Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
63. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FCK vinder

    6 9.52%
  • Uafgjort

    6 9.52%
  • Man. City vinder

    51 80.95%
Side 2 af 5 FørsteFørste 12345 SidsteSidste
Viser resultater 16 til 30 af 72

Emner: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

  1. #16
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,162

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af tor340 Se meddelelser
    Jeg tror ikke at FCK har bolden i så lang tid at han kan få føling med bolden ;(
    Mon ikke, at han skal sparke den væk en del gange. :-)

  2. #17
    d-man er offline Fodbold skal ses i Parken
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    408

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Jeg håber, at har en anden tilgang til kampen i aften end den i Manchester, hvor vi, hver gang vi havde bolden, lavede 3-4 afleveringer tilbage mod eget mål. Den endte så hver gang hos Grabara, som lossede den op på den modsatte banehalvdel, hvor hver eneste gang mistede bolden, og fik et nyt angreb imod os. Det er det værste fodbold, jeg nogensinde har set fra et FCK hold. Og jeg har været med fra starten.

    Det skal dog siges, at der var én gang i kampen, hvor vi erobrede bolden efter Grabaras lange udspark, hvorefter vi spillede den tilbage og tilbage og tilbage indtil den til sidst endte hos Grabara, som lossede den op på den modsatte banehalvdel, hvor vi igen mistede bolden.

    Det er ikke fordi jeg ikke havde forventet, at Manchester ville vinde. Det handler om måden vi tabte på.

    Da min søn var lille, stillede han mig en dag følgende spørgsmål: "Far, hvad er en alibispiller?" Hvis jeg nogensinde får det spørgsmål igen, vil jeg henvise til kampen i Manchester. I den kamp var et helt hold fra FCK, der var alibispillere. Spillere der var bange for at have bolden, og som skyndte sig at spille den videre til det næste spiller for at undgå at tage et ansvar.

    Det var kujonfodbold, og det var ikke FCK værdigt.
    Molde eller Barca - jeg er ligeglad jeg kommer for F.C. København ! - Daniello

  3. De følgende 5 brugere er enige:

  4. #18
    Tilmeldingsdato
    Jan 2012
    Indlæg
    270

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Målet idag er et mål!
    Success is temporary, Loyalty is forever!
    Neymar1991's Avatar

  5. De følgende 4 brugere er enige:

  6. #19
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,757

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Neymar1991 Se meddelelser
    Målet idag er et mål!
    Jeg ville spille en mærkelig 4-3-3, hvor de 3 midtbanespillere er centrale og side forskyder. Kanterne står egentlig længere fremme en end centrale angriber. Når vi får bolden, så skal den blindt spilles imod midterlinien på en af siderne, når den bliver spillet til venstre, så løber angriberen imod området til at få en aflevering eller andenbolden og modsatte kant løber på tværs og dybt.

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #20
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    1,858

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Jeg er virkelig stolt af holdet! Et totalt ramponeret mandskab spiller flot op med verdens bedste hold. Jeg er så imponeret!


  9. #21
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,538

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Devil Se meddelelser
    Jeg er virkelig stolt af holdet! Et totalt ramponeret mandskab spiller flot op med verdens bedste hold. Jeg er så imponeret!
    Absolut og aligevel sad jeg med en følelse af det kunne blive til lidt mere, hvis vi turde slå "afleveringen". Jeg syntes faktisk der var mange gode offensive løb på den offensive midtbane.

    Men ja defensivt var det en fejlfri indsats. Ja City havde chancer, men jeg syntes nu ikke de væltet sig i chancer.

  10. Den følgende bruger er enig i dette:

  11. #22
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    633

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Sikke en kamp. Sikke vores pres fungerede. Sikke kompakt vi stod. Vi lignede jo nogle der taktisk og fysisk var på banen. Smukt! Og mod til at turde spille med.

    Man kunne nævne de fleste men især:

    Boile var utrolig. Han bringer den ro som Kaos-Vavro ikke bringer med sig.
    Stamenic stod i vejen for alt og spillede den sikre HVER gang. Flot!
    Jelert er KLART 1.valg
    Lund lagde man ikke mærke til før til sidst fordi han var nærmest fejlfri.
    Claesson var lederen og svingede taktstokken i presset.

    Wow. Der ER håb
    FCK er en slags Terminator-udgave af Ham-Kam.

    Nick Horup:"Hvem skal med i fodboldens Hall Of Fame?"
    Morten:"Michael Gravgaard, FC København"


  12. #23
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,538

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Tænk sig, hvis vi havde en skades fri trup, med Corner og Falk i form, så tror jeg vi havde vundet sådan en kamp. Og hold da op Boile spiller en brand kamp.

  13. De følgende 6 brugere er enige:

  14. #24
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    3,104

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    6 akademispillere i startopstillingen og så få uafgjort mod det bedste hold pt. Det er virkelig flot!

    EB kalder det det største resultat i FCK's historie. Jeg kan godt se, hvor de kommer fra, når vi tager alle vores skader i mente. United og Barcelona er umiddelbart større, men det var et helt, helt andet hold vi stillede med dengang kvalitetsmæssigt. Men det er jo altid svært at sammenligne.

    Jelert og VK var helt suveræne i dag og gjorde et kæmpe indtryk. Sikke en fremtid vi har i vores unge spillere.

  15. De følgende 2 brugere er enige:

  16. #25
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,219

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af DaneX Se meddelelser
    6 akademispillere i startopstillingen og så få uafgjort mod det bedste hold pt. Det er virkelig flot!

    EB kalder det det største resultat i FCK's historie. Jeg kan godt se, hvor de kommer fra, når vi tager alle vores skader i mente. United og Barcelona er umiddelbart større, men det var et helt, helt andet hold vi stillede med dengang kvalitetsmæssigt. Men det er jo altid svært at sammenligne.

    Jelert og VK var helt suveræne i dag og gjorde et kæmpe indtryk. Sikke en fremtid vi har i vores unge spillere.
    Den her kamp kan først rangeres når vi ved hvordan tingene står i Maj måned.

  17. #26
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,313

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Det umulige skete i Parken og vi hentede et point hjem i den første kamp, der for alvor havde Neestrups aftryk. Vi startede i en ny formation med tre midtstoppere og med fire midtbanespillere, hvor de to yderste kunne gå frem når vi pressede, ligesom Daramy til tider i første halvleg lå lidt længere fremme, så vi nærmest stod 532. Vi endte ikke med at begrave os foran eget felt, men i stedet turde vi holde baglinjen højt, så vi både kunne presse og gøre så City ikke fik nær så meget plads som i det første opgør. Særligt i presspillet var der en verden til forskel, hvor vi turde gå op og presse City og endda fik stort udbytte af det, ligesom vi også turde satse noget når vi angreb.

    Første halvleg var en nervepirrende affære, hvor vi så at City godt kunne rystes især når der blev gået til dem, men hvor vi også var heldige med at få den ellers flotte City scoring annulleret. Efterfølgende var det så vores tur til at få ørerne i VAR maskineriet og det var Boilesen der endte med at begå straffespark efter han kom rigtig dårligt i en duel. Grabara stod heldigvis en brandkamp, så håbet levede fortsat og City blev for alvor rystet i deres grundvold, da VAR måtte på arbejde endnu engang og korrekt få City spilleren udvist. Efter udvisningen var City som tidligere nævnt rystede og de sadlede om til at rykke ned og stå med femmand i bagkæden, når vi havde bolden. De var dog fortsat gode på bolden, men ikke tilnærmelsesvist så meget som før og slet ikke som de var på hjemmebane. Vores opspil var hyppigt præget af, at vi ledte efter den direkte bold, men tit var løbet ikke helt tilpasset.

    Anden halvleg blev ikke som første. City forsøgte at kontrollere og havde ikke så travlt med at komme frem og angribe, men vi kom mere og mere på bolden. Vi forsøgte umiddelbart stadig med direkte eller dybe afleveringer, men igen var det ikke helt afstemt med løbene. Især Daramy forsøgte at tage løbene i dybden, når City havde rykket bagkæden frem, men den gode aflevering til ham udeblev. Som halvlegen skred frem faldt tempoet i takt med, at det hårde presspil tog på kræfterne. Vi havde hele kampen igennem haft stort fokus på at være disciplinerede i vores organisation og det var stadig målet og så måtte det koste på de offensive løb. Vores største chance kom nok i anden halvleg og var i virkeligheden en, der ikke blev afsluttet på, da VK slog et godt indlæg foran forsvarskæden, men som Johannesson akkurat ikke kunne nå.

    Grabara stod en virkelig flot kamp med gode redninger og så selvfølgelig straffesparket. Var på mellemhånd en gang i kampen, men her blev afslutningen heldigvis blokeret.

    Jelert præsterede uhyre stærkt indtil kræfterne løb op. Var aggressiv i offensiven, gik hårdt i duellerne, hvilket tog hårdt på Graelish og lavede generelt tæt på ingen fejl. Han har i den grad sat Diks til vægs og det er lige nu svært at forestille sig en situation, hvor Diks genvinder pladsen.
    Khocholava spillede en stærk kamp. Virkede umiddelbart meget tilpas i tremandsforsvaret og var også oppe og bryde bolden flere gange – hvilket han selvfølgelig i højere grad kan tillade sig, når der er to forsvarere bag ham.
    Boilesen leverer også en brandkamp især i vores opspil hvor han havde mange gode fremadrettede afleveringer og også flere ryk med bolden. Begik dog et uheldigt straffespark efter at være kommet dårligt i en duel.
    Lund leverede ligeledes en stærk præstation, men havde mod slutningen for mange fejlafleveringer. Det virkede i øvrigt rigtig godt, når enten Lund eller Khocholava gik med frem som spilstationer når vi angreb.
    VK leverede ligesom Jelert en virkelig stærk kamp. Han har heller ikke været særlig sjov at spille overfor og var også meget løbevillig. Daramy havde ikke et så godt blik for ham i overlappene, men det kan også skyldes, at han typisk trak en mand med sig. Var uhyre tæt på at lægge op til en scoring.

    Haraldsson spillede den yderste midtbaneplads, men veg meget fra den og var kun sjældent ude på kanten, hvilket klædte hans spil fint og han fremtvang også udvisningen. Lidt for mange fejl på bolden og så skal han blive mere koldblodig foran mål.
    Stamenic leverede også en god kamp med flere bolderobringer og et par skud fra distancen (som dog skal forbedres for at være en trussel). Jeg var faktisk overrasket over hvor disciplineret han spillede samtidig med at han ikke faldt ud af kampbilledet.
    Lerager leverede ligesom Stamenic også en god præstation. Fælles for dem er dog, at de ikke helt fik et så stort aftryk i vores opspil, der da også fokuserede en del på kanterne. Han havde også en del bolderobringer og virkede til at styre vores pres fint – var blandt andet god til at tage ’temperaturen’ på hvornår der skulle følges op på de forrestes pres og hvornår de skulle blive tilbage. Derudover var det en stor styrke, at backerne også kom med frem og var aggressive i presset.
    Daramy er så småt ved at ligne sig selv og var også i dag meget udfordrende og lykkedes også med en del aktioner. Vi var dog ikke så gode til, at komme i feltet når han endelig brød igennem.

    Claesson var alene mand i front, men var hyppigt flankeret af Daramy og Haraldsson i presset. Blev dog mere og mere alene i anden halvleg som kræfterne slap op. Leverede alligevel en flot præstation, hvor det lykkedes ham at holde fast i spillet. Fik ikke gjort sig så gældende i feltet og fik heller ikke for alvor nogle løb på siderne, så det var mest i vores spil, at han satte sit aftryk.

    Dagens dommer havde ikke sin bedste kamp. Den første VAR-kendelse mener jeg ikke man kan klandre ham for, mens straffesparket mere er ovre i kategorien hvor han burde se den, mens han 100% selv burde have spottet udvisningen. Ellers er der en et par oversete følgestraffe til Cityspillerne og også enkelte frispark (især når det virkede til, at City spillerne begik frustrationsfrispark). Advarslen til Stamenic var helt efter bogen, men noget tynd når en City spiller kort forinden sparkede bolden væk.

    Alt i alt må det siges at være en fremragende præstation. Vi fik for første gang for alvor set Neestrups aftryk og det er svært ikke at være imponeret. Til gengæld skal der arbejdes på at variere presset, hvis det skal holde hele kampen, for vi løb tør for kræfter efter 65-70 minutter, hvilket vi også til tider så under Thorup. Til gengæld var det en svært disciplineret organisation, hvor presset virkede uhyre godt afstemt, ligesom der var stort fokus på at midtbanen og forsvaret ikke ’brækkede’ fra hinanden. Vi ville gerne angriber over kanterne og her er Claesson måske ikke den bedste at sigte efter i feltet, så det kan være at der skal satses mere på at løbene i feltet kommer (måske fra midtbanen men med fare for omstillinger). Vi så dog også problemerne når vi skiftede ud (eller ikke gjorde). Johannesson leverer i min optik et middelmådigt indhop og virkede lidt trykket i starten med flere fejl til følge. Diks måtte erstatte Khocholava, der måske var skadet eller bare flad og så skiftede vi først ud igen i overtiden. Det var jo ikke fordi vi manglede trætte spillere, hvor friske kræfter kunne have gjort en forskel, men kvaliteten på bænken var formentligt ikke til mere. Det kan også være, at vi afventede City’s træk, men da det kom (dobbeltudskiftningen) følte Neestrup åbenbart ikke behovet for at skifte (eller også var Diks reaktionen). Uanset hvad var det en flot præstation især fra trænerbænken, der måtte sikre et så stort resultat med så mange unge spillere og skadede centrale spillere. Umiddelbart et af de største resultater i klubbens historie (modstanderens styrke taget i betragtning) og medmindre Dortmund snubler (som de i skrivende stund er i færd med), så lever håbet om europæiske kampe efter vinteren.

  18. De følgende 3 brugere er enige:

  19. #27
    Tilmeldingsdato
    Apr 2019
    Indlæg
    563

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Det er sgu ikke helt gået op for mig endnu. Tak for en vanvittig aften, Parken var som Parken bare er til den her slags kampe. Det er på en eller anden måde lidt rørende.

  20. De følgende 14 brugere er enige:

  21. #28
    Tilmeldingsdato
    Aug 2005
    Indlæg
    1,010

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Kim-N Se meddelelser
    Lund lagde man ikke mærke til før til sidst fordi han var nærmest fejlfri.
    Måske en petitesse, men jeg er uenig her. Jeg lagde meget mærke til Valdemar fordi han spillede en ekstremt god kamp for en, der kun er 19 år gammel. Kæmpe ro på bolden, læser spillet godt og god i dueller. Jeg så én fejlaflevering og ellers sad det meste i skabet. Et kæmpestort talent vi har her. Endnu ét! Vores talentafdeling spytter dem nærmest ud på samlebånd.

  22. De følgende 7 brugere er enige:

  23. #29
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    633

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Citat Oprindeligt indsendt af Ventspilsner Se meddelelser
    Måske en petitesse, men jeg er uenig her. Jeg lagde meget mærke til Valdemar fordi han spillede en ekstremt god kamp for en, der kun er 19 år gammel. Kæmpe ro på bolden, læser spillet godt og god i dueller. Jeg så én fejlaflevering og ellers sad det meste i skabet. Et kæmpestort talent vi har her. Endnu ét! Vores talentafdeling spytter dem nærmest ud på samlebånd.
    Helt fint. Så længe vi er enige om essensen. At Lund spillede fremragende
    FCK er en slags Terminator-udgave af Ham-Kam.

    Nick Horup:"Hvem skal med i fodboldens Hall Of Fame?"
    Morten:"Michael Gravgaard, FC København"

  24. #30
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,565

    Re: Optakts- og kamptråd: F.C. København vs. Manchester City (11/10-2022 kl. 18:45)

    Fantastisk aften med mange gode præstationer.
    Hvor ville jeg gerne have mærket taget løfte sig med en scoring..!!

    Og i guder hvor er Citys fans bare kedelige… Selv Fcn larmer mere når de er på besøg…

  25. De følgende 3 brugere er enige:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 81
    Sidste Meddelelse: 08.10.22, 15:17
  2. Svar: 93
    Sidste Meddelelse: 04.10.22, 10:23
  3. Svar: 79
    Sidste Meddelelse: 26.07.22, 08:31
  4. Svar: 69
    Sidste Meddelelse: 02.12.16, 11:02
  5. Svar: 76
    Sidste Meddelelse: 08.11.16, 21:12

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •