Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
81. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FCK vinder

    12 14.81%
  • Uafgjort

    8 9.88%
  • Sevilla vinder

    61 75.31%
Side 3 af 5 FørsteFørste 12345 SidsteSidste
Viser resultater 31 til 45 af 70

Emner: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

  1. #31
    Tilmeldingsdato
    Mar 2009
    Indlæg
    152

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Stamenic er tæt på at være MOM. Han bliver en stjerne hvis han fortsætter.
    -It is the dirty fucking wins-

  2. De følgende 12 brugere er enige:

  3. #32
    crekke er offline Og kategorien er en hest
    Tilmeldingsdato
    Jul 2004
    Indlæg
    674

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af zebos Se meddelelser
    Stamenic var en åbenbaring i dag. Hvilken superkamp af ham.
    Hva'?!
    /crekke

    There are only 10 types of people in the world -
    those who understand binary, and those who don't.

  4. Den følgende bruger er enig i dette:

  5. #33
    Tilmeldingsdato
    Apr 2015
    Indlæg
    3

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Stamenic overrasker positivt. Som kampen skrider frem vokser hans selvtillid, han tilbyder sig og skiller sig rigtig fint af med bolden, uden at det dog skabe de helt store omstillinger eller chancer. Overordnet set er der plusser ude foran ham idag.

  6. De følgende 2 brugere er enige:

  7. #34
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,471

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Buhl Se meddelelser
    Stamenic er tæt på at være MOM. Han bliver en stjerne hvis han fortsætter.
    Jeg syntes også Stamenic var god.

    Men altså hvad kan man gøre uden et angreb. Det syndt fordi Sevilla var til at tale med. Hold da op der var meget plads, men vi har ikke klassen og modet til at udnytte det. Jeg ved ikke om vi kan forvente meget mere ovenpå alle de problemer vi kæmper med mentalt og spillemæssigt.

    Det positive er vel at vi i det mindste får 1 point i CL gruppen. Nyd det, fordi vi får ikke flere i denne CL kampagne.

    Fokus på Suppen nu.

  8. De følgende 2 brugere er enige:

  9. #35
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,753

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Sevilla var virkelig en fornøjelse at følge de første 20 minutter. Måden bolden blev flyttet rundt på, måden kæderne blev flyttet rundt - både fra side til side, men også skubbet frem.

    FCK skaber nærmest ikke noget, men alt i alt er 0-0 et fair resultat og mere brugbart formSevilla end for os. Hvis vi skal videre, så skal det her være 3 point, men JT stod tydeligt og forsøgte at få spillerne til at trække tiden.

    Thumps up til Stamenic, Zeca, Falk og ned til Diks (attitude problem), Claesson i front og den manglende vilje til at gå,efter en sejr

  10. Den følgende bruger er enig i dette:

  11. #36
    Tilmeldingsdato
    Jul 2013
    Indlæg
    141

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Buhl Se meddelelser
    Stamenic er tæt på at være MOM. Han bliver en stjerne hvis han fortsætter.
    Stamenic faldt ikke igennem, hvilket for mig var en positiv overraskelse. Men hvis han demonstrerede, at han er en kommende stjerne, må jeg have blundet, mens han viste det.

    Zeca var for mig klart MOM med Vavro eller Khocholava som runner-up.

  12. De følgende 3 brugere er enige:

  13. #37
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    445

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    I øvrigt: ros til sektionen i dag - fuld knald på vokalen og ingen romerlys eller andet gøgl (som jeg så det fra Nedre C)
    Mvh Anders
    -----------------------------------------------
    Pessimist for life


  14. #38
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    521

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Vel en sjælden ros til Thorup. Normalt bliver vi udmanøvrerede taktisk - i dag ændrer vi for en sjælden gangs skyld kampens karakter via taktiske justeringer.

    Ikke prangende men ret skal jo være ret =)

    Havde Corner været med tror jeg sgu på at vi havde nappet alle tre
    ["...det er jo FCK, det er ikke en eller anden lille ubetydelig klub..." - Kris Stadsgaard]

    "Martin Retov er ikke nogen ledertype, og det bliver han aldrig. Du kan ikke gøre en Skoda til en Mercedes". Citat: Ole Mørk

  15. De følgende 11 brugere er enige:

  16. #39
    Tilmeldingsdato
    Jun 2014
    Indlæg
    89

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Der var på er tidspunkt i kampen et VAR check på en af deres spillere for muligt rødt kort. Er der nogen der kan huske hvornår det var eller hvorfor?


    TS

  17. #40
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,292

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Det blev til en fin præstation mod Sevilla, hvor en spændende første halvleg dog blev afløst af en søvndyssende anden halvleg. Sevilla startede bedste og kom frem til et par farlige situationer og også en god chance. Vi havde store problemer med at fastholde bolden og endte med at sparke langt mange gange, hvor Claesson på toppen ikke kunne stille meget op. Vi kom så småt tilbage i halvlegen, især grundet presspillet, og endte med at slutte ret godt af og kom også frem til en god chance. Anden halvleg blev meget rodet, især også fordi Sevilla begyndte at sparke langt. Sevilla skabte dog ikke ret meget, mens vi reelt ikke fik skabt noget trods vi fik Sevilla ned og stå dybt et par gange.

    Vores offensiv efterlader fortsat en del at ønske og især vores forreste spillere burde have vist noget mere, når vi ellers havde så stort fokus på defensiven. Det er svært at få øje på gode løb i hvert fald og hyppigt endte vi med at spille bolden tilbage i banen for derefter at losse den frem for at skubbe bagkæden op. Ikke nødvendigvis den værste taktik mod en stærk modstander, men hvis man vil håbe på noget mere, så skal de forreste også præstere bedre – især når de har pladsen.

    Den defensive præstation var dog ganske fin, hvor også presspillet i perioder så skarpt ud. Jeg hæfter mig også ved, at Sevilla gik over til ikke at sparke langt på målspark og trods de havde bolden mest, fik de ikke deres opspil til at køre som de ville. Vi slap endda afsted med at holde bagkæden højt til tider. Med tanke på hvor stærkt Sevilla lagde ud synes jeg det var flot, at vi fik kæmpet os tilbage i kampen.

    Ryan havde et par gode indgreb og udspark.

    Diks spiller en lidt blandet kamp. Mange af de gode aktioner blev afløst af dårlige aktioner og til tider var vi heldige med, at vi var klar til at rydde op.
    Vavro spiller en rigtig god kamp, hvor han da også stod for vores bedste indlæg. Vandt stort set alle sine dueller og virkede derudover ganske sikker. Som kampen skred frem fik han mere tid på bolden, men første prioritet var at losse væk ved det mindste.
    Khocholava var ikke så iøjnefaldende, men tog også godt fra i duellerne og havde samme prioritet som Vavro. Det var opløftende præstationer fra midterforsvarerne ovenpå de store fejl mod OB.
    VK var involveret i en del både defensivt og fremadrettet. Han havde svært ved for alvor at bryde igennem når han tog løbene. Synes det var en stærk præstation.

    Johannesson havde vundet pladsen på højrekanten tilbage (eller også var det bare hans tur) og gjorde ikke meget væsen af sig. Deltog meget i presspillet, men ellers blev det ikke til det store og jeg kunne ikke se, hvad planen med ham var – udover at presse.
    Stamenic fik den højre midtbane plads, hvor han gjorde det ret godt. Der var stadig fejl og han begik for mange frispark, men ellers havde han en mange gode aktioner og det klædte hans spil at komme lidt mere med frem på banen. Virker også bedre på bolden end Lerager, men løbene i feltet sad ikke helt i skabet.
    Zeca havde overtaget den dybe midtbaneplads og gjorde det fremragende. Han var ikke så synlig i spillet som vi ellers er vant til at se, men han holdt godt styr på sine medspillere, hvilket umiddelbart har været tiltrængt.
    Falk leverer en mere middelmådig præstation i forhold til hvad vi ellers ser fra ham. Han havde dog stadig et par gode aktioner især i vores gode periode i kampen, men ellers var fokusset i høj grad på den defensive.
    Daramy leverer en ganske dårlig præstation på kanten, hvor han virkelig ikke havde held med ret meget. Havde vel en god aktioner og et enkelt godt indlæg i hele kampen og ellers hang han efter i presset. Det lader stadig til, at han går for meget ned i tempo når han har bolden, men vinder det ikke ”tilbage” på at accelerere fra sin modstander.

    Claesson slipper heller ikke ret heldigt fra kampen. Det passer ham tydeligvis ikke ret godt, at ligge så isoleret i front og han havde store vanskeligheder i duellerne, som han bare ikke vandt. Når han i ny og næ trak ned i banen for også at røre bolden lidt, havde vi ingen spillere med fremme og ingen tog nogle løb. Han gjorde det dog ikke ret godt når han så trak ned alligevel.

    Kampens dommer leverer en jævn præstation. Der var ingen kontroverser og følgestraffene kan man ikke sige meget til, men der var alligevel for mange fejl og tynde frispark og så i en kamp hvor tempoet ikke for alvor nåede at blive højt.

    Vi fik dermed tilkæmpet os et point i en ellers ret stærk gruppe, men samtidig var det også kampen, hvor sandsynligheden for point var størst. Jeg havde gerne solgt kampen for en uafgjort på forhånd og er egentligt fint tilfreds med resultatet ovenpå præstationen på trods af, at vi ellers havde fint styr på Sevilla efter det første shock havde lagt sig.

    Thorup skuffede ikke med sine dispositioner og man må sige at posen var rystet. Højrekanten er der ingen der har sat sig på og i dag var det Johannessons tur uden han gjorde noget for at bevise, at han skulle spille der fremadrettet. Til gengæld måtte Karamoko se hele kampen fra bænken, da tilliden til ham måske allerede er brast. Derudover måtte Lerager starte kampen på bænken til fordel for Stamenic, der bestemt ikke skuffede (og i hvert fald ikke præsterede værre end det vi i øjeblikket ser fra Lerager). Jeg tror i hvert fald ikke, at Lerager stiller op til interviews efter nederlag det næste stykke tid. Jeg havde derudover troet, at Boilesen ville starte med tanke på OB-kampen, men også han måtte tilbringe kampen på bænken, hvilket jo er ret interessant når Thorup har efterspurgt ledere (som Boilesen så måske ikke betragtes som, trods han er viceanfører).

    Vi kan vel kun spekulere i årsagerne til at nogle spillere måtte sidde på bænken, men selvom vi umiddelbart ikke faldt i niveau af det, så har jeg stadig på fornemmelsen at der lå noget mere end bare dårlige præstationer bag. I dag led vi dog under ikke at have en ”rigtig” angriber i front og vi havde ikke mange muligheder for, at sætte en spiller som Claesson i scene. Cornelius havde formentligt pyntet, ligesom en spiller der kunne løbe i dybden nok også havde kunne gøre mere. Det er dog også tydeligt, at vi har store udfordringer på kanterne, hvor Daramy slider med niveauet og højresiden virkelig ser svag ud (medmindre Vavro selvfølgelig trækker derud).

    Efter en kamp som i dag kan der ikke være mange der benægter, at pilen også i høj grad peger på PC. Der hvor vi fremstår svagest er vel der, hvor han burde have haft sit fokus i lang tid efterhånden. I dag betød det formentligt, at vi ikke var i stand til at gribe chancen mod Sevilla, hvor vi rent faktisk kunne være med. Vi endte endda kampen med Mukairu i højresiden (han blev endda flyttet over efter en fin aktion), hvor han vitterligt ikke kan stille meget op. Det skete fordi vores nye venstreback skulle være kantspiller, mens Haraldsson skulle erstatte Claesson i front (det er i virkeligheden ret bekymrende, at Karamoko så hurtigt har mistet tilliden, men niveauet har også været lavt).

  18. De følgende 4 brugere er enige:

  19. #41
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    5,113

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Det var langt over forventning. Men trods alt også tydeligt, at det var to hold i krise, der mødte hinanden. Forkrampet spil fra begge sider. I slutningen af første halvleg fik vi nærmest noget, der lignede et overtag. Desværre var det forduftet igen, da anden halvleg begyndte, og man kunne igen, meget bekymrende, se spillere, der nærmest kun har fysik til en halv kamp. Altså, wtf!

    Stamenic viste gode takter, og Victor Kristiansen var vel nærmest den eneste, der virkelig satte tempo på spillet, når han havde bolden.

    Daramy er dybt deprimerende at se på. Han havde den ene gode aktion nede på baglinjen i anden halvleg, men selv den kom jo ud af et kikset forsøg på at komme forbi med fart, og den del er bare slut for ham. Det handler ikke bare om manglende kampform. Det handler om at være blevet for tung. Det kunne man allerede se, da han forlod FCK, men det var (endnu) ikke så stort et problem over for gennemsnitlige Superliga-spillere. Men når han står over for europæiske topforsvarere, er han blevet alt for langsom. Det er i sig selv trist, men det er også temmelig håbløst, at vi har hængt vores offensive hat på en spiller, der ligner en skygge af sig selv.

    Ellers savner jeg at se folk få lov at spille deres naturlige positioner. Brug nu kantspillere på kanterne! Mukairu fik få minutter i sin rigtige side, før han - goddamnit!- igen skulle over i højre side, fordi Johannesson skulle skiftes ud. Så sæt dog Roony ind på den højre! Hele den kabale betød, at Christian Sørensen skulle spille venstre kant, og det kan godt være, han har prøvet det før, men det så ikke sådan ud. Han havde store problemer med at placere sig på en uvant plads.

    Vores trup er igen-igen skæv. Forhåbentlig kan Stamenic vokse med opgaven og gøre Zeca-garderingen overflødig, men tør vi satse på det allerede? Derudover bør det være indlysende for enhver, at PC bør kigge på transferfrie center-forwards, fordi vi til ingens overraskelse har købt en angriber med glasben.

    Men vi mangler også kantspillere. For nu hvor Amoo er færdig, Daramy slet ikke er i form og Roony er langt fra spilletid, mangler vi i den grad teknikere, der kan skabe noget på de kanter. Det går ikke med islændingene derude og oppe foran, hvis vi skal spille kreativ fodbold.
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  20. De følgende 6 brugere er enige:

  21. #42
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,381

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af dam78 Se meddelelser
    Stamenic faldt ikke igennem, hvilket for mig var en positiv overraskelse. Men hvis han demonstrerede, at han er en kommende stjerne, må jeg have blundet, mens han viste det.

    Zeca var for mig klart MOM med Vavro eller Khocholava som runner-up.
    Så var jeg ikke den eneste.

    Stamenic spillede en fin kamp og overraskede positivt.

    Men åbenbaring ligefrem… Jeg tvivler meget stærkt på han løser problemet på den midtbane. Hans kompetencer er simpelthen lidt for light.

    Vi havde 25 rigtig gode minutter i 1. halvleg. Det var det. Men et eller andet sted var 0-0 vel godkendt ud fra forudsætningerne. Og det var vel 7-8 mio ind på bankbogen…

    Jeg er ikke så vred som jeg plejer at være søndag aften og mandag:)

    Zan

  22. De følgende 3 brugere er enige:

  23. #43
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    356

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    En smule respekt til Thorup for at lave en fornuftig start 11, MEN vi kom godt nok ikke godt fra start.

    Meget skuffet over udskiftninger. Lerager og Haraldsson skulle have være inde efter 60 minutter. Der var tanken tom på flere spillere. I stedet for skifter han Mukairo ind som intet slutprodukt har og mere eller mindre ikke bidrager til kampen i de 30 minutter han er inde. Savner også at vi går efter sejren. Efter 60 minutter kunne det også være en Isak og Daramy ud og ind med Orri og Hararldsson/Lerager.

    Diks må snart en tur på bænken og ind med Jelert.

    Boile må undre sig. 2 forsvarsspillere laver personlige fejl i lørdags og alligevel bliver de kampen fra start.

    Kampen på søndag er vel allerede tabt. Zeca ligner ikke en mand som kan spille søndag. Han kunne jo dårligt nok gå til sidst.
    - Torben

  24. De følgende 2 brugere er enige:

  25. #44
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    1,006

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Jeg havde desværre ikke mulighed for at se kampen, så er der nogen der vil uddybe hvad Stamenic gjorde af positive ting? - Rydder han godt op, har blik for spillet, gode førsteberøringer, gode løb..? - Er han vores Zeca-backup eller mere en 8’er?

  26. #45
    Tilmeldingsdato
    Jul 2013
    Indlæg
    62

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Sevilla F.C. (14/09-2022 kl. 21:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Thomas Stage Se meddelelser
    Der var på er tidspunkt i kampen et VAR check på en af deres spillere for muligt rødt kort. Er der nogen der kan huske hvornår det var eller hvorfor?


    TS
    tror altså det var vores spiller som der var VAR på. og ikke deres
    58' Viktor Claesson, sparker en af deres ned, får gult men bliver checket for Rødt.

  27. De følgende 3 brugere er enige:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 56
    Sidste Meddelelse: 16.08.22, 17:53
  2. Svar: 79
    Sidste Meddelelse: 26.07.22, 08:31
  3. Svar: 103
    Sidste Meddelelse: 17.05.22, 01:43
  4. Svar: 45
    Sidste Meddelelse: 06.03.22, 00:13
  5. Svar: 83
    Sidste Meddelelse: 03.03.22, 13:38

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •