Hvorfor ikke bruge Pyro 10 min før kampstart og 5 min før anden halvleg starter - så får folk showet, kommer i stemning og hvis kampen ikke bliver forstyrret, så skrider DBU, divisionforeningen m.fl. Nok ikke ind
Hvorfor ikke bruge Pyro 10 min før kampstart og 5 min før anden halvleg starter - så får folk showet, kommer i stemning og hvis kampen ikke bliver forstyrret, så skrider DBU, divisionforeningen m.fl. Nok ikke ind
Du kan have ret i alle dine påstande, selvom jeg dog mangler at se reel fysisk dokumentation for dem. Hvad jeg dog savner er dine svar på følgende spørgsmål, for den nuværende "hetz" mod brugen af pyro blandt de uofficielle fangrupperinger stammer jo fra politiske tiltag, som kun forstærkes af en manifestation som den i går. Klubberne følger vindene som blæser, og når resten af Danmark sætter lighedstegn mellem pyro og hooliganvold - urimeligt måske, men dog stadigvæk et faktum - så kommer klubberne til at slå hårdt ned på pyroen i fremtiden. For skal vi være ærlige, så bestemmer Christiansborg, DBU, Divisionsforeningen og sponsorerne langt mere over FCK's ageren end S12.
Så, hvordan stiller man sig, når:
1) Pyro kommer til at koste point til klubben. Point som i yderste konsekvens kan koste et mesterskab og dermed CL. Og før du råber "Det sker jo aldrig!", så tjek udmeldingerne fra fodboldpolitikerne og stillingen bare sidste år. Tabte 3 point pga. pyro havde kostet FCK CL-deltagelsen og indtægter som S12 aldrig kommer i nærheden af at generere.
2) Hvordan stiller man sig, når pyro begynder at koste lukkede tribuner og i yderste konsekvens et tomt stadion? Med de nuværende +25.000, der kommer på stadion, så er det voldsomme beløb FCK vil gå glip af.
3) Hvordan forholder man sig til det faktum, at de tiltag der kommer lige nu er drevet af en politisk vilje (læs forståelse af miljøet!), som samtlige klubber bakker op om, da man ved, at det på sigt vil være langt, langt dyrere for klubberne at kæmpe med Christiansborg end med S12, Svinget i Århus, Betonen osv?
4) Hvordan forholder man sig til i miljøet, at støtten til de uofficielle uden for fanmiljøet er meget, meget lille, fordi hr. og fru. Danmark sætter lighedstegn mellem pyro og fodboldvold - bl.a. fordi der desværre er visse sammenfald - og det i sidste ende er disse uindviede, som driver holdningen hos dem der reelt finansierer Superligaen, nemlig TV og sponsorerne?
5) Hvilke tiltag har det uofficielle miljø på bedding som kan imødegå de love og tiltag som kommer i den kommende tid, som uvægerligt vil få langt voldsommere konsekvenser end hidtil? Hvor går grænsen mellem egne behov som gruppe og klubbens behov?
Og så måske det vigtigste spørgsmål, som jeg til dato ikke har fået et svar på:
6) Kan man virkelig ikke synge, råbe, skabe en sindssyg fed og flot stemning, støtte og elske sin klub uden at brænde 800 grader varme fakler af på tribunen? Eller er det kun pyro eller Premier League som er de to alternativer?
Sidst redigeret af Devil : 03.10.22 kl. 10:16
Jeg synes egentlig, at jeg forstår jeres synspunkt, men det kommer måske bare ikke til udtryk, fordi jeg lige blev virkelig frustreret over, at jeg oplever en tendens herinde, hvor alle på og omkring S12 bare er sinker. Så det beklager jeg.
Og nej, vi bliver nok ikke enige. Jeg er efterhånden også et sted, hvor pyro ikke betyder så meget for mig, men jeg sidder alligevel konsekvent og kigger ned på sektionen, når der er show, så noget betyder det i hvert fald. Men jeg kan bare huske, hvordan jeg selv var, da jeg rejste Europa og Danmark tyndt, og kom til alle kampe, uanset hvad. Pyro er bare en del af selvopfattelsen blandt den store gruppe af fans. Du kan ikke fjerne pyro og bare tro, at det bliver samme stemning, for pyro er en del af "pakken". Man støtter det og man har en forventning om, at det sker til nogle kampe. Så jeg tror simpelthen ikke, at det er så sort/hvidt, som at man bare kan sige, at pyro ikke giver bedre stemning. Nej, i den enkelte kamp måske ikke, men set i et større perspektiv, så har man som ung fan på S12 købt ind på en ide om, at man går til fodbold for at skabe stemning, og den stemning er både vokal og visuel, og i sidstnævnte er pyro en stor del af det.
Se hvad Moo skriver lidt længere oppe. Jeg er frivillig i en aftenklub, jeg har præcis samme oplevelse som ham. De unge sympatiserer nu nok med FCK, men de bliver tiltrukket af fanmiljøet og det er der, de bliver fans, som holder ved for altid og giver det videre til sine børn en dag.
Jeg forstår, hvad du mener, men jeg vil så argumentere for, at alene det at holdet igen fremstod kompakt må betragtes som en reel forandring sammenlignet med, hvad Thorup præsterede (i Superligaen) i denne sæson. Neestrup siger det jo selv meget fint efter kampen i går, at hvis vi kan bevare den stramme organisation, selv når vi spiller så jammerligt som i store dele af første halvleg mod AGF i går, så er vi nået det første, vigtige stykke ad vejen ift. at få sat en prop i defensivt, hvilket trods alt må siges at have været vores største problem i denne sæson – selvom der er rigeligt at tage fat på.
Men jeg glæder mig også til at se mere til, hvad Neestrups visioner for spillet på bolden er. I går vil jeg give dig ret i, at det var svært at konstatere meget nyt, omend jeg bemærkede, at vi ser ud til at søge den korte igangsætning på målspark (dog endnu uden at være villige til at tage den store risiko, hvis modstanderne bliver stående med tre mand fremme), og at i hvert fald den ene kant havde til opgave at stå bredt i opspillet og åbne for vinklede afleveringer fra midterforsvar og back (det lykkedes først efter pausen og primært i venstre side).
Helt enig. Jeg har ingen dokumentation. Jeg kan kun henvise til, at jeg var en dem, der rykkede med over på S12, da tribunen blev etableret og vi kun havde det lille stykke på nedre, som vi overhovedet ikke kunne fylde. Faktisk ret vildt at tænke tilbage på og så se hvor tribunen er i dag. Gennem rigtig mange år har jeg selv oplevet mange nye komme til, og jeg er selv gået fra en af de unge til nu at være nået en alder, hvor jeg ikke magter hoppe en hel kamp og derfor er jeg røget over på Øvre C sammen med et par af de andre, som jeg har fået et meget tæt bånd til gennem tiden på S12. Så jeg skal heller ikke fremstå som nogen form for talsperson, det er min egen vurdering og også den oplevelse jeg har, når jeg snakker med de unge drenge i aftenklubben, hvor jeg er frivillig.
1) Jeg er overbevist om, at de stopper et stykke før vi når der til. Der har i hvert fald været situationer gennem tiden, hvor der på det kraftigste er blevet opfordret til, at man ikke fyrer af i en specifik periode, fordi der har været meget på det seneste. Så når det ikke er sket før, så har de nok ret godt styr på, hvornår de skal stoppe.
2) Samme svar som 1). Jeg er ret sikker på, vi ikke når derud, husk på at det jo ikke ligefrem er sådan, at det er sket tidligere. Lige nu er det dog en speciel situation, da der fra det uofficielles miljø helt sikkert er en oplevelse af, at divisionsforeningen skider på dem. Derfor så vi nok markeringen i går, hvor det handler om at vise, at det var bedre at tage dialogen omkring det i stedet for bare at træffe den slags beslutninger. Så koster det fx halv kapacitet til næste kamp efter i går, så er jeg af den holdning, at kampen er godt givet ud på den lange bane. Præcis som da der blev kæmpet mod Hørsholts diktatur som jo også fik ham til at indse, at det nok var bedre med dialog.
3) Uenig. Alle klubber bakker ikke op om, at vores udeafsnit lukkes til derby fordi bif laver ballade.
4) Det standpunkt vil jeg også gerne anfægte. I min familie og omgangskreds synes størstedelen, at pyro ser rigtig fedt ud, men man går ikke så meget ind for det, at man gider kaste sig ud i diskussionen på Twitter og Facebook. Igen er mit bud, at der sidder enkelte og råber højt, og at det er dem, man lægger mærke til, men de ser alligevel ikke kampene - hverken på stadion eller i TV.
5) Kan jeg ikke svare på. Jeg deler mine holdninger og oplevelser, så jeg vil ikke fremstå som talsperson, da jeg overhovedet ikke er det. Samtidig sidder jeg slet ikke med i den proces, så jeg kan simpelthen ikke svare på det.
6) Det kan man selvfølgelig, men som jeg forsøgte at forklare superestrella lidt længere oppe, så er det min erfaring og oplevelse, at de nye og unge drives af hele pakken, hvori pyro er vigtig. Det vil derfor langt fra være det samme, hvis man piller det helt ud, og mange vil miste interessen og ikke blive tiltrukket. Jeg tror man skal se det lidt mere som, at klubben nok lige så godt kunne hedde KB, Nørrebro IF eller lignende - man bliver i højere grad en del af et miljø og et fællesskab og i det følger FCK. Det er sat lidt på spidsen, men jeg håber, at du i det mindste kan se, hvad jeg prøver at forklare. Derudover vil jeg anbefale dig at læse Moo's kommentar også. Den beskriver det ret godt.
Og igen vil jeg lige slå fast: Jeg er ingen talsperson, det er mine erfaringer og oplevelser, jeg giver til kende.
Lige til dette: Jeg tror jeg var den første der i tråden efter Sevilla var inde og rose Sektionen for en fantastisk indsats. Fuld støtte på hele kampen i gangen, men en vokal styrke jeg ikke har hørt meget bedre i de +20 år jeg har været i Parken.
Det var helt uden lys. I KAN jo godt - men vi ender gang på gang i en diskussion hvor et mindretal taler for at bryde loven og skade klubben. Og så er der ingen vej ud om kollektiv straf. Der bliver bare båret brænde til divisionsforenings bål om strengere straffe.
Jeg vil opfordre dig til at læse mine andre svar. Pyro er en del af selvopfattelsen for størstedelen af tribunen. Du kan ikke bare fjerne en del af pakken, det vil simpelthen ikke gå på den længere bane. Og du må gerne kalde det et mindretal set i forhold til hele fodbolddanmark, men dernede er 90% helt sikkert for pyro og de forventer det. De er ikke på SL, Twitter og lignende, så du hører bare ikke deres stemme. Prøv at tage med en S12 bus på udebane, jeg tror du får dig noget af et chok.
Og delen om kollektive straffe bliver vi aldrig nogensinde enige om.
Lige en ros - det er fedt du (og andre) tager diskussionen op herinde. Jeg køber argumentet med at Pyro er en del af pakken og at det ser vildt ud. Jeg kigger selv på (dog lidt irriteret over det tager fokus væk fra kampen :))). At jeg ikke forstår at pakken bliver dårligere uden pyro, det er så min holdning. Det kan sagtens være aldersbestemt, jeg kan nemlig også gå i byen ædru nu om dage :).
S12 kan lave nogle mindre ændringer og så have hele Parken bag sin ryg, støtter op omkring tifo osv. Er det ikke bedre end hvad vi har nu? Pyro er ved at blive så stor en belastning for andre fans og FCK, at det kun skaber splid og konflikt at man risikere det modsatte oh jeg kan (trods forståelsen for festen) ikke se at Pyro er det værd.
Selvom vi taler for døve ører, når vi snakker pyro herinde. Så kommer jeg dog med mit besyv.
Pyro er uloviligt, så hvis klubben "tillader" det så skal de også straffes. De er trods alt dem som står for sikkerheden. Hvis de kan bør bøden sendes videre til de skyldige.
Jeg tænker også, at mere åbenthed omkring hvor mange der sanktioneres. Jeg har set utallige situationer hvor folk bryder diverse regler (isæt på udebane) jeg har aldrig, som i aldrig set nogen blive tilbageholdt, fået bøde eller lign.
Jeg håber, men tror ikke det sker, at klubben sanktionere de skyldige. Jeg har på fornemmelsen, at de godt ved hvem de er.. Og selvom jeg er imod kollektive straffe, så ser jeg efterhånden ingen anden udvej. Om ikke andet, så for at få folk på tribunen til at tage mere aktiv afstand.
I Viborg, oplevede jeg følgende:
Min kammerat og mine sønner og jeg havde placeret os modsat capo mm. I løbet af anden halvleg kommer et af de store flag hen i nærheden af os og spærrer vores udsyn. Efterhånden siger flere og flere omkring os at "flaget skal ned". I takt med at flere og flere synger "flaget skal ned" vælger personen med flaget at gå tilbage mod capo. Dette synes jeg var en rar oplevelse, der skal være plads til os alle.
I Herning eller Ålborg oplevede jeg derimod at en ekstra dreng med megafon forsøgte at få os der stod længst væk fra capoen til at levere en større vokal indsats ved at råbe ad os i megafonen. Det synes jeg til gengæld ikke er rart.
Ofte proklamere fraktionerne på b tribunen mangfoldighed, vi skal favne alle osv. Gælder det kun, når det er b tribunens dagsorden?????
Fremover gør jeg og dem jeg er til bold med, hvad vi kan for at signalere at vi tager afstand fra pyro og vi vælger selv hvornår vi synger osv. Vi lever trods alt i et frit land også på udebane ture med FCK.
Jeg e rtræt af at skulle forsvare ballade mm, nu har jeg tager det aktive valgt fysisk at tage afstand. Jeg vil derfor opfordrer flere som vil som mig, stil dig modsat capo og se fodbold som du vil og gå væk fra pyro, lad evt. vær med at hjælpe med at skjule pyromanerne.
Vi ses på tribunen!!!
Man ved at diskussionen er ved at stikke lidt af når folk begynder at brokke sig over megasize-flag, eller at folk beder en om at synge med. Hvis man er så stor modstander af vokal og visuel opbakning, så er der, på de fleste stadions, glimrende pladser på langsiderne hvor man kan sidde i ro og mag.
I forhold til pyro, så er det jo ikke noget der ændrer sig ved diverse debatter på sidelinien, hvor folk jo bare gentager hinandens forudsigelige argumenter, og har gjort det i et årti; så længe det ikke kastes, skydes efter folk, tændes fra C-tribunen eller lignende, og i stedet køres top-professionelt som vi så det i går, så er det vist heller ikke værre.
https://www.fck.dk/nyhed/zeca-ude-resten-af-saesonen - kæft hvor tragisk at slutte sin tid i FCK på.
God bedring Zeca.
Læg dertil på at Falk åbenbart har en kronisk drilsk skade som gør ham ukampdygtig i mange kampe i sæsonen.
Hvis ikke Mesterskabet var røget inden så er det hvertfald nu.
Jeg synes AGF var god til at dræbe kampen i første halvleg.
S12 var bedre til at dræbe stemningen i anden halvleg. Ligesom de var det til "Guldfesten", hvor de løber på banen og slår vagter ned.
Jeg ser en del der står omkring capo tårnet og smider med pyro. Det er jo organiseret kriminalitet.
Jeg har ikke noget mod pyro inden kampen, hvor det er organiseret, men ikke under kampen.
Det vil jeg gerne have stoppet hurtigst muligt. Ellers ligner vi Brøndby for meget på det punkt.
Til det første. Du har givetvis ret, og det er også grunden til, at jeg ikke rigtigt orker at deltage i debatten herinde om lys.
Til det andet er jeg 100% uenig. "Top-professionelt" er Brdr. Barfods afvikling af fyrværkeri i Tivoli. Et hav af unge fodboldfans håndtering af 800-1000 grader varmt lys i en mængde af fulde fodboldfans vil intet forstandigt menneske kalde top-professionelt. Og så har jeg lige læst om øjenskader. Påvirker det din definition af "top-professionelt"?
I Dortmund havde jeg en lysdreng på hver side, og jeg var rimeligt stresset. Vi var alle iført plast-poncho, og der var udleveret hundredevis af flag i samme tynde plast som ponchoerne. Lysdrengen til højre for mig kæmpede med, at hans lys ikke satte ild til flagene på rækken foran. Det lykkedes ligepræcis. Jeg kampsvedte under ponchoen, og da de to lys blev tændt var varmen uudholdelig. Det dryssede med gnister over mig og dem foran. Det var simpelt hen ikke "top-professionelt". Det blev egentlig ikke bedre af, at begge lys blev efterladt på betonen, da de slukkede, da de begge lå og glødede i 20-30 sekunder. Vi var mange, som du ved, og jeg og min sidemand kæmpede en kamp for at forhindre, at folk kom til at træde på de stadigt glødende rør. Det var heller ikke top-professionelt, selv om jeg ikke ved, hvordan de ellers skulle have gjort, da lyset slukkede.
Jeg tænker, at lysfolkene er ligeglade med bøder til klubben, men den dag, vi bare fratages tilskuer i 1, 2 eller 3 kampe alt efter antallet af lys, eller point, gad vide om straffen så gør indtryk? Eller om man bare vil sige, at det er collateral damage og "en del af pakken"?
I øvrigt kom det i dag helt bag på mig, da jeg så billederne fra i går, hvor meget lys, der var i går. Af en eller anden grund har jeg altid en lysdreng ved min side. Bare ikke i går.
Efter at have sovet på kampen er jeg stadig rigtig godt tilfreds efter i går. Efter 1. halvleg var jeg skuffet over vores offensiv, men da kampen sluttede var det som, at FCK var kommet hjem igen. Også efter den sidste tid med Ståle.
Et enormt afklaret og sammenhængende hold - 1. halvleg kun defensivt - 2 halvleg både offensivt og defensivt. Spillerne hang enormt godt sammen i de offensive løb, og defensiven bevægede sig som sammenhængende kæder med god afstand etc.
Jeg kender ikke JN som træner, men jeg synes, at han gør et rigtig godt og overbevisende indtryk, fremstår med stor autencitet og så er han tilpas, afklaret i rollen og med dybde; fremragende interviews.
Der vil komme udfald og mesterskabet kan være langt væk, men ikke siden de store dage med Ståle har jeg siddet med en fornemmelse af, en træner der så meget 'er min mand'. Jeg er meget, meget positiv.
En god fra kampen; Daramy WOW
En dårlig Diks, han har aldrig været min kop te, spillemæssigt har jeg altid syntes, at han er ringe. Giv Jelert pladsen, accepter nogle udsving og senest til foråret har vi superligaens bedste højre back.
På en dårlig dag vender jeg tilbage til PC og WK, men dem gider jeg ikke bruge tiden på, når solen skinner.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)