Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
52. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • Lyngby vinder

    18 34.62%
  • Uafgjort

    13 25.00%
  • FCK vinder

    21 40.38%
Side 4 af 4 FørsteFørste 1234
Viser resultater 46 til 58 af 58

Emner: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

  1. #46
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    På papiret blev det til tre sikre point mod en ganske svagtspillende modstander, men i praksis var historien alligevel en lidt anden. I hvert fald i kampens begyndelse, hvor vi ikke fik en særlig god start. Vi fik først vristet boldbesiddelsen fra Lyngby efter omkring 10 minutter, men det var svært at se, hvordan vi skulle blive farlige. Tempoet var lavt og vi havde brug for en god redning fra Ryan for at holde os inde i kampen. Pludselig blottede Lyngby sig dog fuldstændigt centralt og med to afleveringer lige op gennem midten blev Claesson sendt afsted i en friløber (Biel var i øvrigt trukket ned på midtbanen, hvilket han gjorde et par gange). Efter scoringen var det dog igen Lyngby der blev farlige og Ryan måtte frem med et par redninger igen. Spillemæssigt imponerede vi vel på ingen måde og havde svært ved at spille os frem til farlige situationer. Lyngby virkede til gerne at ville presse os højt, men var samtidig hurtige om at stå dybt. De rykkede gerne deres backer frem og holdt tre mand tilbage, men de imponerede ikke da deres presspil ikke var særlig godt og det endte med at virke besynderligt og for udfordrende for deres forsvar.

    Anden halvleg endte dog med at blive en helt anden historie. Lyngby ville virkelig gerne spille bolden op fra målmanden, men det blev med for stor risiko og for lav kvalitet og de blev overrumplet af presset. Første gange kostede det et straffespark og anden gang brød Claesson en dårlig aflevering og kunne herefter mere eller mindre spadsere ind i feltet (Bjelland betalte lidt tilbage). Herefter gik dampen noget af kampen. Mukairu var tæt på at udbygge til 4-0, men måtte igen sande at slutproduktet fortsat udeblev trods flere gode aktioner.

    Ryan endte med at have en afgørende rolle. Det er svært at tro på, hvis man kun så anden halvleg, men redningerne i første halvleg tror jeg havde afgørende betydning for kampens forløb og vores spil. Hvis ikke Grabara havde større salgspotentiale ville det være svært, at hive Ryan ud af startopstillingen igen, når Grabara er klar.

    Ankersen havde en ret svag kamp. Defensivt var der enkelte problemer, særligt ved to af Lyngbys store chancer. Derudover utroligt sparsomt bidrag offensivt, trods en del af vores spil foregik i hans side.
    Vavro synes jeg leverer en jævn præstation (i første halvleg). Der var god opdækning på Lyngbys dybe løb, hvor han vel hele tiden havde øjne på Lund. Han havde dog en fejlaflevering, der kunne være blevet afgørende. Anden halvleg er der dog ikke meget at bedømme.
    Lund gjorde det fint og han har fået en stærk start. Begår ikke nogle store fejl, tager ikke unødige chancer og fungerede i dag godt sammen med Vavro. Derudover en stærk aktion, da han måtte trække en advarsel for at forhindre en god omstilling.
    VK leverer en lidt blandet præstation. Fint defensivt med et godt fokus på tilbageløb, men med enkelte positioneringsfejl. Fandt aldrig det store samarbejde med Karamoko eller Mukairu, hvilket måske er meget naturligt.

    Falken var tilbage i sit bur det meste af opgøret. Han havde især i starten af anden halvleg en del generobringer, men det bliver bare ikke det samme fra det dybere udgangspunkt. Men han gjorde det ellers fint og bidrog til at vi kunne fastholde den mere dynamiske midtbanestruktur/konstellation. Efter Lerager kom ind synes jeg, han kom længere frem på banen og fik deltaget mere (i de ti minutter det varede).
    Claesson lå lidt og vekslede med Biel og det må man sige fungerede ganske fornuftigt. Jeg synes fortsat at det spillemæssige bidrag halter efter, men han er stadig farlig, når han kommer i feltet. Han må dog have haft svært ved at tro sit held, da Lyngby totalt åbnede op og det udnyttede han jo skarpt. Alt i alt en stærk position.
    Haraldsson lå lidt mere tilbage i dag, hvilket hæmmede nogle af hans ellers meget gode løb. Han fandt dog stadig tit de gode rum, men kvaliteten på bolden har bare været faldende og der er kommet for mange fejl. I dag var der for store mangler og pilen har i et stykke tid peget nedad. Potentialet er dog ikke til at tage fejl af, så det er bare om at bygge på og jeg synes ikke, at han skal på bænken.

    Karamoko leverer en noget svag præstation, men man må også konstatere, at han er noget rusten. Havde ellers en del fine aktioner, hvor han dog manglede fart for at gøre dem farlige. Men ellers fik han ikke bidraget væsentligt med ret meget og hang efter i presset, som han ellers virkede til at have fokus på. Havde enkelte positioneringsfejl, hvor jeg synes han lægger sig for dybt i forhold til VK (men det er selvfølgelig min vurdering). Hvorfor han skulle starte på kanten ved jeg dog ikke, men han virker for langsom til for alvor at få succes her. Som angriber virker hans kompetencer dog ret spændende, men alene på toppen risikerer han også bare at blive isoleret og pakket ind og så tror jeg ikke han får ret meget ud af den ellers fine teknik (men det kræver at vi får set mere til ham på den position).
    Biel trak en del tilbage på midten og vekslede dermed med Claesson, men ellers var han igen foretrukket som spydspids. Det haltede med at komme frem til chancer, men så var det godt, at han var god i presset.
    Johannesson bidrog primært i presset og i enkelte kombinationer, men ellers så vi ikke ret meget til ham. Karamoko prøvede i det mindste at være udfordrende, men det har Johannesson umiddelbart ikke i sit spil. Løbene i feltet blev aldrig til det store, da vi havde for svært ved at ’arbejde’ bolden frem til ham og manglede gennembruddene der kunne have sat ham i scene. I enkelte sekvenser bemærkede jeg, at Haraldsson gik frem og Johannesson trak tilbage, men det var ikke noget jeg bemærkede hyppigt og det er tvivlsomt om det havde en indvirkning.

    Kampens dommer synes jeg egentligt gjorde det fint, men enkelte situationer trækker en hel del ned. Generelt var det ikke en særlig svær kamp at dømme, men det var måske også meget heldigt, for han håndterede det netop ikke ret godt, da det spidsede til. Et par følgestraffe for sene tacklinger kunne måske dømmes, mens han også overså straffesparket. VAR rettede dog situationen og konverterede til et straffespark. Det interessante i den situation er, at Bjelland reelt burde have været udvist. Holder Bjelland ikke Biel, så er der frit mod mål og den eneste årsag til at Lyngby overhovedet når at få en spiller på tværs er netop, at Bjelland holder. Når VAR alligevel blander sig i sekvensen, så er det pudsigt at dommeren ikke får mulighed for at se situationen igen, men det er trods alt den type vurderinger, som man ikke mener VAR skal blande sig i – hvilket det så gjorde alligevel ved at konvertere til straffespark (der må stå noget i reglerne om det, men jeg har ikke læst det igennem). Det var dog ikke det sidste kontroversielle i kampen, da Jelert blev udsat for en grov tackling. Tacklingen boner i hvert fald ud på flere parametre med lav kontrol og sålen forrest. Derudover var der anvendt ikke ubetydelig fart og Jelert slipper heldigvis nådigt fra den, men det er mere en tilfældighed, da der ikke skal gå meget galt før sådan en tackling medfører en skade. Det der redder ham er formentligt, at bolden er så tæt på og benet ikke var strakt, men jeg synes nu det er for uforsvarligt sådan at springe ned i en tackling med sålen forrest på modstanderens ankel.

    Det var en lidt atypisk kamp i forhold til de andre i sæsonen. Her efterfølgende ligner det, at Lyngby ender med at forære os kampen og når man har så store problemer med individuelle fejl (som det blev påstået at de også havde haft tidligere), så tyder det i virkeligheden på noget systemisk. Især den første scoring må give dem mavepine, da midtbanen for let bliver passeret og forsvaret fuldstændig sejler (ingen følger med løbet, mens deres venstre forsvarer havde glemt offsidereglen).

    Ellers er det svært at blive klog på vores startformation. Hvem der står først i køen til at spille, når der skal roteres, tror jeg end ikke Thorup er klar over. I dag blev det Karamoko foran både Bøving og Mukairu på venstrekanten, men også Mukairu kom i spil senere trods Bøving umiddelbart har været foretrukket, når der skulle roteres. Mukairu viste ellers lovende takter, men er stadig ikke skarp nok på den sidste aflevering eller afslutninger (i dag på stolpen, så det går måske fremad). Han savner formentligt kampform og jeg synes egentligt det er besynderligt, at han ikke har spillet mere, da jeg synes han generelt virker lovende. Måske man er for bekymret i forhold til det defensive, men det fortæller ikke hvorfor Karamoko blev foretrukket (og jeg troede i øvrigt han var købt som angriber, hvor han da også sluttede kampen). Ligeledes kom Babacar ikke på banen, trods han tidligere har været skiftet ind når vi skulle jagte (han kunne nok have gavnet af noget spilletid også). Der skal selvfølgelig roteres og ikke alle spillere kan få spilletid, men prioriteten af hvem der skal ind når en spiller fra startformationen skal spares virker ikke særlig oplagt. Det kan også bare være, at man vurderer at der er meget tæt konkurrence om de yderste mandater i truppen og derfor veksler lidt mellem dem.

    Om ikke andet blev det til et fint resultat trods rotation og vi burde have tanket lidt selvtillid inden det vigtige returopgør mod Trabzonspor. Personligt havde jeg allerede afskrevet den her kamp, så tre mål og tre point (og endda rent bur) er en positiv overraskelse.

  2. De følgende 8 brugere er enige:

  3. #47
    Tilmeldingsdato
    Sep 2010
    Indlæg
    418

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    I forhold til rødt kort eller ej i forbindelse med straffesparket, blev det så ikke lavet om på et tidspunkt, så man ikke gav dobbeltstraf med både rødt kort og straffe? Bortset fra ved hands.

  4. #48
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,381

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    Har en lille debat med én. Hjælp søges.

    Er der nogle kloge hoveder der ved hvor man finder en sandfærdig start-opstilling fra igår.

    Også med placering på banen.

    Vi er enige om Karamoko startede på venstre kant og røg på toppen de sidste 30, right?

    Zan

  5. De følgende 4 brugere er enige:

  6. #49
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,094

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Lund gjorde det fint og han har fået en stærk start. Begår ikke nogle store fejl, tager ikke unødige chancer og fungerede i dag godt sammen med Vavro. Derudover en stærk aktion, da han måtte trække en advarsel for at forhindre en god omstilling.
    Jeg synes Lund minder mig en smule om en ung og god Bjelland. Han er ikke super hurtigt, men enorm stærk fysisk, rimelig forudseende, køling i sit spil, rigtig god på bolden og forøvrigt venstrebenet. Som en anden skriver i transfertråden, så har han da i den grad vist, at han er god nok som 4. stopper hos os og transferpengene kan bruges andre steder på banen. Og mon ikke han sagtens kan være en spiller, der kan overtage en fast startplads om 1-2 sæsoner, når en eller flere af de andre går på pension eller sælges.

  7. De følgende 5 brugere er enige:

  8. #50
    Tilmeldingsdato
    Mar 2020
    Indlæg
    71

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af k@sper Se meddelelser
    Jeg synes Lund minder mig en smule om en ung og god Bjelland. Han er ikke super hurtigt, men enorm stærk fysisk, rimelig forudseende, køling i sit spil, rigtig god på bolden og forøvrigt venstrebenet. Som en anden skriver i transfertråden, så har han da i den grad vist, at han er god nok som 4. stopper hos os og transferpengene kan bruges andre steder på banen. Og mon ikke han sagtens kan være en spiller, der kan overtage en fast startplads om 1-2 sæsoner, når en eller flere af de andre går på pension eller sælges.
    Og så bliver det spændende at se ham med enten Boile eller Kocho som makker. Jeg ville umiddelbart mene, at Vavro er den af de tre, der typemæssigt passer dårligst til at skulle oplære sin makker i forsvaret. Han er bedst, når det er ham der kan lave udfald, gå med i impulsive offensive ryk og generelt spille med lidt større risiko. Muligheden for at gøre dette, må man antage er blevet næsten fjernet rent taktisk, når han har Lund ved siden af sig. I hvert fald her i starten.

  9. De følgende 7 brugere er enige:

  10. #51
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,521

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af zan Se meddelelser
    Har en lille debat med én. Hjælp søges.

    Er der nogle kloge hoveder der ved hvor man finder en sandfærdig start-opstilling fra igår.

    Også med placering på banen.
    https://www.fotmob.com/match/3887409...s-fc-københavn

  11. Den følgende bruger er enig i dette:
    zan

  12. #52
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,852

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    Jeg vil vove at påstå, at vi ikke spillede 4-2-3-1 i går, men derimod en 4-1-4-1 eller 4-3-3 med Falk liggende bag Hakon og Claesson, der havde nogenlunde samme udgangspunkt på banen i hhv. højre og venstre halvrum.
    Mvh.
    Dane

  13. #53
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,094

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Dane Se meddelelser
    Jeg vil vove at påstå, at vi ikke spillede 4-2-3-1 i går, men derimod en 4-1-4-1 eller 4-3-3 med Falk liggende bag Hakon og Claesson, der havde nogenlunde samme udgangspunkt på banen i hhv. højre og venstre halvrum.
    Jeg er enig. Sådan har vi spillet et stykke tid denne sæson. Trekanten på den centrale midtbane er vendt om i forhold til sidste sæson.
    Om det så lige er 4141 eller 433 med en dybtliggende 6'er kan diskuteres. Mod Trabzonspor lignede det mere 4141 end i går, hvor kanterne bla. grundet Karamoko så ud til at ligge lidt længere fremme.

  14. #54
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    1,929

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af aegh Se meddelelser
    I forhold til rødt kort eller ej i forbindelse med straffesparket, blev det så ikke lavet om på et tidspunkt, så man ikke gav dobbeltstraf med både rødt kort og straffe? Bortset fra ved hands.
    Kun hvis synderen forsøger at spille bolden. Hiver man en mand ned som Bjelland gjorde, gør det ikke nogen forskel om det er inden for eller uden for feltet ift. at vurdere om der skal gives rødt for fratagelse af oplagt scoringschance.

  15. De følgende 4 brugere er enige:

  16. #55
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af zan Se meddelelser
    Har en lille debat med én. Hjælp søges.

    Er der nogle kloge hoveder der ved hvor man finder en sandfærdig start-opstilling fra igår.

    Også med placering på banen.

    Vi er enige om Karamoko startede på venstre kant og røg på toppen de sidste 30, right?

    Zan
    Synes det varierede en smule i går, men udgangspunktet var primært 4123 eller 433 afhængigt af hvor Falk placerede sig:

    Ryan
    Ankersen - Vavro - Lund - VK
    Falk
    Haraldsson - Claesson
    Johannesson - Biel - Karamoko

    Johannesson og Karamoko gik enkelte gange med tilbage, så vi i højere grad spillede 4141/451, især når presset glippede. Ellers så vekslede Falk med at falde tilbage og stå dybere og gå frem og gøre midtbanen mere flad. Han beholdt i øvrigt samme position da Lerager kom ind, men gik dog mere med frem med bolden, måske fordi Lerager i højere grad dækker af, når Falk går med frem. I slutningen af anden halvleg synes jeg primært vi stod i en 451 med Karamoko på toppen. Opstillingen fra Fotmob synes jeg dermed ikke er korrekt.

  17. Den følgende bruger er enig i dette:
    zan

  18. #56
    Tilmeldingsdato
    Aug 2002
    Indlæg
    114

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af aegh Se meddelelser
    I forhold til rødt kort eller ej i forbindelse med straffesparket, blev det så ikke lavet om på et tidspunkt, så man ikke gav dobbeltstraf med både rødt kort og straffe? Bortset fra ved hands.
    Jeg er ikke 100% sikker men jeg mener at reglen kun sikrer at en målmand ikke kan få rødt kort i en straffesparks-givende situation. For at modvirke at målmand udvises, der betyder at en ny målmand skal skiftes ind, oveni straffesparket.

    i en sådan situation gives der kun gult kort til målmanden (og der er sikkert en regel der omhandler, at udvisning skal gives hvis handlingen er ekstra hensynsløs osv)

    - a.nyholm
    In the land of the blind,
    the one-eyed man is king

  19. #57
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af anyholm Se meddelelser
    Jeg er ikke 100% sikker men jeg mener at reglen kun sikrer at en målmand ikke kan få rødt kort i en straffesparks-givende situation. For at modvirke at målmand udvises, der betyder at en ny målmand skal skiftes ind, oveni straffesparket.

    i en sådan situation gives der kun gult kort til målmanden (og der er sikkert en regel der omhandler, at udvisning skal gives hvis handlingen er ekstra hensynsløs osv)

    - a.nyholm
    På det punkt er der ikke forskel på malmand og markspiller. Frarøver man en oplagt scoringsmulighed bliver man udvist medmindre der er tale om et forsøg på at spille bolden. Dvs. at blandt andet skub/puf, holdesituationer og hands altid medfører udvisning, hvis man frarøver en oplagt scoringsmulighed. Derudover medfører en hensynsløs forseelse advarsel, mens en forseelse skal udføres med unødig stor kraft for at medføre udvisning.

  20. Den følgende bruger er enig i dette:

  21. #58
    Tilmeldingsdato
    Sep 2010
    Indlæg
    418

    Re: Optakts- og kamptråd: Lyngby BK vs. F.C. København (19/08-2022 kl. 19:00)

    Tak for din mail.

    Vi har modtaget en del henvendelser og kritik for forholdene på udebaneafsnittet, og vi har naturligvis taget alt med i vores efterbehandling og evaluering af kampen. Der er ikke nogen tvivl om, at vi mildest talt fejlede stort i fredags og tilbød en håbløs oplevelse for vores gæstende udebanefans.

    Det er vi sindssygt kede af.

    Der var en fantastisk stemning omkring kampen og historisk mange tilskuere på Lyngby Stadion, også i away-afsnittet. Det er vi mega ærgerlige over, at vi ikke har honoreret med bedre forhold, særligt i boderne.

    De mange mennesker og det store tryk burde vi have været bedre forberedt på, længere er den ikke. Så jeg kan kun beklage den oplevelse du har haft og sige, at vi vil gøre alt for at rette op på det fremadrettet således at det næste gang bliver en bedre oplevelse.

    God dag.

    Med venlig hilsen

    Kundeservice
    Lyngby Boldklub A/S

  22. De følgende 3 brugere er enige:

Side 4 af 4 FørsteFørste 1234

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 79
    Sidste Meddelelse: 26.07.22, 08:31
  2. Svar: 103
    Sidste Meddelelse: 17.05.22, 01:43
  3. Svar: 136
    Sidste Meddelelse: 03.05.22, 10:45
  4. Svar: 45
    Sidste Meddelelse: 06.03.22, 00:13
  5. Svar: 83
    Sidste Meddelelse: 03.03.22, 13:38

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •