  2. De følgende 10 brugere er enige:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •