
Oprindeligt indsendt af
Garneren
Når jeg har svært ved at tro på, at Neestrup skulle have tiltænkt Stamenic så stor en rolle i foråret, at man kun vil slippe ham et halvt år før tid, hvis Delaney eller en anden afløser kommer ind, er det jo, fordi vi er godt besat på den plads. Vi har lige nu i Claesson, Lerager, Falk, Clem, Stamenic, Haraldsson og Johannesson syv spillere til de tre centrale midtbanepladser. Og med Roonys forlængelse og tilgangen af Goncalves må man formode, at Claesson, Haraldsson og Johannesson i højere grad end tidligere skal finde deres spilleminutter centralt.
Så vi er mere end godt besat, og i den situation giver det god mening, hvis en træner skeler til, at en spiller ikke har nogen fremtid i klubben. Dels fordi der ikke er noget incitament til at udvikle spilleren gennem spilletid, dels fordi spillere generelt betragtet ikke kan undgå at blive påvirket mentalt af at stå med det ene ben på vej ud ad døren. Det har ikke noget at gøre med, om Stamenic er topprofessionelt indstillet. Det er simpel psykologi.
Til den overvejelse skal så selvfølgelig også lægges, om en spiller er så god, at de kortsigtede hensyn til holdets sportslige succes vejer så tungt, at man alligevel bruger ham frem for andre med en fremtid i klubben. Der er Daramy et godt eksempel. Selv om vi formentlig også skal sige farvel til ham til sommer, kan han noget særligt, som kun Roony også kan - og han spiller i den modsatte side. Derfor giver det mening at bruge ham, men så vigtig er der næppe mange, der kan se, at Stamenic er for holdet.
Tiden må vise, om Abolhosseini har ret i sin påstand. Jeg tvivler.