
Oprindeligt indsendt af
Døren
Der var en gang, hvor jeg fulgte nøje med i den slags rygter. Nu lader de mig helt kold. Efter købene af Singh, Amoo, Babacar, Karamoko og Mukairu har jeg absolut ingen forventninger til Goncalves. Jeg kender ham ikke, men med PCs track record, ender det nok galt.
Jeg mener, at Nees i Fanradioens seneste interview sagde noget i retning af, at vi skiftede system lige efter købet af Babacar, og at det var grunden til, at Babacar ikke var lykkedes (muligvis min fortolkning af det, der blev sagt), men Babacar er jo en decideret dårlig fodboldspiller, der konstant rammer bolden med skinnebenet og efterfølgende nedstirrer banen. Jeg begriber simpelthen ikke, hvordan man har kunnet købe ham. Samme med Karamoko, hvis evner ville skabe interesse, hvis han var 16 og var blevet købt til U19. Singh, Amoo og Mukairu har bare været skuffende, det lidt vi har set til dem, Osv. Så nej, ingen forhåbninger om et klassekøb, men jeg håber selvfølgelig alligevel inderst inde på det bedste, og at han er noget nær den direkte årsag til, at vi går gennem foråret med maksimum point.