Side 4 af 6 FørsteFørste 123456 SidsteSidste
Viser resultater 46 til 60 af 81

Emner: VAR i ligaen

  1. #46
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: VAR i ligaen

    Endnu en runde, endnu en omgang VAR. Vi havde VAR i vores kamp, som jeg har skrevet om i første indlæg. Derudover var der også et overset straffespark i OB-BIF. Den er nok svær for dommeren at se, men også fra kameraet. Vinklen bag mål afslører dog, at der er tale om et ganske tydeligt straffespark. OB-spilleren hopper for at nå bolden, Brøndby-spilleren kan ikke nå op i duellen og i stedet bevidst går ind og kanter/underløber OB-spilleren.

  2. De følgende 2 brugere er enige:

  3. #47
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: VAR i ligaen

    Efterårets sidste runde er overstået og det var naturligvis ikke uden VAR. I vores kamp var der tale om en korrekt intervention, da AGF fik annulleret en scoring. I ACH- OB var der en annulleret udvisning. Situationen er at OB-spilleren kommer i meget høj fart og vil tackle bolden fra en Horsensspiller der skal til at modtage den ved sidelinien. Der er tale om en voldsom tackling der udføres i høj fart med fodsålen forrest og uden kontrol. OB-spilleren har dog både mulighed og vilje til at spille bolden og ender også med, at få tacklet bolden over sidelinien. Det der gør situationen svær er, at han har meget lidt kontakt med Horsensspillerens læg (Horsensspilleren løfter benet fordi OB-spilleren kommer bragende). Kampens dommer tolkede det som en udvisning, men ender med at annullere både udvisning og frispark. Selve tacklingen er i sig selv meget farlig, men man kan godt forsvare en advarsel, når kontakten ender med at være så minimal (så kan man spørge sig selv, om det er en klar og åbenlys fejl, når der rent faktisk er kontakt og tacklingen er med unødig stor kraft) - men man kan ikke forsvare ikke at dømme noget. Efterfølgende udtaler dommeren, at der var tale om en ren tackling på bolden - men det var jo netop ikke tilfældet, hvormed situationen må være vurderet forkert formentligt både af VAR og af kampens dommer.

  4. De følgende 4 brugere er enige:

  5. #48
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,521

    Re: VAR i ligaen

    Michael Johansen siger, at niveauet for VAR i efteråret er “klart acceptabelt og flot” men åbner allernådigst op for, at der er plads til forbedring.
    https://bold.dk/fodbold/stillinger/s...l-i-102-kampe/

  6. De følgende 2 brugere er enige:

  7. #49
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    3,104

    Re: VAR i ligaen

    Ja der er i hvert fald plads til forbedring både blandt tosserne, der sidder og glor på skærmen og den danske dommerstand generelt. Jeg forstår ikke, at man kan lave disse fejl, når man sidder og ser situationerne fra 7 forskellige vinkler i flere minutter, når vi kan sidde og se, at det er helt forkert rimelig hurtigt.

    Hvis det var VAR, der lavede en automatisk reaktion uden menneskelig assistance, ja så er der fejl i VAR og plads til forbedringer. Men her er det dommerne, som får en enorm hjælp og stadig tager forkerte beslutninger ud fra, hvad man kan se på skærmen. Det er så frustrerende.

  8. Den følgende bruger er enig i dette:

  9. #50
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: VAR i ligaen

    Jeg synes det er en svær øvelse at gennemskue, hvilke kriterier der anvendes, når de skal afgøre hvad der har været af fejl. Samtidig er det frustrerende, når det er så uigennemskueligt. Vi har i vores kampe været vidne til en del mulige fejl. Af den liste jeg har lavet er der i hvert fald en del flere mulige fejl end de seks de kom frem til - vel at mærke i alle kampe. Man kan diskutere at nogle af dem i vores kampe hører mere til gråzonen, men der er alligevel en del der er glasklare, som man af en eller anden grund ikke erkender (eller bare ikke er klar over) - og som absolut ikke bør være til diskussion.

    I andre kampe har vi også set ret tydelige eksempler. Vi havde en kamp mellem FCN og FCM, hvor en afrettet bold rammer en FCN spiller på hånden. Måske i gråzonen, men forklaringen efterfølgende var, at FCN-spilleren slog bolden 10-15 meter væk, hvilket endnu engang understreger, at man er villig til at gå langt med søforklaringerne for at forsvare VAR.

    VAR har ikke fungeret særlig godt her i efteråret og det er svært at forestille sig, at det bliver bedre, når de fleste fejl benægtes.

  10. De følgende 6 brugere er enige:

  11. #51
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: VAR i ligaen

    VAR har umiddelbart fået en fin start på forårssæsonen. Der var vist lidt i opgøret mellem FCM og BIF, men i denne runde fik vi for alvor set fordelen ved VAR. I vores opgør overså dommeren en ellers åbenlys udvisning trods han så selve forseelsen. I Lyngbys fremragende sejr mod BIF blev der dømt en virkelig besynderlig offside ved Lyngbys scoring hvor VAR også måtte redde dagen (jeg har set den et par gange og kan på ingen måde se, hvad der gjorde man overhovedet dømte offside til at starte med). I AGF mod Horsens måtte VAR også i spil, da dommeren overså en tydelig hands (han havde umiddelbart en dårlig vinkel).

    Så mangler vi bare, at der også kommer styr på de brutale tacklinger. Det bliver i hvert fald spændende at se, hvor godt styr på det der er kommet, når de mere kontroversielle situationer så småt dukker op

  12. De følgende 5 brugere er enige:

  13. #52
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: VAR i ligaen

    Der skulle ikke gå længe før den næste store VAR fejl opstod. Mod Horsens blev der overset et klart straffespark, som VAR efterfølgende ikke gjorde noget ved - og følgestraffen havde været en udvisning. Det bliver spændende at se, om vi ender med at få en forklaring og hvad den evt. ender med at være (men mon ikke de holder sig lidt i baggrunden med tanke på hvilke søforklaringer der ellers har været).

  14. De følgende 8 brugere er enige:

  15. #53
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,471

    Re: VAR i ligaen

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Der skulle ikke gå længe før den næste store VAR fejl opstod. Mod Horsens blev der overset et klart straffespark, som VAR efterfølgende ikke gjorde noget ved - og følgestraffen havde været en udvisning. Det bliver spændende at se, om vi ender med at få en forklaring og hvad den evt. ender med at være (men mon ikke de holder sig lidt i baggrunden med tanke på hvilke søforklaringer der ellers har været).
    Jeg må indrømme jeg forstår ikke VAR reglerne efter VAR ikke griber ind i den straffespark situation. Jeg har set mange andre VAR indgriben for meget mindre end det jeg var vidne til i dag.

    Har vi nogle uddannet VAR eksperter på linjen ? :)

  16. De følgende 4 brugere er enige:

  17. #54
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: VAR i ligaen

    Andetsteds i runden fandt dette også sted: https://twitter.com/SuperligaHjorth/...53672925462528.

  18. De følgende 3 brugere er enige:

  19. #55
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: VAR i ligaen

    Citat Oprindeligt indsendt af EraZ Se meddelelser
    Jeg må indrømme jeg forstår ikke VAR reglerne efter VAR ikke griber ind i den straffespark situation. Jeg har set mange andre VAR indgriben for meget mindre end det jeg var vidne til i dag.

    Har vi nogle uddannet VAR eksperter på linjen ? :)
    "Skæbnen, som nogle gange kan være en slambert, men også nogle gange kan komme belejligt som hjælp, ville, at vi tidligere på ugen havde mulighed for at vise situationen for UEFAs topinstruktører i deres talentprogram, og her var meldingen énstemming: straffespark og rødt kort for berøven af oplagt scoringsmulighed".

  20. De følgende 8 brugere er enige:

  21. #56
    Tilmeldingsdato
    Nov 2003
    Indlæg
    266

    Re: VAR i ligaen

    Jeg synes desværre, at Carlsens altovervejende fornuftige klumme, kommer udenom at forklare hvorfor VAR ikke som et minimum hiver dommeren til skærmen? Han skriver immervæk at det er en oplagt holdeforseelse og bruger så hovedparten af klummen på at falde en tidligere (unavngiven) dommerkollega i ryggen, der mente den kunne forsvares…?!

  22. Den følgende bruger er enig i dette:

  23. #57
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: VAR i ligaen

    Citat Oprindeligt indsendt af jake Se meddelelser
    Jeg synes desværre, at Carlsens altovervejende fornuftige klumme, kommer udenom at forklare hvorfor VAR ikke som et minimum hiver dommeren til skærmen? Han skriver immervæk at det er en oplagt holdeforseelse og bruger så hovedparten af klummen på at falde en tidligere (unavngiven) dommerkollega i ryggen, der mente den kunne forsvares…?!
    Man kan spekulere i, om der skulle betales tilbage fra denne: https://www.tipsbladet.dk/blog/janca...ldte-eksperter. Hvorfor VAR ikke gjorde noget behøver vel ingen yderligere forklaring - de begik en fejl. Man kunne godt ønske sig mere åbenhed fra VAR, men med de modstridende og til tider bizarre forklaringer der er kommet, så savner jeg det egentligt ikke. Man bliver ikke klogere alligevel og når de altid kan referere til ikke offentliggjorte retningslinjer, så er al håb om åbenhed alligevel dødt. VAR blev ikke løsningen på alle store dommerfejl, men har alligevel fanget mange. Så kan man diskutere om VAR så er det værd, når det i så høj grad er selektivt hvilke fejl der bliver fanget - især når VAR ikke er et værktøj for kampens dommer. Med i den samtale hører også, at VAR til tider har lavet kald på tvivlsomme billeder og at offsides nu bliver trukket med meget små marginer (hvor stor sikkerheden er herhjemme, er også tvivlsomt).

  24. Den følgende bruger er enig i dette:

  25. #58
    Tilmeldingsdato
    Nov 2003
    Indlæg
    266

    Re: VAR i ligaen

    Det er samme artikel, du linker til, som du har citatet fra? Du må mene en anden?

    Det der ærgrer mig er, at VAR korrigerer alle de ejendommelige og tilfældige tilfælde af hands i feltet (som man tidligere nærmest udelukkende dømte i Spanien, eksempelvis Boile mod City), hvorimod mer’ eller mindre åbenlys vold i feltet (ovennævnte holdesituation, benspænd etc.) altid kan rubriceres som “aij der skal mere til” (Lerager i Ålborg i slutspillet ‘22, benspænd mod Corners i lyngbykampen i efteråret, Claesson i søndags). Her vil nogen så sige at det er “reglerne” den er gal med, ikke VAR :-/

  26. De følgende 2 brugere er enige:

  27. #59
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: VAR i ligaen

    Ja, min fejl. Det er denne artikel jeg havde i tankerne: https://sport.tv2.dk/fodbold/2022-09...avet-midt-over

  28. #60
    Tilmeldingsdato
    Nov 2003
    Indlæg
    266

    Re: VAR i ligaen

    Ja det er åbenbart et bittert tilbagespark mod Benjamin et-eller-andet, der i podcasten “Hånd på”, forlorent argumenterede for, at det temmelig oplagte straffespark til Claesson ikke skulle dømmes, når linjen var lagt “så højt” af Jens Maae. (En analogi der også blev brugt i derby-kampene og den højt besungne “internationale linje”, der tillod Sorte Ronnie at brække ryggen på verdens bedste Tom Høgli)
    Samme Benjamin “Hånd på” gav da også dårlig kritik til VAR-formand Michael Johansen ifm evaluering af egen ophørte dommer-“karriere”.

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. U19-ligaen KB-FCN
    By Spejder fra Mars in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 09.08.08, 16:35
  2. Ikke "Malta-ligaen", men "Liechtenstein-ligaen"....
    By Nosferatu in forum De korte linier
    Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 28.06.05, 20:43
  3. Niveauet i SAS ligaen..
    By unknown in forum De korte linier
    Svar: 9
    Sidste Meddelelse: 20.05.05, 18:26
  4. Forår med m-ligaen!
    By m-ligaen in forum Spil
    Svar: 2
    Sidste Meddelelse: 09.03.05, 12:48
  5. Efterår med m-ligaen...
    By m-ligaen in forum Spil
    Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 10.07.04, 09:37

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •