Side 2 af 4 FørsteFørste 1234 SidsteSidste
Viser resultater 16 til 30 af 50

Emner: VAR i ligaen

  1. #16
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,266

    Re: VAR i ligaen

    Man har flyttet de kampafgørende “skøn” ud i VAR vognen og det var jo aldrig meningen, men er blevet realiteten i Superligaen. Så kan vi ligeså godt bare kører den gammeldags stil og så beholde flow i spillet.

  2. De følgende 5 brugere er enige:

  3. #17
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,443

    Re: VAR i ligaen

    Citat Oprindeligt indsendt af EraZ Se meddelelser
    Jeg kan ikke se det. Og slet ikke at han sparker bolden op på sit andet ben ?. VAR må se noget jeg ikke ser :)
    Hvis du ikke kan se at den rammer, så kan du nøjes med at kigge på boldens spin. Du kan aldrig give den et spin den vej med en højre inderside. Den får kun en rotation den anden vej, fordi den rammer venstre-foden på vejen.

    Edit: Ignorer ovenstående. Det er en slem gang nonsens... Og jeg forstår ikke helt hvilken forrykt tankerække, der bragte mig frem til den konklusion. Både højrefoden og en eventuel afretning vil jo give et spin den samme vej - (dvs. med enertimoment rettet opad for folk med hang til den slags)
    Sidst redigeret af ougar : 19.09.22 kl. 15:05
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  4. #18
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,324

    Re: VAR i ligaen

    Hvis vi fik annulleret et straffe pga. boldens spin, ville jeg blive rasende. I øvrigt kan jeg ikke se, at rotationen skulle have den forkerte retning. Jeg fastholder, at medmindre VAR har adgang til andre billeder, kan det kun være en antagelse, at bolden skulle have ramt støttebenet på vej i mål. Beslutningen er efter min mening en regulær skandale.

  5. #19
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    131

    Re: VAR i ligaen

    Han rammer bolden med venstrefoden før højrefoden. Derfor får den dét spin, der lægger til bevis for, at det er dét, der er sket. Det er uanfægteligt og jeg forstår slet ikke, hvordan du kan tale om dét som værende en skandale men ikke de andre skarpe analyser som Kenney laver. Altså, den der bliver sgu også dømt ude på Kløvermarken fra en serie-dommer med tømmermænd og dårligt syn. Som sparker ved man det, målmanden ved det og dem der står i nærheden kan både høre og se det. Det er virkelig en ufarlig og korrekt dom. Hvis den IKKE var blevet fanget (som da Robert Skov scorede mod BIF i en lignende situation), kunne vi snakke om en skandale.
    "Tro kan flytte dværge."

  6. Den følgende bruger er enig i dette:

  7. #20
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,443

    Re: VAR i ligaen

    Citat Oprindeligt indsendt af cybamerc Se meddelelser
    Hvis vi fik annulleret et straffe pga. boldens spin, ville jeg blive rasende. I øvrigt kan jeg ikke se, at rotationen skulle have den forkerte retning. Jeg fastholder, at medmindre VAR har adgang til andre billeder, kan det kun være en antagelse, at bolden skulle have ramt støttebenet på vej i mål. Beslutningen er efter min mening en regulær skandale.
    Det er også noget kæmpe vås jeg skriver. Jeg forstår ikke lige helt, hvordan jeg fik mig selv overbevist om noget så forkert. Både skuddet og hvis den snitter venstrefoden vil jo give "spin" i den samme retning. Så glem min rablen.

    Jeg er enig i, at den - hvis der ikke er bedre billeder - ikke er "klar og tydelig". Jeg er dog ualmindelig sikker på, at den er god nok - ellers ville Ryan aldrig reagere som han gør. Og derudover, så er "klar og tydelig" jo smidt ud med badevandet flere gange. F.eks. i sidste uge. Og han rammer den i øvrigt ikke med venstrefoden først. Hans venstrefod glider ind foran, så bolden bliver sparket ind i venstrefoden.
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  8. De følgende 3 brugere er enige:

  9. #21
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,324

    Re: VAR i ligaen

    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser
    Og derudover, så er "klar og tydelig" jo smidt ud med badevandet flere gange. F.eks. i sidste uge.
    Men det er jo netop problemet. Og det bliver ikke bedre af, at de fortsætter ad samme spor.

  10. #22
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,250

    Re: VAR i ligaen

    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser
    Jeg er dog ualmindelig sikker på, at den er god nok - ellers ville Ryan aldrig reagere som han gør. Og derudover, så er "klar og tydelig" jo smidt ud med badevandet flere gange.
    Der er også opstået en misforståelse omkring den formulering, og den går igen her i tråden. Der skal eller kan reageres på en ’klar og åbenlys dommerfejl’ eller en ’alvorlig hændelse, som er blevet overset’, ifølge VAR-protokollen. Det virker da oplagt, at det var sidstnævnte, der var i spil her ved Kabas lidt specielle straffespark. En del af de ting, der påstås at VAR ikke burde røre, fordi de ikke var klare eller åbenlyse fejl, virker på mig som hændelser dommerne bare ikke havde fået øje på, såsom den hands i Farum forrige uge.

  11. De følgende 4 brugere er enige:

  12. #23
    David_T er offline Occasionally wears a hat
    Tilmeldingsdato
    Apr 2004
    Indlæg
    2,463

    Re: VAR i ligaen

    Så er Michael Johansen kommet på banen med en status på VAR efter de første ti runder. Seks forkerte eller oversete interventioner har der været indtil videre, hvor bla. Joel Anderssons tackling på Daramy i runde 10 ikke er med på listen over fejl.

    Bold har listen og en video med alle seks.
    Det er:
    - Manglende straffe til FCM mod Randers i runde 1.
    - Forkert straffe til Christian Sørensen mod FCK i runde 3.
    - Manglende straffe til AaB mod Horsens i runde 3.
    - Forkert annullering af Martin Freses mål mod FCK i runde 7.
    - Manglende straffe til Lyngby mod Randers i runde 8.
    - Manglende straffe til FCN mod AGF i runde 8.

    Mens Tipsbladet.dk har en udtalelse fra Michael Johansen, som reelt ikke siger andet end at det selvfølgelig ikke er acceptabelt at målsætningen for hele sæsonen (maks fem fejl) nu er røget efter kun 10 spillerunder, men at man arbejder hårdt og at det kommer til at tage tid.

    Egentlig synes jeg det her viser at VAR ikke er hvad man burde fokusere på hvis man vil prøve at forbedre situationen. VAR er et værktøj, problemet i dansk fodbold er ikke værktøjet, det er hvordan det bliver brugt og hvem det bliver brugt af. Ser man på Isak Johannesson straffet mod Viborg, så er det jo tydeligt bare på de almindelige TV billeder som vi som seere får at der aldrig nogensinde skal dømmes straffespark der, problemet er at man har vist de samme eller bedre billeder til den danske dommerstand og har fået en markant anderledes konklusion ud af det.

    Eller Mo Daramy situationen, hvor Claus Bo Larsen står på TV efterfølgende og forklarer at Daramy kun blev ramt på støvlen og vi har altid været i krig med Eurasien.

    Bedre dommere vil bruge VAR bedre, mere åbenhed, mindre old boys club, langt mindre Michael Johansen, tak.
    FC Sofa, gør tanker til sludder og sludder til dårligt udtænkte artikler… om fodbold!

  13. #24
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    4,473

    Re: VAR i ligaen

    Citat Oprindeligt indsendt af David_T Se meddelelser
    Egentlig synes jeg det her viser at VAR ikke er hvad man burde fokusere på hvis man vil prøve at forbedre situationen. VAR er et værktøj, problemet i dansk fodbold er ikke værktøjet, det er hvordan det bliver brugt og hvem det bliver brugt af. Ser man på Isak Johannesson straffet mod Viborg, så er det jo tydeligt bare på de almindelige TV billeder som vi som seere får at der aldrig nogensinde skal dømmes straffespark der, problemet er at man har vist de samme eller bedre billeder til den danske dommerstand og har fået en markant anderledes konklusion ud af det.

    Eller Mo Daramy situationen, hvor Claus Bo Larsen står på TV efterfølgende og forklarer at Daramy kun blev ramt på støvlen og vi har altid været i krig med Eurasien.

    Bedre dommere vil bruge VAR bedre, mere åbenhed, mindre old boys club, langt mindre Michael Johansen, tak.
    Alternativt mere moderne, klare retningslinjer for, hvordan VAR skal bruges.

    For ét er, at VAR kan lave fejl, det er fair nok, det er mennesker. Men når vi på TV kan se situationerne i langsom gengivelse, fx Isaks 'forseelse', og tydeligt kan konstatere, at kendelsen er objektivt forkert, så føler jeg personligt, at dommerne og Superligaens ansvarlige holder os alle totalt for nar ved at fastholde de forkerte kendelser. Dén del skal simpelthen løses.

    Det er mig en kæmpe gåde, at vi ikke for længst har set en justering af brugen af VAR til, at det er de korrekte kendelser, der skal søges, og ikke som nu, hvor dommerne vel nærmest gør alt for ikke at indrømme fejl, hvis der bare er en fortolkning af et komma i fodboldloven, som kan bakke en af deres helt gakkede kendelser op.
    Sidst redigeret af Søren Q : 28.09.22 kl. 15:04

  14. De følgende 8 brugere er enige:

  15. #25
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,125

    Re: VAR i ligaen

    Vi kan ikke bruge Johansens udtalelser til ret meget. Vi har allerede set rigeligt med beviser på den manglende selvransagelse og jeg nærer ikke håb til, at VAR herhjemme forbedres. Ikke nok med det er tilfældigt hvad der foregår i VAR-bilen, så er det også tilfældigt hvilke fejl man vil stå ved.

    Fra den liste jeg har lavet er der to situationer, som de har erkendt var forkerte. Vi må vel formode, at de har forholdt sig til de mere kontroversielle situationer fra den liste og kommet frem til, at det var helt i orden – trods det er hele fire udvisninger der mangler (ud af blot ti kampe).

    Jeg tror ikke andre retningslinjer vil ændre på det. Det er de samme, der skal se billederne igennem og de har allerede bevist, at de ikke kan se en skid.

  16. #26
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,324

    Re: VAR i ligaen

    Jeg bliver provokeret af Michael Johansens udtalelser i dag:
    "Vi lever som dommere i en verden, hvor fejl er en præmis, men omverdenen forventer fejlfrihed. Det er nok langt hen ad vejen skabt af medierne, men sådan er det, og det kan vi ikke gøre så meget ved."

    Sikken omgang klynk. Nej, folk forventer ikke fejlfrihed, men klubber, trænere, spillere og fans er sjældent så overskudsagtige, at de blot trækker på skuldrene over alvorlige, somme tider kampafgørende, fejl fra dommernes side. Ja, kritikken er til tider urimelig, Ja, dommergerningen er på mange måder utaknemmelig. Det er præmisser, dommerne må leve med - som de lever med egne fejl. Dommerne gør til gengæld intet for at opbygge en større velvilje. Kritik affærdiges som regel, hvis den da overhovedet anerkendes. Jeg tror, at der ville være langt færre frustrationer, hvis dommerne blot gad indrømme, når de har begået fejl.

    "Hvis vi alle sammen kun fokuserer på fejl, får vi også et miljø, hvor man tydeligt kan sige, at det er en fejlfinderkultur, men det er ikke sådan, vi arbejder internt, siger Michael Johansen." Hvis nulfejlskulturen ikke dyrkes af dommerstanden selv, kan der vel ikke være noget farligt i at indrømme, når der er begået fejl?

    Jeg mener i øvrigt, at kritikken af medierne er helt forfejlet. Efter min mening er medierne alt for nådige ved dommerne. I gamle dage stillede dommerne op til interviews efter en kamp. På et tidspunkt besluttede de dog, at de pga. den til tider voldsomme kritik ikke længere ville stå til rådighed - og medierne accepterede det bare. Javel, der bliver til tider kogt meget suppe på enkelte situationer i nedtakstprogrammerne, men der stopper det som regel også. Der følges sjældent op. Dommerne afkræves ikke svar.

    I "gamle" dage (før 2012) undersøgte politiet sig selv. Tilliden til deres undersøgelser var i sagens natur lille, hvorfor Folketinget besluttede at oprette Den Uafhængige Politiklagemyndighed til at behandle klager over politiet og efterforske sager om magtmisbrug og andre strafbare forhold. Jeg mener, at dansk fodbold kan tage ved lære af dette. Alvorligheden er naturligvis en anden, men det er undergravende for sporten, hvis der ikke er tillid til dommerstanden. Læg dertil, at der efterhånden kan være endog særdeles voldsomme økonomiske konsekvenser af dommernes fejl. Man kunne f.eks. overveje at oprette en tilsynskomité for de øverste rækker i regi af divisionsforeningen. Dommerne ville næppe bifalde dette, men når man tænker på, hvad der bruges af økonomiske midler på dommerne i dag - til fuld- og heltidsprofessionelle dommere samt VAR - bør man nok interessere sig lidt mere for, hvad man får for pengene.

  17. #27

    Dommergerningen er utaknemmelig på alle niveauer, måske endda mere i de lavere rækker, da man her tit er mutters alene overfor 22 spillere på banen, udskiftninger og sommetider også fans. Og man bliver svinet til for at sige det mildt – nogle bliver overfaldet. Det er noget som jeg formoder alle dommere skal igennem på deres vej op gennem rækkerne. Men i de lavere rækker kan man som regel kun komme sine fejl til livs, hvis der er en observatør til stede. Resten af dem der brokker sig kender ikke reglerne alligevel og jeg tænker, at den mentalitet ender med at hænge ved (ikke at det er en uretfærdig holdning, når diverse eksperter heller ikke kan reglerne). Det tror jeg i hvert fald kan være en væsentlig faktor for hvorfor modvilligheden hænger ved.

    Citat Oprindeligt indsendt af cybamerc Se meddelelser

    Jeg mener i øvrigt, at kritikken af medierne er helt forfejlet. Efter min mening er medierne alt for nådige ved dommerne. I gamle dage stillede dommerne op til interviews efter en kamp. På et tidspunkt besluttede de dog, at de pga. den til tider voldsomme kritik ikke længere ville stå til rådighed - og medierne accepterede det bare. Javel, der bliver til tider kogt meget suppe på enkelte situationer i nedtakstprogrammerne, men der stopper det som regel også. Der følges sjældent op. Dommerne afkræves ikke svar.
    Det er jo valgfrit for dommerne at stille op til interviews og hvis de bliver savet over hver gang, så gider de næppe i længden. Der er ingen der har deres ryg og de har tydeligvis elendig forberedelse når de skal interviewes (der har i hvert fald været en del eksempler over årene senest med Claus Bo Larsen der krøllede sig selv sammen, da han skulle svare på Daramy-situationen - og når det er niveauet er deres forklaringer irrelevante).

    Problemet er i høj grad, at man tidligere ofte kørte dommerinterviewsne på samme måde som spillerinterviewsne, hvor dommerne kun måske har fået lov til overhovedet at gense situationen. Det er ikke det rigtige setup, hvis man ønsker at få dommerne til at reflektere og forklare deres vurdering i situationen og om den var korrekt.

    Ikke nok med at dommerne ikke er klædt ordentligt på til interviewene, der typisk ikke foregår særlig hensigtsmæssigt, så har de ikke rigtigt noget at vinde ved at stille op. En dommer bliver ikke interviewet efter en brandkamp og selv efter en vanvittig god præstation, vil de blive konfronteret hvis de begik en enkelt fejl.

    Citat Oprindeligt indsendt af cybamerc Se meddelelser

    I "gamle" dage (før 2012) undersøgte politiet sig selv. Tilliden til deres undersøgelser var i sagens natur lille, hvorfor Folketinget besluttede at oprette Den Uafhængige Politiklagemyndighed til at behandle klager over politiet og efterforske sager om magtmisbrug og andre strafbare forhold. Jeg mener, at dansk fodbold kan tage ved lære af dette. Alvorligheden er naturligvis en anden, men det er undergravende for sporten, hvis der ikke er tillid til dommerstanden. Læg dertil, at der efterhånden kan være endog særdeles voldsomme økonomiske konsekvenser af dommernes fejl. Man kunne f.eks. overveje at oprette en tilsynskomité for de øverste rækker i regi af divisionsforeningen. Dommerne ville næppe bifalde dette, men når man tænker på, hvad der bruges af økonomiske midler på dommerne i dag - til fuld- og heltidsprofessionelle dommere samt VAR - bør man nok interessere sig lidt mere for, hvad man får for pengene.
    Der bruges slet ikke nok på dommerne i dag. De er for dårligt trænede og skal man tro på de udtalelser der har været, så lægger miljøet ikke op til at den enkelte dommer skal forbedres. Dommerstanden har slet ikke kunne følge med udviklingen og den stigende professionalisme i fodboldklubberne. Dertil har vi stadig kun deltidsdommere i Superligaen.

    VAR kunne have været en billig løsning på den problematik, da dommerne nu kan få bedre vinkler til at revurdere afgørende situationer – problemet har bare været, at det er de samme dårligt trænede dommere, der også skal vurdere situationerne i VAR-vognen og hele VAR-setuppet har vist sig at være elendigt implementeret (men kampdommerne er nok ret tilfredse med VAR, da meget af den kritik de tidligere fik er flyttet over på VAR). Et tilsynsudvalg som du foreslår vil have præcist samme problem – det er de samme der skal sidde i et sådan udvalg.

    Dommerne bliver på nogle områder holdt for en højere standard end spillerne. Fejl er i højere grad langt mindre acceptable end fx hvis en angriber brænder en friløber. Problemet med det er, at spillerne har spillet fodbold det meste af deres liv og får så mange penge, at de kan fokusere på fodbold 24/7 (hvis de da vælger at gøre det), hvor dommerne alle skal fise på arbejde igen mandag morgen (og igennem deres dommergerning op gennem rækkerne jo slet ikke har samme muligheder for at dygtiggøre sig). Den tid de så har fået ekstra ved at blive deltidsprofessionelle skal blandt andet også bruges på fysisk træning (da dommerne jo ikke kan blive skiftet ud, når de er flade).

    Ønsker man bedre dommere, der også skal stille op efter hver kamp, så må man betale for det. Ønsker man bedre VAR koster dette ligeledes også flere penge (også til dommerne). Men det skal vel være klubberne, der skal give en del af deres penge til dette projekt – og det tror jeg egentligt ikke de er interesserede i. Jeg tror ikke at bedre dommere reelt vil gavne klubberne sportsligt (du nævner selv at der kan være voldsomme økonomiske konsekvenser af fejl, men det er kun gældende for den ene klub – den anden vil jo gavne af fejlen). Det vil klart gavne spillet, men det ser vi ikke er en prioritet i stort set hver eneste fodboldkamp.

    Personligt ville jeg bestemt gerne have bedre dommere, der også kunne stille op efter kampene og være reflekterende og måske endda lære fra sig, så både seere og eksperter får bedre indsigt i reglerne og hvilke kriterier de lægger vægt på i de forskellige situationer, men det kan ikke lade sig gøre under de aktuelle rammer (selv når der er TV-billeder til rådighed sejler det stadig, så det er ikke noget, der er nemt lige at rette op på).

  18. De følgende 4 brugere er enige:

  19. #28
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,443

    Re: VAR i ligaen

    Citat Oprindeligt indsendt af cybamerc Se meddelelser
    I "gamle" dage (før 2012) undersøgte politiet sig selv. Tilliden til deres undersøgelser var i sagens natur lille, hvorfor Folketinget besluttede at oprette Den Uafhængige Politiklagemyndighed til at behandle klager over politiet og efterforske sager om magtmisbrug og andre strafbare forhold. Jeg mener, at dansk fodbold kan tage ved lære af dette.
    Den uafhængige politiklagemyndighed er vist mildest talt ikke lige et godt eksempel på noget som helst - andet end hvordan man i hvert fald IKKE skal gøre det.

    Jeg har heldigvis utrolig få problemer med politiet, men hvis jeg var så uheldig at få det, og ville klage over politiet, så ville jeg være ked af, at det var den uafhængige politiklagemyndighed, der skulle behandle den.
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  20. De følgende 6 brugere er enige:

  21. #29
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,324

    Re: VAR i ligaen

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Det er jo valgfrit for dommerne at stille op til interviews og hvis de bliver savet over hver gang, så gider de næppe i længden.
    Og det er jo derfor, at de stoppede med det. Jeg plæderer heller for, at det nødvendigvis skal være hoveddommeren selv, der stiller op, eller at det skal ske lige efter slutfløjtet. Men mere åbenhed er ønskværdigt. De kunne f.eks. offentliggøre deres kampevalueringer.

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    … der har i hvert fald været en del eksempler over årene senest med Claus Bo Larsen der krøllede sig selv sammen, da han skulle svare på Daramy-situationen - og når det er niveauet er deres forklaringer irrelevante).
    Michael Johansen har været ude med en forklaring på samme situation. Nu anerkendes kontakten, men sjovt nok stadig med et argument, der falder ud til dommerens fordel. Det lugter af efterrationalisering, og personligt føler jeg, at Michael Johansen har en ringe troværdighed.

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    En dommer bliver ikke interviewet efter en brandkamp…
    Det kunne de jo selv løse ved at stille op efter hver kamp.

    Citat Oprindeligt indsendt af Kenney Se meddelelser
    Der bruges slet ikke nok på dommerne i dag. De er for dårligt trænede…
    Jeg er med på, at spillet har udviklet sig, og at kravene er større i dag, men dommerne kan umuligt være dårligere trænede i dag end for 10-20 år siden. Og er de det, kan ansvaret kun ligge hos DBU. Uden at kende beløbene må der nødvendigvis blive brugt væsentlig flere kroner på dommerne i dag. Dermed ikke sagt, at det er tilstrækkeligt, men jeg er ikke overbevist om, at det manglende niveau skyldes økonomi.

  22. #30
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,125

    Re: VAR i ligaen

    Citat Oprindeligt indsendt af cybamerc Se meddelelser
    Michael Johansen har været ude med en forklaring på samme situation. Nu anerkendes kontakten, men sjovt nok stadig med et argument, der falder ud til dommerens fordel. Det lugter af efterrationalisering, og personligt føler jeg, at Michael Johansen har en ringe troværdighed.

    Jeg er med på, at spillet har udviklet sig, og at kravene er større i dag, men dommerne kan umuligt være dårligere trænede i dag end for 10-20 år siden. Og er de det, kan ansvaret kun ligge hos DBU. Uden at kende beløbene må der nødvendigvis blive brugt væsentlig flere kroner på dommerne i dag. Dermed ikke sagt, at det er tilstrækkeligt, men jeg er ikke overbevist om, at det manglende niveau skyldes økonomi.
    Om dommerne er værre i dag end for 10 eller 20 år siden er svært at vide, men udviklingen i ligaen har de ikke kunne følge med i (så relativt til niveauet i ligaen synes jeg godt man kan argumentere for, at de er værre i dag), ligesom vi jo også kan se, at de ikke har kunne holde trit med andre europæiske dommere (selvom der vist er en del politik indblandet i hvem der får lov til at rykke op i øverste lag i UEFA).

    Jeg synes faktisk at Johansens forklaring er ret interessant. Han kommer ind på, at der er nogle kategorier som man vurderer ud fra, hvilket er nyt for mig. Men det er dog let at gennemskue, at den forklaring ikke passer, når Claus Bo Larsen kategorisk afviste, at der havde været kontakt med andet end foden - og han havde jo været i VAR-bilen, så han havde været en del af processen eller i hvert fald været vidne til den (så mon ikke du har ret i din vurdering). Uanset hvordan man vender og drejer situationen, skal den medføre en udvisning. Det er en klar fejl af dommeren kun at give en advarsel og det er præcist den slags, som jeg i hvert fald gerne havde set, at VAR skulle blande sig i. Så må man undre sig over, hvad der skal til før en sådan forseelse rykket op i den korrekte kategori og medfører en korrekt vurdering, fremfor at vi fortsat skal se de klare fejl blive overset, mens "gråzone-kendelserne" bliver kaldt af VAR (de bliver sandsynligvis vurderet af VAR fordi dommerne overser dem i første omgang).

    Edit:
    Som forlængelse på dette kan jeg opfordre til at se Dommersvin på DR TV. Den giver et fint indblik i hvad unge dommere skal lægge ører til, hvilke rammer de har og også hvordan man er nødt til at håndtere kritik op gennem rækkerne (det giver jo et godt indblik i hvorfor den mentalitet måske ender med at hænge fast). Man ser samtidig den skærende kontrast til de vilkår som unge spillere har i de forskellige klubber rundt omkring og hvad der skal til, før deres udvikling for alvor bliver prioriteret og tager fart. Det er ikke et nemt erhverv og heller ikke synderligt lukrativt, men alligevel meget konkurrencepræget (og så har de jo en alder hvor de skal tænke over eller påbegynde en karriere, hvorfor en sidebeskæftigelse som dommer måske ender med ikke at blive vægtet særlig højt).
    Sidst redigeret af Kenney : 08.10.22 kl. 14:43

  23. De følgende 2 brugere er enige:

Side 2 af 4 FørsteFørste 1234 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. U19-ligaen KB-FCN
    By Spejder fra Mars in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 09.08.08, 16:35
  2. Ikke "Malta-ligaen", men "Liechtenstein-ligaen"....
    By Nosferatu in forum De korte linier
    Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 28.06.05, 20:43
  3. Niveauet i SAS ligaen..
    By unknown in forum De korte linier
    Svar: 9
    Sidste Meddelelse: 20.05.05, 18:26
  4. Forår med m-ligaen!
    By m-ligaen in forum Spil
    Svar: 2
    Sidste Meddelelse: 09.03.05, 12:48
  5. Efterår med m-ligaen...
    By m-ligaen in forum Spil
    Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 10.07.04, 09:37

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •