
Oprindeligt indsendt af
Kiwi
Hvis vi skal afløse VK med en venstrebenet venstre back, så er det oplagt at begynde at kigge på potentielle emner allerede nu, som i værste fald kan presse Christian Sørensen, og i bedste fald være en profil med europæisk potentiale på positionen.
Gamle kendinge:
- Ludwig Augustinsson, 28 år (Sevilla, leje i Aston Villa). Har topniveauet, men har alderen imod sig ift. at være et fremtidigt salg. Bliver næppe dyr i transfersum, men er vant til Top-4 liga lønninger fra Tyskland, Spanien og England.
- Casper Højer, 28 år (Sparta Prag). Er vokset op i KB og FCK, men har ikke spillet for 1. holdet i klubben. Samme alder som Ludde, og går nok hverken i kategorien talent eller stjerne, jf. klubstrategien.
Nordiske landsholdsspillere:
- Fredrik Bjørkan, 24 år (Bodø/Glimt). Erfaring fra Bundesligaen i Hertha Berlin, og har en god alder. Spiller på Ståles landshold, og må derfor formodes at kende lidt til FCKs forsvarsprincipper. Er dog lige skiftet til Bodø/Glimt i sidste uge, så er næppe aktuel pt.
- Tomas Galvez, 17 år (Manchester City U21). Netop fået debut på det finske landshold, men er blot reserve på Citys U21 hold efter en engelsk U-landsholdsspiller. Har kontraktudløb om halvandet år. Kunne være en interessant case til fremtiden, men næppe klar til at gå ind i en guldduel i foråret.
Det er svært at se den oplagte afløser for VK inden for de traditionelle cirkler, vi plejer at kigge i, så vi må nok forberede os på at det kan være en forholdsvist ukendt spiller for de fleste, der præsenteres som ny venstre back.