Oprindeligt indsendt af
Dane
Nu ved jeg ikke præcis, hvilke ændringer du havde forventet, jeg vil bare lige sikre mig, at du er klar over, at Neestrup har haft hele truppen samlet til to (!) træninger, siden han overtog jobbet som cheftræner?
Jeg synes, det var meget tydeligt, at Neestrup har haft stor fokus på, at vi skal blive mere kompakte både med og uden bold. Dels for at kunne lukke bedre af og undgå chancer imod på indlæg og cutbacks, når vi forsvarer lavt, dels for at være bedre rustet til at forsvare omstillinger, når vi selv mister bolden i etableret angreb.
I det hele taget tror jeg, man bliver skuffet, hvis man forventer en større spillemæssig revolution under Neestrup i 2022. Med et stramt kampprogram, maksimalt pres på i tabellen og nu også skader til en eller flere nøglespillere er tiden ikke til taktiske eksperimenter, men til at sammentømre en enhed med et ordentligt bundniveau såvel offensivt som defensivt – resten må nok, som Neestrup allerede har proklameret, vente til vinterpausen. I aften mod AGF lykkedes vi med at holde dem fra chancer i stort set hele kampen og sikre et clean sheet, og det alene må siges at være en succes i en sæson, hvor vi har indkasseret jammerlige 17 mål i de foregående ti kampe. Jeg tror, at det er den forbedring af holdets organisation, især defensivt, som skal bære os frem mod vinterpausen, men jeg tror også, man skal forberede sig på, at det af og til bliver med hiv og sving.