Side 1 af 5 1234 ... SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 68

Emner: Status - sæson 2 efter Ståle

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Dec 2002
    Indlæg
    474

    Status - sæson 2 efter Ståle

    To sæsoner (minus fire kampe) efter Ståle genvandt vi mesterskabet. Det tror jeg også, at vi havde gjort med Ståle, så for mig er mesterskabet rigtig fint, men konteksten for mesterskabet - alle forandringerne, der er sket de seneste sæsoner, fylder bare mere end mesterskabet.

    Jeg holder altid med FCK, logoet og den hvide trøje – men for mig er klubben mere end artefakterne, den er også selvforståelsen og de værdier, som jeg gennem tiden har taget til mig.

    I det lys har jeg det meget svært med det nye FCK, som på to år er flyttet til ’en anden planet’. Jeg har fuld respekt for, at andre har deres kontekst for deres relation til klubben, og jeg gør ikke hævd på sandheden, men nedenstående er i store linier min ærlige og ærgerlige vurdering af klubbens udvikling.

    FCK DNA
    Med udskiftningen af Ståle blev det fremhævet at fastholdelsen af FCK DNA var helt centralt for ledelsen. De kom aldrig ind på, hvad FCK DNA betød for dem, så her er mit bud, hvad kernen i det er.

    1. FCK er klubben, der har urealistisk høje ambitioner – top40 i Europa - set ift. klubbens naturlige position som dansk superligahold. Klubben bryder med fodboldbranchens reproducerende vanetænkning ved at gå nye veje for at skaffe den nødvendige økonomi.
    Eks. Køb af stadion, Overdækning af Parken, Opkøb af ikke fodbold-relaterede virksomheder mm

    2. ’Per Wind’ – symbolet på FCK-kultur på træningsanlægget. Den friske, københavnske selvbevidsthed med en autentisk fodboldglæde, som man ellers kun finder i serieklubber. Kernen i alt det, fodbold handler om.

    Forretningsmodel
    Fodbold er en volatil branche, to af de store indtægtsposter for en fodboldklub er forbundet med stor usikkerhed – turneringsindtægter og transfers. Det er undergravende for den langsigtede opbygning af en klub at have en usikker økonomi, derfor skabte FCK en helt unik forretningsmodel, som minimerede usikkerheden ved at lave et konglomerat, der skulle understøtte fodboldklubbens økonomi i de dårlige år og klubben derved undgår at være en sælgende fodboldklub for at redde økonomien.

    Denne model er med opsplitningen i selvstændige forretningsenheder mhp. forestående salg, officielt ændret og fodboldforretningens volatile element aktualiseret. Fodbold er ikke længere omdrejningspunkt for PSE, det er i stedet indtjeningen på de enkelte forretningssegmenter. Den ejerskabsmæssige håndtering ift. fodbolddelen er krav om kvalificering til europæiske gruppespil; alternativt reduceres investeringer i spillertrup, samt krav om årlige spillersalg for trecifret millionbeløb. Tilsammen giver de tre elementer næsten usandsynlige vilkår for, at FCK over tid kan fastholde sin status i europæisk fodbold.

    Så både forretningsmodel og fodboldklubbens interne prioritering er vendt 180 grader.

    Sportslige målsætninger
    De sportslige målsætninger, som økonomien er bygget på, er europæisk gruppespil hvert år – over en 5-årig periode skal det være 1 gang CL og ECL og 3 gange EL. med indførsel af ECL virker gruppespil hvert år realistisk, da den i sin nuværende form, fremstår som en turnering de fleste superligahold fra mesterskabsspillet både vil kunne kvalificere sig til og begå sig i.

    Lars Seiers udtalte ambition om at vi skal være på niveau med Porto, for det berettiger vores bys størrelse (bemærk intet om fodboldfaglighed eller transferbudget)

    WK
    - Vi skal tilbage som Skandinaviens og DK’s førende hold
    - Vi skal kunne spille dynamisk og med større taktisk fleksibilitet end 442
    - Der skal ild i øjnene på spillerne igen
    - Vi skal have mere ud af vores transferbudget

    PC
    - Vi skal spille vildt op mod publikum på tribunerne

    JT
    - vi skal spille ’fremtidens’ fodbold med fleksibilitet og relationer i stedet for talkombinationer’ synes langt væk.

    Vi blev mestre, og ovenstående personer beskriver det som målopfyldelse. Et kig på ovenstående mål viser dog, at efter to sæsoner er intet indtil videre blevet opfyldt. Bekvemt for de implicerede, så har de ikke sat tidsfrist på, så måske om 10 år …

    PC
    Det er en god regel, at skal man løfte en organisation skal man på nøglepositioner ansætte mennesker på det niveau, som man ønsker at løfte organisationen til. PC’s trackrecord, tæller Randers og AGF – to midterklubber, fra det jyske, som med PC ikke har kvalificeret sig til et europæisk gruppespil. I begge klubber er der spillet en gang jysk traktorbold, hvor man blokerer eget felt og løber lange kontraer. Spillet uden bold er prioriteret og man har hentet spillere, der ikke ville få lov at flytte kegler til en FCK-træning. Hvordan sådan en profil kan være en del af et dream team blæser i vinden. Det strider imod alt at ansætte en mand fra den hylde, når ambitionerne er CL. Har han overhovedet kontakter til de spillere, som vi skal bruge?

    At manden har fået muligheden for et meget stort job, hans status taget i betragtning, kan man få en indikation af ved at se på udviklingen i transferbudgettet. I løbet af ’20 og ’21 er det beskåret med DKK 100 mio. eller 40%. I den position som PC har, er det naturligt, at man til en ansættelsessamtale får diskuteret mål, ressourcer og mandat for stillingen for at sikre, at kandidaten er enig. Hvilken kandidat vil være enig i dette? Kun den meget sultne kandidat, for hvem stillingen er en unik mulighed, eller med andre ord, ikke den kandidat, der er på et niveau, hvor han kan stille krav. Da NCH i sin tid blev ansat fik man en enorm kapacitet, der lå langt over klubbens daværende niveau og tilsvarende med Roy Hodgson. NCH accepterede kun, fordi han mente, at med FØ var klubben blevet tilstrækkelig seriøs, til at han ville deltage.

    En del af en ansættelsessamtale på det niveau er også, at kandidaten skal fremlægge en plan for sit resort – i dette tilfælde spillestil og trup/transfers. Efter godt og vel et år, så er det nærmeste PC kan udtrykke en spillestil ’Vildt’. Gået lidt på klingen kan han sige, at holdet skal spille ’Vildt op mod publikum på tribunerne’. Manden fremstår særdeles udfordret i interviews, men han må simpelthen have præsenteret noget til de samtaler, problemet er bare, at holdet ikke har en spillestil og det har heller ikke været muligt at få PC (JT) til at sige noget, som bagefter kan positivt efterprøves ved gennemgang af kampene.

    Da PC tiltrådte, var det eneste, han sagde om transfers, en venlig tilbage-pisning mod Ståle – som jeg bare opfattede som upassende – vi skal have mere ud af pengene. Ikke noget om spillertyper ift. spillestil, niveau, markeder eller andet. Set i bakspejlet kan man godt forstå hvorfor. Hidtil har vores transferstrategi groft sagt lignet en Monty Python sketch ’hundrede meter for folk uden retningssans’. Vi har tre 9’ere, som dårligt nok har en berettigelse i Superligaen. Vi har købt rigeligt med kanter, alligevel er vores bedste spillere på positionen fra U19. Antallet af konstaterbare fejl er Ruben, Andri, Luther, og så er der mange store spørgsmålstegn. Vi har kontrakts rettigheder for DKK 157 mio. og har alene på Amoo og Isak brugt DKK 75 mio. Hvordan balancerer det? Med stor tak til Isak for de to mål mod SIF, så er de spillemæssige præstationer på et noget mere middelmådigt niveau. ’Vi har spillere nok til bredden, nu køber vi spillere til start 11’er’ – hvem? Vi skulle have flyttet en større del af transferbudgettet ind i start 11'er.

    Han glemte at hente kantspillere i august, han venter så længe med at hente spillere, at vi groft sagt må tage, hvad vi kan få. Ståle havde flyttet klubben et sted hen, hvor vi var i stand til at handle tidligt i vinduet, det gør vi ikke længere.

    PC har udtalt, at klubben vil hente spillere fra en højere hylde end det tidligere er set i Superligaen. Tak for den. Jeg håber, at han havde et udpluk af følgende spillere i erindring da han udtalte det: Goldbæk, Peter Nielsen, Brian Laudrup, Thomas Myhre, Harald Brattbak, Erik Mykland, Grønkjær, Allbäck, Linderoth, m.fl. Jeg frygter det er en tom udtalelse – men lader tvivlen komme ham til gode.

    Af mere ledelsesmæssig karakter har tiden med PC budt på fyringer af PW og MA, som i sin form er håbløs og ingen mening giver. Fyringen af Groundman Daniel for at erstatte ham med en serie 3 plænemand fra Skagen – er blot endnu et eksempel på en organisation, der ansætter nedad. Fejlen med registrering af Babacar til ECL … Hele Luther Singh situationen, som efterhånden begynder at ligne en rigtig kedelig behandling af et menneske, man selv har inviteret til København.

    JT
    JT fremstår som det rareste og mest medgørlige menneske, som det uden tvivl vil være fantastisk at sidde og drikke en kop kaffe sammen med, mens man taler om fodbold.

    Som cheftræner til FCK er han bare fejlcastet. Han er profilløs som person, i sin fremtoning ønsker han at behage sine omgivelser. En cheftræner for FCK skal være alt andet. Han skal sætte standarden for klubfodbold tænkning i Danmark. Han er en international figur, der kender sin størrelse i den lille andedam.

    Der er sagt meget om JT’s kommunikation og den er på alle måder i tråd med JT som person, og dermed bliver den bare mangelfuld ift. FCK. I slutningen af foråret, synes jeg næsten det vigtigste var, det han ikke kommunikerede. Når Vavro og Grabara går ud og føler behov for at forsvare klubben på hver deres kiksede måde, så er det udtryk for, at de har behov for at slå igen – og uagtet, det var meget kikset, så kan jeg godt forstå dem. Når FCM stikker snuden frem på den måde, så skal de bare have igen, så de kender deres plads og det skal cheftræneren give dem. Men det ledelsesmæssige og kommunikative vakuum som JT efterlader, er også et svigt overfor klubben og spillerne, som spillerne så selv tager styringen på.

    Når man snakker ledelsesstil og JT, så bemærker jeg, at han aldrig siger ’jeg vil have’. Det ansvar tager han ikke på sig. Han gemmer sig konsekvent bagved ’sådan er det spille i FCK’. Det værste var bænkningen af Boile (for sådan er det at spille i FCK), det var bare håbløs ledelse – hvis der ikke er mere snor til spillere, så har han skudt sig selv i foden. Det vil også gå ned ad bakke for JT og der vil han have brug for spillernes opbakning, det er en to-rettet vej.

    Vores spillestil består hovedsageligt af at skabe massivt overtal dybt på egen halvdel. Og løbe kontra. Vi har ikke noget kompetent possession spil. Kigger man på træningen, forstår man det godt – med respekt for, at jeg kun følger den med mellemrum. Vi træner forsvar, der står dybt, samt højt pres og offensivt bliver der trænet hurtige og direkte kombinationer, der starter med Falk, der hurtigt skal føre os frem til afslutninger. Både med JT og Ståle ligner spillet på banen, det der foregår til træningen. Hvis vi skal dominere kampene, skal det altså også trænes i stort omfang. Og JT’s pragmatisme, som den positivt udlægges, er for mig at se netop et udtryk for mangel på spilkoncept og profil. Hvis vi vender en kamp ved at foretage nogle indskiftninger den ene søndag, så kender vi start 11’eren næste søndag. Hos os er det ikke længere et overlegent spilkoncept, hvortil der er indkøbt bestemte spillertyper, der sikrer vores dominans, det er alt for ofte en hakkende motor, som ændres hver gang, vi er i problemer.

    En lille note – når træningen ikke kørte med kvalitet under Ståle, var han ved at brænde sammen. Jeg overværende en træning med JT, hvor Backs’ene slog indlæg. Der sad nogle 12-årige drenge foran mig og diskuterede, hvordan de kunne slå så dårlige indlæg, når de spillede fodbold hver dag. Og indlæggene var ringe. JT stod og hygge-snakkede med spillerne bag målet imens. Det kan godt være, at nogle mere foretrækker den stil, men jeg undrede mig.

    Det internationale niveau har vi mistet. Vi er i bedste fald på et dårligt EL niveau. De to væsentligste årsager til det er kvaliteten af spillermaterialet og ændringer/frafaldet af spilsystem. Det blev udstillet mod PSV. Vi spiller gode 30 minutter i Eindhoven og derfra bliver vi kørt ud på røv og albuer – modtager 8 mål og taber 0-4 hjemme til et hold, der blev nummer tre i deres EL gruppe. Vores zonespil, som vel var det næstbedste i Europa og hele årsagen til, at vi i så mange år har kunnet eliminere vores individuelle underlegenhed og ’bokse langt over vores klasse’ er væk. Vi kan alt for let skilles ad og spillerne skal klare sig 1:1. Særligt grelt så det ud på udebane for VK i 1. halvleg og PA i 2. halvleg, da de på skift spillede overfor Gakpo. I dag spiller vi en form for kombineret mand-mand og zone, som i hver SL-kamp lægger masser af fejl ind i vores forsvarsspil og som vil give problemer i Europa, så snart vi møder individuelt stærkere hold. Hvorfor vi har fjernet det element, begriber jeg ikke. Defensivt og internationalt er det en klar svækkelse.

    Ambitionsniveauet hos JT er ikke på klubbens tidligere niveau – han bliver alt for tidligt tilfreds. Når vi fører med et point et par runder før afslutning, havde han gerne solgt den for det i august. NEJ – i FCK er ambitionen at være så gode, at vi har vundet DM nogle runder før afslutning, særligt i en sæson, hvor niveauet i ligaen har været overkommeligt. Vi har lavet en fremragende europæisk kampagne. NEJ – Den er OK, men ikke mere. Første gang vi møder kompetent modstand, bliver vi kørt ud af banen.

    Sundhedssektor
    Blandt meget andet blev hele sundhedssektoren udskiftet – vi er i hvert fald ikke blevet bedre stillet, er min første vurdering. Vi har haft et utal af skader, der er startet som mindre skader og så har forlænget sig selv, så vi har måttet undvære mange spillere gennem længere tid eller spillere har gennemført kampe med skader.

    Ledelse
    Fyringen af Ståle var ikke bare udskiftningen af en manager til en sportsdirektør og en cheftræner – det var startskuddet til en udrensning af organisationen, som vel nærmest er historisk i dansk fodbold. Alt er udskiftet om det så er groundsman og PW, så har man været ude i de helt små kroge af budgettet.

    Fokus er flyttet fra at skabe et konglomerat med fodbold som omdrejningspunkt til separate forretningssegmenter, der hver især skal skabe overskud.

    Intet er for småt for ejerne. At bede sæsonkortholdere om at aflevere deres tilgodehavende til tre milliardærer under dække af, at donationen går til fansenes klub er OK. Hvis de tre milliardærer så havde til hensigt at skabe en økonomi, der gavnede klubben ekstraordinært som tidligere, kunne det forsvares. Men når pengene skal gå til ejere, der vil opsplitte PSE i separate forretningssegmenter, der hver især skal være rentable og sættes til salg, så er donationen ikke til fodboldklubben men til at lægge oven i salgssummen til mennesker, der i forvejen har alt for mange penge til det her liv. Jeg er ikke socialist, men jeg finder det bare helt almindelig usmageligt.

    De store ejere; jeg har en vis accept af, at jyderne gik med fordi de blev bildt en økonomisk historie ind, om investeringen, som kantede virkeligheden og de derfor i dag øjner muligheden for at få deres penge igen. Markedet har udviklet sig, så PSE kan frasælge en del segmenter, så får de pengene igen og derfra er klubben en lotto-kupon, som kan give det ekstra, når en amerikansk kapitalfond byder sig til.

    Lars Seier er for mig en anden historie. Efter eget udsagn gik han ind i klubben efter flere samtaler med Erik Skjærbæk, fordi der var brug for en mand med nogle forretningsmæssige idéer. I samme sætning udtaler han, at man kunne for eksempel indrette en tribune til en datingtribune for singler. Ikke siden de på vestegnen havde Ejvind Sandahl som bestyrelsesformand er der hørt noget så fodbold-forladt i superligaen. Vi skal bokse over vores egen liga og være på niveau med Porto. Problemet er, at udtalelsen går i en retning og handlingen i en anden. Det er efter Seiers indtræden, at vi er begyndt at ansætte folk under klubbens niveau og transferbudgettet er beskåret 40%. Med aktieposten har manden først og fremmest købt en megafon til sit ego. Når han sidder rødvinsberuset på en café og udtaler sig om klubbens transferaktiviteter, eller render rundt på banen med stab og spillere efter en kamp. Han har intet at gøre der. Han er ikke en del af hverken klubbens drift eller bestyrelse. Han har ikke givet så meget som en bøjet femøre til klubben. Han har køb LD’s aktiepost.

    Jeg er med på, at FØ gjorde det samme Megafon-stunt. Uagtet han aldrig rigtig var min kop te, så har jeg dog haft en vis forståelse for, at en mand, der var omdrejningspunktet for klubbens markante løft, har haft en tilfredsstillelse ved at se resultaterne rulle ind. I den sammenhæng er Seier blot en person, der har købt sig en dyr plads med megafon. Han har aldrig bidraget.

    Min status
    Klubben har forandret sig og jeg trives dårligt med det.

    - Visioner er erstattet af branchens velkendte vanetænkende og reproducerende forretningsforståelse
    - Fodbold er ikke længere omdrejningspunktet for aktiviteterne.
    - På nøglepositioner ansætter vi under niveau
    - FCK-værdier og selvforståelse er blevet totalt udrenset
    - I dag er der en ledelse og bestyrelse, der kan alle de gamle FCK-paroler, men de sætter hverken økonomi eller handling bag ordene, ligesom de mangler personligheden og visionerne til at bakke dem op. Jeg bliver nødt til at nævne dating-tribunen igen.

    Et spørgsmål, jeg tit tænker over, er, om det var uundgåeligt. Da FØ’s ambitioner for klubben stillede større krav til økonomien, end den indledende kreativitet så succesfuldt havde honoreret, kom problemerne. For FØ selv og for klubben. Fra Steen Velas konkurs ifm. finanskrisen er det gået slag-i-slag, uden klubben har kunnet opnå indflydelse på noget så væsentligt som ejersammensætningen, prioriteringer mm. – hvilket gør, at vi i dag står, hvor vi står. Det er som, at vi de sidste år med FØ satte os op på ryggen af en tiger.

    Jeg frygter både de nuværende ejeres håndtering af klubben og jeg frygter et salg til en amerikansk kapitalfond.

    Personligt er det et rigtig godt udgangspunkt – for herfra kan jeg kun blive positivt overrasket – men den niver.
    Goldbæks Højrefod


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    288

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    I forsættelse af denne kan vi jo se hvordan timeglasset passer på den nuværende trup.

    Målmænd
    - Grabara - Top
    - Kalle - Mellem (Der skal nok ikke tages nogle chancer her. Hvis han smutter skal man finde en med mindst samme niveau)
    - Guadagno - Ung

    Konklusion: OK

    Forsvar:
    - Diks - Top
    - Vavro - Top
    - Khocolava - Top
    - Ovideo - Mellem (kontraktudløb)
    - Boilesen - Top
    - Ankersen - Mellem (bør være en spiller man kigger på, hvordan man kommer af med).
    - Oikonomo - Mellem (bør være en spiller der skal sendes afsted)
    - Valdemar Lund - Ung
    - VK34 - Ung
    - Jelert - Ung

    Konklusion: Kunne måske godt klare 1-2 mere unge boblere. Umiddelbart kender jeg ikke nogen oplagte i U19 truppen

    Midtbane:
    - Stage - Top
    - Singh - Mellem (Bør vi se om man kan komme af med. Fejlkøb)
    - Johannesson - Mellem (er jo ung, men købt dyrt ind og dermed nok også på en dyr kontrakt. Han har dog potentiale til at rykke op til top)
    - Zeca - Top (spørgsmålet er om han stadigvæk har niveau eller om han bliver en mellem spiller efter skaden. Tiden må vise det)
    - Lerager - Top/Mellem (han er svær at vurdere. Har bestemt spillet godt i den sidste del af foråret. Han skal dog ingen steder med en ny kontrakt)
    - Claesson - Top/mellem (hvis han fortsætter, så bliver han nok bedre)
    - Biel - Top
    - Mukairu - Mellem (Ikke levet op til det forventet specielt offensiv, men får nok lov til at fortsætte, da han har godt styr på det taktiske og det defensive)
    - Baldursson - Mellem (sendes retur til italien)
    - Amoo - Mellem (ikke levet op til forventningerne, men får nok længere tid til at hvis sin berettigelse)
    - Bøving - Ung
    - Hararldsson - Ung
    - Falk - Top
    - Ronny - Ung

    Konklusion: Lidt for mange spillere som nok ligger imellem top og mellem niveau. Kunne godt bruge noget oprydning. Måske lidt mere ungdom, hvor en Haarbo godt kunne være tiltænkt at blive rykket op eller en stamanic

    Angreb:
    - NJ - Mellem (Ikke vist niveau. Farvel og tak)
    - Babacar - Mellem (ikke levet op til forventninger. Får nok et halv år mere til at bevise sig og ellers er det ud)
    - Karamoko - Mellem (virker til at være et fejlkøb, så enten lejes ud eller sælges)

    Konklusion: Alt for meget der ikke virker. Op med Orri og køb af en top angriber.

    Overordnet konklusion: PC har fået godt styr på det meste (dog stadigvæk et par spillere for meget der trænger til at rydde op), men midtbanen (inkl wings) med lidt for mange som ikke helt rammer top niveau og et angreb som er helt fejlcastet.
    - Torben

  3. Den følgende bruger er enig i dette:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,171

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    Med udskiftningen af Ståle blev det fremhævet at fastholdelsen af FCK DNA var helt centralt for ledelsen.
    Mange større organisationer ynder at tænke på dem selv, som unikke størrelser, selvom de færreste er det. For os fans, er FCK selvfølgelig noget særligt, men i det store billede er, er klubben blot en af mange. Al snak om et særligt FCK DNA er for mig varm luft på linje med påstanden om, at der skulle være en særlig ånd i ikke-navngiven klub på vestegnen. Dermed ikke sagt, at ejere og ledelse ikke behøver kunne formulere, hvad projektet går ud på, men dette arbejde er angiveligt også i gang.

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    Fodbold er ikke længere omdrejningspunkt for PSE, det er i stedet indtjeningen på de enkelte forretningssegmenter.
    Det er jo en naturlig konsekvens af at være en børsnoteret virksomhed.

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    Lars Seiers udtalte ambition om at vi skal være på niveau med Porto, for det berettiger vores bys størrelse
    Seier har ikke sagt, at vi skal være på niveau med Porto, men at der måske er noget, vi kan lære af deres eksempel. Er det dumt sagt af ham? Måske. Måske ikke. Jeg kender ikke nok til Portos historie og vilkår til at vurdere det. Det er klart, at vi ikke har samme forudsætninger for at hente brasilianske stjernefrø og sælge dem videre for kæmpe beløb, men måske er der andre læringer at hente? Med til historien hører også, at Seier er minoritetsaktionær, og ikke selv kan bestemme, hvordan Parken og FCK skal drives. Mon ikke vi bliver klogere, når selskabet præsenterer den nye sportslige strategi?

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    Et kig på ovenstående mål viser dog, at efter to sæsoner er intet indtil videre blevet opfyldt.
    Det afhænger nok af øjnene, der ser. Ikke at jeg selv falder bagover af benovelse over vores spil og resultater, men vi er trods alt netop blevet mestre, iflg. PC på baggrund af et reduceret budget, og jeg synes personligt, at der har været kampe, som var noget mere "løssnupne" end, hvad vi har været vant til under Ståle. Rejsen er næppe slut, og udgangspunktet må også tages i betragtning.

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    Det er en god regel, at skal man løfte en organisation skal man på nøglepositioner ansætte mennesker på det niveau, som man ønsker at løfte organisationen til. PC’s trackrecord, tæller Randers og AGF
    Og Ståles talte HamKam. Man skal jo have chancen for at kunne bevise sig, og det er vel en rimelig betragtning, at PC har løftet både Randers og AGF? Dermed ikke sagt, at han er den rigtige for FCK, men det vil tiden vise.

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    Da PC tiltrådte, var det eneste, han sagde om transfers, en venlig tilbage-pisning mod Ståle – som jeg bare opfattede som upassende – vi skal have mere ud af pengene.
    Det, mener jeg så, er en lødig betragtning. Man kan mene om fyringen af Ståle, hvad man vil, men han blev jo ikke fyret, fordi det gik fremragende. Det er noget nær umuligt for PC og Thorup at udtale sig om, hvad de vil, uden at drage sammenligninger med tiden før - især når journalisterne dengang spurgte flittigt ind til det. Det ville blive for kunstigt hele tiden at skulle tale udenom. Ståle forvaltede transferbudgettet elendigt de senere år. Og det kostede ham jobbet. Det kommer måske også til at koste PC jobbet, men det gør ikke hans betragtning mindre valid.

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    Antallet af konstaterbare fejl er Ruben, Andri, Luther,...
    Der er begået større fejl gennem tiden end en forsvarsgardering på 6 måneders leje, der udfyldte sin opgave, og et ungt talent på et års leje med købsoption. Luther Singh er helt sikker en speciel case, men han ligner efterhånden mere en trist skæbne end et regulært fejlkøb.

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    Af mere ledelsesmæssig karakter har tiden med PC budt på fyringer af PW og MA, som i sin form er håbløs og ingen mening giver.
    Man kan diskutere måden, det skete på samt timingen, men hvis der ikke længere er behov for deres ydelser, giver fyringerne da fint mening.

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    Fyringen af Groundman Daniel for at erstatte ham med en serie 3 plænemand fra Skagen – er blot endnu et eksempel på en organisation, der ansætter nedad.
    Jeg skal ikke gøre mig klog på græsplæner, men banen var da ganske flot de sidste par kampe. Måske ham den nye, ikke er helt blæst? Dermed ikke sagt, at fyringen af den tidligere groundsman var berettiget, men vi har jo kun hans version af sagen.

    Citat Oprindeligt indsendt af Goldbæks Højrefod Se meddelelser
    Vores spillestil består hovedsageligt af at skabe massivt overtal dybt på egen halvdel. Og løbe kontra. Vi har ikke noget kompetent possession spil.
    Jeg synes ikke, det giver mening at tale om en klart defineret spillestil. Vi spillede anderledes i efteråret, end vi gjorde i foråret. Offensivt har det ikke været kønt, men skiftet gav jo pote. Vi vekslede en andenplads til en førsteplads, fordi vi i foråret har formået af lukke af bagude. Men spillet har også varieret med holdet. PSV ude og de sidste to kampe havde samme offensive flow og energi, som vi så eksempler på i efteråret.

    Forstå mig ret. Jeg er enig så langt, at der er plads til forbedring, men jeg ser dog også tegn på dette. Når man læser dit indlæg, får man et indtryk af, at alt i klubben sejler. Jeg vil dog vove at påstå, at det stod værre til for to år siden.

  5. De følgende 12 brugere er enige:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Jan 2008
    Indlæg
    404

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    Bliver så træt af de her Ståle vs. Jess(det nye fck) ting/opslag/debatter.

    Kom nu videre. Og prøv da at bare nyde at vi har vundet mesterskabet ????

  7. De følgende 7 brugere er enige:

  8. #5
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,002

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    Jeg synes det er nogle gode betragtninger og overvejelser også selv om jeg ikke er enig i alt (jo mere man skriver, jo mere er der at være uenig i).

    Ad FCK DNA
    Jeg tror ikke, der på noget tidspunkt har været en fast definition af, hvad FCK DNA er for en størrelse. Det kan ret beset være alt mellem himmel og jord og det er vel ganske udefinerbart. For mig at se er grundlaget blandt andet historien, men også at vi er den største klub i landet (og Skandinavien), den med flest penge og den med mest interesse (ikke kun fanmæssigt, men blandt andet også kommercielt). Bygger man videre på det får man presset, ambitionerne, attituden, (vinder)kulturen, professionalismen og lignende. Grundlaget er i min optik ikke i umiddelbar fare, men det er klart, at det har slået nogle revner.
    Herhjemme er vi i den grad blevet udfordret af FCM, der gør tingene på en anden måde og er nytænkende - selv når alle andre griner af dem. Internationalt har vi haft svært ved at holde fast og andre hold, har rykket sig mere end os.
    At forsøge stædigt at holde fast i FCK DNA’et, trods ingen rigtigt kan definere det, og være bange for at prøve noget anderledes, vil i min optik være en stor fejl. Vi er ganske enkelt nødt til også at udvikle os og den retning vi udviklede os i under Ståle var forkert.

    Ad forretningsmodel
    Jeg ved ikke nok til at afgøre, hvor vigtigt vores forretningsmodel har været, men vi har trods alt set, at den også kan indebære risici. De fleste kender nok til historien.
    At vi i højere grad er blevet en sælgende klub skete under Ståle. Meget kan man sige, men med udviklingen i hvad vi kan få for vores spillere, så er det svært at stå imod. Selv mindre væsentlige hold i Danmark formår at hive store summer hjem på spillersalg. Det burde også kunne lade sig gøre, hvis man formår at ramme den rette balance og så kan det godt være, at vi skal nøjes med en til flere mellemsæsoner - men det er også set før.

    Ad sportslige målsætninger
    Du nævner selv, at vi har haft urealistiske høje ambitioner om top 40 i Europa. Jeg ved ikke om det nogensinde har været en reel ambition (eller måske mere en drøm). Om ikke andet, så er Seiers vision om, at vi skal være som Porto vel også en urealistisk høj ambition.
    Jeg ser heller ikke, at vores sportslige målsætninger som sådan har ændret sig væsentligt den senere tid - mesterskab og europæisk gruppespil er vel stadig det vi går efter?
    Spillestilen er der dog delte meninger om, som du også kommer ind på og vi har fortsat ikke fundet den retning, vi vil gå i og der skal ikke meget til, før vi sadler om.

    Ad PC
    Med til historien om PC hører jo også, at han har haft begrænset indflydelse, på at sammensætte det sportslige setup. Det lader til at hans hovedopgave er transfers, hvilket vel også passer bedst til hans CV. Det var nok bare noget andet, vi andre havde forestillet os og håbet på, men dette er også diskuteret en del tidligere. At det så ikke er gået helt så godt på transferfronten er der nok ikke mange, der er uenige i. Han har alt i alt ikke fået en særlig heldig start i klubben og personligt ville jeg ikke begræde en fyreseddel, men så bliver det også svært at få genopbygget noget kontinuitet og mindst lige så svært at udvikle os, hvis endnu en ny person skal ind og have indflydelse (og så er det uvist hvor meget indflydelse der reelt er tale om).

    Ad JT
    Man vidste vel hvad man fik, da man ansatte Thorup. En pragmatisk træner. Det kan man vel ikke laste Thorup for. Ligeledes skal man også have med, at det er i trænerteamet vi måske har set den største forandring - om det er godt eller skidt kan man så diskutere.
    Om ambitionsniveauet er lavere hos JT ved jeg ikke. I den henseende er det vigtigt at huske på, hvad det var Thorup reelt overtog. Man havde netop fyret den mest succesfulde træner i dansk fodbolds historie uden at have nogen plan på plads. Defensivt var vi på månen og spillertruppen uhomogen med mange spillere, der nok ikke skulle være hentet til klubben. Der var ret beset ingen plan og det var måske derfor valget faldt på en pragmatiker. Thorup har selv beskrevet det som at bygge en flyvemaskine mens man flyver, hvilket vel beskriver situationen meget godt.
    Om Thorup er den rette træner fortsat ved jeg ikke - egentligt synes jeg det ikke, men det største problem er snarere, at det stadig ikke ligner, at vi har en plan. Det ligner mest, at vi efter fyringen af Ståle, og i iveren på at distancere sig fra ham, har fået opbygget et korthus.

    Ad Sundhedssektor
    Sundhedssektoren er kørt af sporet for en del år siden efterhånden. Det er svært at gøre sig klog på området, da der ikke er meget information om det der kommer ud, ligesom vi ikke får information om skader længere. Vi har for nyligt rykket Abdel Benkacem op som Head Physio og har ansat en sports scientist, men det vrimler ikke ligefrem med information om denne stilling. Derudover har vi nu også en ledig stilling som Fitness Coach.
    I behandlingsstaben har vi nogle uheldige skikkelser i form af Lasse Lindbjerg, der godt nok er fysioterapeut, men som også er i gang med at supplere sin uddannelse med pseudovidenskab, Johannes Mackeprang som er uddannet i pseudovidenskab og Jesper Larsen der er massør og også har skaffet sig en sideløbende uddannelse i pseudovidenskab.
    Det kan godt være vi tror, at vi er nytænkende og banebrydende her - men det er vi i virkeligheden næppe.

    Ad status
    Det er svært at gøre status, da der er mange ubekendte og at vi ikke ved om klubben skal sælges og hvordan det evt. skal gøres og hvilken struktur det kan føre til. Jeg kan sagtens se, at vi kan bygge videre på dette mesterskab, men vi mangler i høj grad erfaringen i ledelsen til at jeg tør tro på det. Personligt håber jeg på at vi enten hiver plastret af og får et mere veldefineret sportsligt setup og nogle klare målsætninger til blandt andet spillestil eller at vi forsøger at få genopbygget noget stabilitet og kontinuitet - og så får mere styr på de interne linjer. Man kunne vælge at følge NCH’s eksempel med knytnæven udadtil, men ham har de vist ikke været glade for at lytte til i ledelsen, så jeg tror det ikke. Hvad ved han da også.
    Sidst redigeret af Kenney : 25.05.22 kl. 01:37

  9. De følgende 2 brugere er enige:

  10. #6
    Tilmeldingsdato
    Dec 2002
    Indlæg
    474

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Man vidste vel hvad man fik, da man ansatte Thorup. En pragmatisk træner. Det kan man vel ikke laste Thorup for. Ligeledes skal man også have med, at det er i trænerteamet vi måske har set den største forandring - om det er godt eller skidt kan man så diskutere.
    Som altid er jeg nok også enig i det meste af, det du skriver og det gode ved debatten er jo også, at det skrevne ord får de nuancer, som det nødvendigvis må undvære når et indlæg skal være skarpt og det er du altid god til at give.

    Særligt omkring JT er jeg heller ikke fortaler for en fyring. Han har vundet DM og han arbejder under nogle - efter min opfattelse - sværere rammer, end der tidligere har været. Min eneste pointe i relation til ham er, at han som profil ikke passer specielt godt til klubben, men han har forsøgt at løse en svær opgave og har fået mesterskab ud af det (bygge en flyver ..., hvilket man vel egentlig altid gør i en klub).

    Jeg er også enig i, at vi ikke længere er de mest ny-tænkende. Reelt har vi vel stået i stampe de sidste 10-12 år og blot drevet forretningen indenfor den eksisterende model.
    Goldbæks Højrefod

  11. Den følgende bruger er enig i dette:

  12. #7
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,828

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Ad FCK DNA
    Jeg tror ikke, der på noget tidspunkt har været en fast definition af, hvad FCK DNA er for en størrelse. Det kan ret beset være alt mellem himmel og jord og det er vel ganske udefinerbart. For mig at se er grundlaget blandt andet historien, men også at vi er den største klub i landet (og Skandinavien), den med flest penge og den med mest interesse (ikke kun fanmæssigt, men blandt andet også kommercielt). Bygger man videre på det får man presset, ambitionerne, attituden, (vinder)kulturen, professionalismen og lignende. Grundlaget er i min optik ikke i umiddelbar fare, men det er klart, at det har slået nogle revner.
    Herhjemme er vi i den grad blevet udfordret af FCM, der gør tingene på en anden måde og er nytænkende - selv når alle andre griner af dem. Internationalt har vi haft svært ved at holde fast og andre hold, har rykket sig mere end os.
    At forsøge stædigt at holde fast i FCK DNA’et, trods ingen rigtigt kan definere det, og være bange for at prøve noget anderledes, vil i min optik være en stor fejl. Vi er ganske enkelt nødt til også at udvikle os og den retning vi udviklede os i under Ståle var forkert.
    I 2002 lavede Flemming Østergaard ifølge ham selv et notat på fire sider om FCK's brand, hvori FCK's DNA blev defineret. Til et Copenhagen Sundays-arrangement i oktober læste han op fra notat og sine noter:

    "Selvtillid, grænsende til arrogance. Ambitioner, der er høje, også hvis vi ikke når dem - det sker jo sjældent. Humor - ikke mindst selvironi. Markant kommunikation: Vi tror ikke på, at den, der lever stille, lever godt. Alle er født lige - men enhver har ret til sit eget liv. Ansvarlighed. Ærlighed - også når det gør ondt. Hårdt arbejde - fra receptionist til spillere og adm. direktør. Kalkuleret mod - vi tjener ikke penge på at sige nej hele tiden."

    Til et andet Copenhagen Sundays-arrangement spurgte jeg PC om, hvornår vi så en kommunikationsplan. Han svarede meget ærligt, at den var på vej, men at den var svær at lave, da der var mange nye i organisationen og tilsvarende mange forskellige holdninger, hvilket gjorde arbejdet vanskeligt.

    Eller med andre ord: Man har ansat i øst og vest uden at sikre en fælles retning. Igen må vi bare konstatere, at det var komplet idiotisk at bygge organisationen op nedefra, og at den stadig lider under det.

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Ad forretningsmodel
    Jeg ved ikke nok til at afgøre, hvor vigtigt vores forretningsmodel har været, men vi har trods alt set, at den også kan indebære risici. De fleste kender nok til historien.
    At vi i højere grad er blevet en sælgende klub skete under Ståle. Meget kan man sige, men med udviklingen i hvad vi kan få for vores spillere, så er det svært at stå imod. Selv mindre væsentlige hold i Danmark formår at hive store summer hjem på spillersalg. Det burde også kunne lade sig gøre, hvis man formår at ramme den rette balance og så kan det godt være, at vi skal nøjes med en til flere mellemsæsoner - men det er også set før.
    Yup - og Ståle blev mere og mere indebrændt over, at han konstant skulle levere enorme salg og ikke tilsvarende havde meget at købe ind for. Forestil jer lige, hvor vi havde været i dag, hvis Ståle ikke havde skulle sælge for et tre-cifret millionbeløb efter den fantastiske 2018/2019-sæson, hvor vi ryddede bordet med 11 point ned til FCM og markant flere mål end i år (0,64 mål mere i snit per kamp).

    Man kan sagtens forsvare store salg. Men det er bemærkelsesværdigt, at vi selv i en opbygningsfase som nu får markant flere penge ind på salg, end vi benytter på indkøb.

    Den pil peger direkte tilbage på ejerne, som jeg - ligesom Goldbæks Højrefod - frygter. Jeg tror i det hele taget, at vi fokuserer for meget på træner og sportsdirektør, når det nu trods alt er bestyrelsen, som dikterer retningen overordnet - og ikke mindst budgetterne.
    Sidst redigeret af Andreas Hansen : 25.05.22 kl. 18:04 Årsag: Quote var ikke kommet med
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  13. Den følgende bruger er enig i dette:

  14. #8
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    857

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    Ad Sundhedssektor
    Sundhedssektoren er kørt af sporet for en del år siden efterhånden. Det er svært at gøre sig klog på området, da der ikke er meget information om det der kommer ud, ligesom vi ikke får information om skader længere. Vi har for nyligt rykket Abdel Benkacem op som Head Physio og har ansat en sports scientist, men det vrimler ikke ligefrem med information om denne stilling. Derudover har vi nu også en ledig stilling som Fitness Coach.
    I behandlingsstaben har vi nogle uheldige skikkelser i form af Lasse Lindbjerg, der godt nok er fysioterapeut, men som også er i gang med at supplere sin uddannelse med pseudovidenskab, Johannes Mackeprang som er uddannet i pseudovidenskab og Jesper Larsen der er massør og også har skaffet sig en sideløbende uddannelse i pseudovidenskab.
    Det kan godt være vi tror, at vi er nytænkende og banebrydende her - men det er vi i virkeligheden næppe.
    Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad du mener med pseudovidenskab. Er det ting som Body SDS, Akupunktur, Zoneterapi, teorier om at kroppen reagerer på traumer eller noget helt syvende..?

  15. Den følgende bruger er enig i dette:

  16. #9
    Tilmeldingsdato
    Jul 2014
    Indlæg
    106

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    Citat Oprindeligt indsendt af shs Se meddelelser
    Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad du mener med pseudovidenskab. Er det ting som Body SDS, Akupunktur, Zoneterapi, teorier om at kroppen reagerer på traumer eller noget helt syvende..?
    For nogle af gutterne på listen drejer det sig om kiropraktik / osteopati. Uddannelsen kaldes også for klinisk biomekanik på SDU.

    Da jeg læste medicin, så var vi på bacheloren ofte sammen med "biomekkerne". Os (medicinerne) blev fortalt til flere forelæsninger og holdtimer at grundtanken ved kiropraktik var pseudovidenskabelig. "Hvorfor kan de så få en universitetsgrad i kiropraktik?" var mit spørgsmål.

    Svar: "fordi så sikrer vi at de har en vis medicinsk grundfaglighed, og undgår det vilde kvaksalver-vesten, som andre lande har. Så længe patienterne tror på kiropraktik, og føler de får gavn af det, så har det sin plads i sundhedssektoren. Men det ændrer ikke på, at de de foretager sig er pseudovidenskabeligt".

    Jeg ved ikke 100% hvad Kenney mente med sit skriv, men det er mit bedste gæt. Jeg var i øvrigt meget enig i Kenney's gamle signatur: "Cosgrave RAUS!". Cosgrave bevægede sig nærmest over i noget som var en kende for alternativt (i min optik) for en professionel fodboldklub som FCK.

  17. De følgende 3 brugere er enige:

  18. #10
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    312

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    Citat Oprindeligt indsendt af Ninja_Henning Se meddelelser
    Da jeg læste medicin..
    En læge ved navn Ninja_Henning skulle man umiddelbart tro var mere åben overfor den alternative medicin :)

  19. De følgende 6 brugere er enige:

  20. #11
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    2,148

    Re: Status - sæson 2 efter

    Citat Oprindeligt indsendt af Ninja_Henning Se meddelelser
    For nogle af gutterne på listen drejer det sig om kiropraktik / osteopati. Uddannelsen kaldes også for klinisk biomekanik på SDU.

    Da jeg læste medicin, så var vi på bacheloren ofte sammen med "biomekkerne". Os (medicinerne) blev fortalt til flere forelæsninger og holdtimer at grundtanken ved kiropraktik var pseudovidenskabelig. "Hvorfor kan de så få en universitetsgrad i kiropraktik?" var mit spørgsmål.

    Svar: "fordi så sikrer vi at de har en vis medicinsk grundfaglighed, og undgår det vilde kvaksalver-vesten, som andre lande har. Så længe patienterne tror på kiropraktik, og føler de får gavn af det, så har det sin plads i sundhedssektoren. Men det ændrer ikke på, at de de foretager sig er pseudovidenskabeligt".

    Jeg ved ikke 100% hvad Kenney mente med sit skriv, men det er mit bedste gæt. Jeg var i øvrigt meget enig i Kenney's gamle signatur: "Cosgrave RAUS!". Cosgrave bevægede sig nærmest over i noget som var en kende for alternativt (i min optik) for en professionel fodboldklub som FCK.
    Man skal nok være varsom med at afskrive alle former for behandling, bare fordi den ikke står på listen over offentlig anerkendte metoder. Læger er typisk - som så mange andre faggrupper - som udgangspunkt udstyret med én hammer, og så ligner alting jo et søm.

    Jeg havde selv fornøjelsen af det danske sundhedssystem for halvandet år siden, da jeg pådrog mig et kompliceret håndledsbrud, som krævede en operation. Næste step i det forløb er så genoptræning hos en ergoterapeut, hvilket desværre kun gjorde ondt værre, så jeg til sidst kun kunne sove en time ad gangen, før jeg vågnede op med en hel arm, der sov, og stærke smerter i hånden. Jeg kontaktede selvfølgelig hospitalet, som straks gav mig recepter på morfin, hvilket jo ikke hjalp det store på andet end smerterne, og efter et par yderligere henvendelser konstaterede de, at jeg nok havde fået karpaltunnelsyndrom, hvilket (måske) kunne løses ved, at de skar nogle sener over, så de ville indstille mig til en ny operation.

    Helt tilfældigt mødte jeg samme dag en bekendt, som advarede imod at blive genopereret og foreslog i stedet et besøg hos en alternativ behandler, hun kendte. Jeg var som udgangspunkt pænt skeptisk, men samtidig desperat, så jeg fik en aftale hos en kvinde, som gør sig i fysiurisk massage og Kranio-Sakral Terapi. Tak skæbne! Mine forventninger var i den grad til at overse. Jeg troede ærlig talt ikke en skid på, at det ville virke. Men det gjorde det! Faktisk allerede efter et enkelt besøg hos hende, havde hun fået løsnet mit bindevæv så meget, at jeg igen - for første gang i to måneder - kunne sove om natten, og i dag fungerer min hånd stort set normalt igen. Operationen og ergoterapeuten blev aflyst, og skatteyderne sparede en masse penge. Det eneste irriterende var, at diverse sundhedsforsikringer ikke overhovedet ville dække udgifterne, mens de sagtens kunne lokkes til at betale for 10 yderligere nyttesløse ergoterapeutbesøg, hvis det var det, jeg ville. :-/

    Dette er ikke sagt for at underkende betydningen af konventionelle behandlingsformer, men mere for at slå et slag for, at der altså sagtens kan være “kvaksalvere” derude, som kan løse problemer, som almindelige læger ikke kan. En velovervejet kombination er nok vejen frem. Man skal jo heller ikke fortsætte ud af en tangent, hvor man prøver at fikse et benbrud med holistisk fjernhealing og homøopatisk urtete.
    /Giggs

    København er en grim by med grimme mennesker og klamme dialekter. Lige fra Østerbro til Lyngby. Det eneste sted i København jeg har oplevet flinke mennesker er i Næstved.

  21. De følgende 4 brugere er enige:

  22. #12
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,828

    Re: Status - sæson 2 efter

    Citat Oprindeligt indsendt af giggs Se meddelelser
    Man skal nok være varsom med at afskrive alle former for behandling, bare fordi den ikke står på listen over offentlig anerkendte metoder. Læger er typisk - som så mange andre faggrupper - som udgangspunkt udstyret med én hammer, og så ligner alting jo et søm.

    Jeg havde selv fornøjelsen af det danske sundhedssystem for halvandet år siden, da jeg pådrog mig et kompliceret håndledsbrud, som krævede en operation. Næste step i det forløb er så genoptræning hos en ergoterapeut, hvilket desværre kun gjorde ondt værre, så jeg til sidst kun kunne sove en time ad gangen, før jeg vågnede op med en hel arm, der sov, og stærke smerter i hånden. Jeg kontaktede selvfølgelig hospitalet, som straks gav mig recepter på morfin, hvilket jo ikke hjalp det store på andet end smerterne, og efter et par yderligere henvendelser konstaterede de, at jeg nok havde fået karpaltunnelsyndrom, hvilket (måske) kunne løses ved, at de skar nogle sener over, så de ville indstille mig til en ny operation.

    Helt tilfældigt mødte jeg samme dag en bekendt, som advarede imod at blive genopereret og foreslog i stedet et besøg hos en alternativ behandler, hun kendte. Jeg var som udgangspunkt pænt skeptisk, men samtidig desperat, så jeg fik en aftale hos en kvinde, som gør sig i fysiurisk massage og Kranio-Sakral Terapi. Tak skæbne! Mine forventninger var i den grad til at overse. Jeg troede ærlig talt ikke en skid på, at det ville virke. Men det gjorde det! Faktisk allerede efter et enkelt besøg hos hende, havde hun fået løsnet mit bindevæv så meget, at jeg igen - for første gang i to måneder - kunne sove om natten, og i dag fungerer min hånd stort set normalt igen. Operationen og ergoterapeuten blev aflyst, og skatteyderne sparede en masse penge. Det eneste irriterende var, at diverse sundhedsforsikringer ikke overhovedet ville dække udgifterne, mens de sagtens kunne lokkes til at betale for 10 yderligere nyttesløse ergoterapeutbesøg, hvis det var det, jeg ville. :-/

    Dette er ikke sagt for at underkende betydningen af konventionelle behandlingsformer, men mere for at slå et slag for, at der altså sagtens kan være “kvaksalvere” derude, som kan løse problemer, som almindelige læger ikke kan. En velovervejet kombination er nok vejen frem. Man skal jo heller ikke fortsætte ud af en tangent, hvor man prøver at fikse et benbrud med holistisk fjernhealing og homøopatisk urtete.

    Fedt, du deler din historie - og godt, det virkede!

    Selv er jeg også lykkelig for, at der findes alternativer til lægen med hammeren :)

    I årevis havde min læge proppet mig med forskellige piller mod migræne, som blev hyppigere og hyppigere. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget l*rt, jeg har indtaget gennem årene for at forsøge at mindske de vanvittige hovedsmerter, som efterhånden ramte mig hver 14. dag. Men ved første kranio-sakral-besøg ændrede tingene sig. Og i dag har jeg ALDRIG migræne - så længe jeg bare husker at besøge min kranio-sakral-terapeut sådan cirka hver anden-tredje måned. De penge er vanvittigt godt givet ud!

    Rygsmerter var engang også en del af min hverdag. Jeg gik hyppigt til kiropraktor, da lægerne ikke vidste, hvor de ellers skulle sende mig hen. Jeg havde fået at vide, at det bare var noget, jeg måtte indstille mig på at skulle resten af mit liv for at holde smerterne nogenlunde nede. I dag er det adskillige år siden sidste kiropraktorbesøg, og jeg har ingen smerter takket være en kombination af kropsterapi, yoga og meditation.

    Apropos meditation har den i sikkert en skøn blanding med kranio-sakral, kropsterapi og yoga været med til at fjerne min ellers kroniske tinnitus, der ifølge ørelægen med sikkert 30+ års erfaring "kun ville blive værre", mens mindfulness i den grad har været med til at få styr på mit tankemylder og min uro i kroppen.

    Så long story short: Havde jeg blindt fulgt det system, vi betaler til over skatten, tør jeg virkelig ikke tænke på, hvordan jeg ville have det i dag, og om jeg overhovedet ville være særligt arbejdsduelig i en alder af blot 45 år.

    I stedet har jeg det nærmest bedre end nogensinde mentalt og fysisk, og har i øvrigt skiftet min profession ud fra at være journalist/PR-dude til at blive mindfulnessinstruktør bl.a. i en erkendelse af, at jeg hellere vil bruge størstedelen af mit liv på at hjælpe mennesker fremfor at dyrke konflikter.

    Lægestanden har stadig sin berettigelse i mange tilfælde. Ville bestemt også hellere opsøge en læge ved åbent benbrud end nogen alternativ behandler. Men jeg er lykkelig for, at vi i vores kultur er ved at blive mere åbne for, at der findes andre systemer, som på mange områder fungerer langt bedre. Der er endda åbnet op for, at læger må benytte akupunktur i deres behandling, selv om det går stik imod alt, hvad de i sin tid lærte på deres medicinstudie. Det er da fremskridt! :)
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  23. De følgende 2 brugere er enige:

  24. #13
    Tilmeldingsdato
    Jul 2014
    Indlæg
    106

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    Citat Oprindeligt indsendt af JoséStardust Se meddelelser
    En læge ved navn Ninja_Henning skulle man umiddelbart tro var mere åben overfor den alternative medicin :)
    Det skal lige siges at jeg ikke er læge. Jeg valgte at skifte uddannelse efter ca.2,5 år.

    Med min nye uddannelsesretning, så er jeg rimelig åben for at folk har ting der fungerer for dem (placebo eller ej), men jeg mærker stadig en naturlig skepsis hvad "alternativ medicin" angår. Jeg har oplevet at mange ting som sidder mentalt kan komme til udtryk på fysiske måder. Kald det psykosomatisk.

    SÅ: hvad end der får folk til at miste angsten/underliggende stressorer er fint.

  25. De følgende 2 brugere er enige:

  26. #14
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,002

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    Jeg hverken kan eller vil tale for hele den danske lægestand. Der er sikkert nogle, der nægter at ændre sig og bare gør det, man altid har gjort. Men det er min erfaring, at det klart er mindretallet.

    Generelt går læger ikke op i hvad der er offentlige anerkendt. Der er mange behandlinger, vi ikke har herhjemme, men som stadig er virksomme og ganske mange gange, er der flere forskellige behandlinger, hvor man så vælger den man selv kender til - velvidende om at der er gode alternativer. En klar forskel er dog, at læger vælger at forske i de sygdomme og behandlinger, vi enten ikke kender ret meget til eller er dårlige til at behandle, mens de alternative behandlere bare smider deres vanlige behandling efter alle.
    Personligt har jeg selv forsket i kroniske smerter efter kirurgi og her prøver man meget af og ikke alle er enige i den bedste fremgangsmåde. Læger har generelt intet imod eksperimentelle behandlinger - hvem tror du foretager den kliniske forskning?

    Problemet med diverse alternative behandlere er, at de i høj grad netop er udstyret med en hammer. Hvad kan en akupunktør tilbyde udover akupunktur? Hvad kan en kraniosakralterapeut tilbyde udover kraniosakralterapi?
    Man kan jo bare gå ind på forskellige behandleres eller foreningers hjemmesider og se hvad de behandler. Det er typisk lange lister, som de ikke har noget som helst belæg for.

    Ifølge Foreningen af Kraniosakralterapeuter kan de behandle: Hovedpine og migræne, piskesmæld og hjernerystelse, stresssymptomer, muskelspændinger, ryg- og nakkesmerter, angst, søvnbesvær, hormonubalancer, choktilstand, bækkenløsning.
    Går man ind på nogle behandleres hjemmesider kan man tilføje svimmehled, tinnitus, nakke- og skuldersmerter, fordøjelsesproblemer, kronisk træthed, tandgener og kæbesmerter, synsforstyrrelser, ordblindhed, nervesmerter, mellemørebetændelse, nedsat hørelse, kolik, forstoppelse, allergi, forhøjet blodtryk, uro, koncentrations- og indlæringsvanskeligheder, adfærdsproblemer, depression, fødselstraumer og organmassage til listen.
    Er der nogen udover dem selv, der synes at det der er rimeligt?

    Der er ikke biologisk eller fysiologisk belæg for, at deres behandling reelt kan have nogen effekt på noget som helst og når de samtidig angiver at kunne behandle så mange forskellige organsystemer med samme behandling, så understreger det jo virkeligheden - de behandler intet.

    I modsætning til os andre, så arbejder alternative behandlere ikke ud fra den videnskabelige metode. De undersøger intet. Konklusionen er klar på forhånd - deres behandling virker og så tilpasser man alt andet, så det passer med det. Det er rendyrket pseudovidenskab.

    Som udgangspunkt kan man ikke afgøre, om en alternativ behandling virker eller ej. Man må bare konkludere, at der ikke er evidens for deres effekt og at de alternative behandlere på ingen måde er interesserede i at skaffe den. Derudover er deres virkningsmekanisme typisk baseret på fænomener, der ganske enkelt ikke findes. Kiropraktorerne behandler usynlige subluksationer, akupunktørerne stikker nåle i ikke-eksisterende meridianer og kraniosakralterapeuterne gør et-eller-andet med en kraniosakral puls der ikke eksisterer. Denne påståede kraniosakrale puls skulle være vores cerebrospinale væske, der åbenbart pulserer (jeg har foretaget en del lumbalpunkturer og der er altså ingen pulsering) og vores kranie skulle derudover også udvide og trække sig sammen baseret på denne pulsering. De påstår yderligere ligefrem at kunne mærke denne pulsering…

    Hvis det virker, så virker det og så kan virkningsmåden jo også være ligemeget. Om det så er psykosomatisk eller lignende betyder heller ikke det store, sålænge det virker. Men der er noget grundlæggende uetisk i, at man sælger en ydelse til folk der er baseret på en falsk præmis og med en masse løfter, som man ikke aner passer eller ej. Der er en grund til, at vi andre ikke behandler med placebo og/eller håber på ‘regression toward the mean’.

    At læger anvender akupunktur er på ingen måder fremskridt. Det er en af de værste af de alternative behandlinger, da de lyver om selv akupunkturens historie og forskellige akupunktører har nogle vilde påstande. Der er bare mange mennesker som læger ikke kan hjælpe, så at anvende akupunktur skal ses som en nederlag og afmagt. Det er for at kunne tilbyde noget fremfor ingenting.

    For at gøre det relevant for os herinde, så kan vi kigge på, hvad disse alternative behandlinger skal gøre godt for hos vores spillere. Man kan selvfølgelig behandle det psykosomatiske og wellness har da også værdi - men det er næppe det, vores behandlere er ansat til. Man må formode det handler om behandling, monitorering og forebyggelse af skader (selvom man godt kan være i tvivl).
    Opnår vi det med body-sds, kiropraktor og hvad vi ellers smider efter vores spillere? Næppe. Om ikke andet, så er det den vej vi har bevæget os og vi har åbenbart ingen ansat, der kan komme med brugbare alternativer til det.
    Jeg har intet imod, at vi prøver forskellige ting af, men man må som minimum forvente, at der er tale om tiltag der rent faktisk har en sandsynlighed for at virke (hvilket vi da også har set eksempler på).
    Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vores behandler/sundhedsstab ikke gør et særlig godt stykke arbejde. Selv det konventionelle har vi i hvert fald tidligere sejlet rundt i (der kan man spørge Amankwaa og Stephan Andersen).
    Vi er altså en klub med forholdsvist mange ressourcer, især når man kigger på vores konkurrenter, men alligevel kan vi ikke efteruddanne vores behandlerstab med andet end pseudovidenskab. Jeg fastholder min pointe med, at vi på dette område er kørt af sporet for en del år siden.

  27. De følgende 3 brugere er enige:

  28. #15
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,171

    Re: Status - sæson 2 efter Ståle

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Vi er altså en klub med forholdsvist mange ressourcer, især når man kigger på vores konkurrenter, men alligevel kan vi ikke efteruddanne vores behandlerstab med andet end pseudovidenskab. Jeg fastholder min pointe med, at vi på dette område er kørt af sporet for en del år siden.
    Jeg er oprigtigt nysgerrig. Hvad ser du, som en passende uddannelsesmæssig baggrund for en fysisk træner i FCK?

  29. Den følgende bruger er enig i dette:

Side 1 af 5 1234 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Status efter 14 superligakampe med Jess
    By Andreas Hansen in forum De korte linier
    Svar: 28
    Sidste Meddelelse: 05.04.21, 10:11
  2. Status og tanker om forberedelsen til den nye sæson
    By østersø007 in forum De korte linier
    Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 24.02.13, 16:53
  3. Status og Karakter efter FCK - VFF
    By mads-fck in forum De korte linier
    Svar: 35
    Sidste Meddelelse: 23.08.05, 12:49
  4. Status efter 17 kampe
    By Martin A in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 04.11.04, 16:10

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •