Se afstemningsresultater: Hvad ender kampen?

Stemmeafgivere
55. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • Randers vinder

    9 16.36%
  • Uafgjort

    18 32.73%
  • FCK vinder

    28 50.91%
Side 1 af 3 123 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 38

Emner: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,589

    Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    9. og sidste kamp i oktober byder på en tur til Kronjylland, når Randers tager imod i efterårets næstsidste ligakamp på udebane.

    Med en sejr kan FCK i bedste fald spille sig op i Top-5, hvis man vinder med mindst 1 mål mere end AGF skulle gøre mod Lyngby, og hvis Silkeborg skulle tabe tilpas stort mod Viborg. Omvendt vil man med et nederlag i værste fald være 1 point fra nedrykningsstregen.

    FCK må undvære Zeca, Amoo og Boilesen pga. skader, mens Khocholava sidder ude med karantæne. Derudover er Vavro, Falk, Ryan og Karamoko tvivlsomme.

    FCK har 4 spillere i karantænefare. VK får en dag i skyggen ved næste gule kort, mens Diks, Claesson og Isak får en ufrivillig fridag ved et gult kort til 6 strafpoint. Hos Randers får Frederik Lauenborg karantæne ved næste gule kort.

    Kampens dommer er endnu ikke offentliggjort.

    Kampen vises på 6'eren med optakt fra kl. 15.
    Ståle (un)Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus esse delendam (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Be careful what you wish for..
    (Citat: Ståle Solbakken)

  2. De følgende 3 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,757

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Personligt tror jeg at denne kamp er absolut sidste udkald, hvis vi skal have en chance for DM. Alt andet end 3 point og det sidste (meget optimistiske) håb forsvinder.

  4. De følgende 7 brugere er enige:

  5. #3
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    445

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af superestrella Se meddelelser
    Personligt tror jeg at denne kamp er absolut sidste udkald, hvis vi skal have en chance for DM. Alt andet end 3 point og det sidste (meget optimistiske) håb forsvinder.
    Det er vel nærmest ved at være sidste udkald hvis vi ikke skal spille nedrykningsspil.
    Neestrup har været træner i (hvis jeg husker rigtigt)
    5 superligakampe: 6 point
    3 Chl League kampe, 1 point
    1 Pokal kamp: 3 point/videre (men krævede forlænget og straffe mod et 1. div. hold, hviolket tappede kræfter til FCM kampen)

    Så er der en masse snak om modstandere, spil og chancer, XG-score, skader og alt muligt andet. Men det er jo historisk ringe. Ikke at det primært er Neestrups skyld (det er nok nærmere en der rimer på WC) - men stærkt bekymrende.
    Sidst redigeret af Anders : 27.10.22 kl. 12:36
    Mvh Anders
    -----------------------------------------------
    Pessimist for life

  6. Den følgende bruger er enig i dette:

  7. #4
    Tilmeldingsdato
    Feb 2012
    Indlæg
    1,767

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Anders Se meddelelser
    Det er vel nærmest ved at være sidste udkald hvis vi ikke skal spille nedrykningsspil. Neestrup har 7 point i 6 kampe. Så er der en masse snak om modstandere, spil og chancer, XG-score, skader og alt muligt andet. Men det er jo historisk ringe. Ikke at det primært er Neestrups skyld (det er nok nærmere en der rimer på WC) - men stærkt bekymrende.
    7 point i 6 kampe? Jeg tænker her at du regner Champions league med? Er det ikke lige at prøve at gøre slemt værre?

    Han har 6 point i 4 superliga kampe, og det er bl.a. i mod Superligaens nummer 1, derby på udebane og FCM på hjemmebane. Nuvel, det er ikke det bedste - men det er aboslut heller ikke uacceptabelt, når man samtidig ser på hvordan spillet har været.

    Men jeg giver dig ret - denne kamp er sidste udkald for at vi skal have en fin chance for mesterskabsslutspillet. Der er ingen undskyldning længere.

    Randers har i den grad været inde i en nedadgående formkurve, og har tabt de sidste 2 kampe på hjemmebane (bl.a. mod Brøndby!!) og fået 1 point i de sidste 4 kampe. Den her kamp SKAL vindes, men det skulle ikke undre mig hvis Carlgreen står fuldstændig vanvittigt igen ligesom han plejer når det er i mod os.
    "Vi i FCK får altid skudt i skoene, at vi er så pokkers arrogante, men faktum er, at vi ikke er nær så arrogante som alle andre ville have været i vores sko" - Niels Christian Holmstrøm

  8. De følgende 8 brugere er enige:

  9. #5
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,562

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af scoring Se meddelelser
    Nuvel, det er ikke det bedste - men det er aboslut heller ikke uacceptabelt, når man samtidig ser på hvordan spillet har været.
    Her skal man naturligvis også lige huske at tage vores skader med i ligningen.
    Det er godt nok ikke meget som vores nye træner har haft at arbejde med siden han blev chef....

    Jeg synes vi har leveret godt i Superligaen under Neestrup under de forudsætninger. Og det er ren utur at vi ikke står med flere point. Her tænker jeg naturligvis på FCN og FCM kampene.


  10. #6
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,155

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af scoring Se meddelelser
    Men jeg giver dig ret - denne kamp er sidste udkald for at vi skal have en fin chance for mesterskabsslutspillet. Der er ingen undskyldning længere.
    Jeg er enig i, at vi skal til at vinde. Jeg forstår dog ikke lige, hvor der ikke er en undskyldning længere. Altså hvis skader og fravær af profiler tidligere har kunnet bruges som undskyldning (måske nærmere en begrundelse), så er situationen jo ikke bedre i denne kamp. Tværimod stiller vi op med en u19 forsvarer og en højre back i midterforsvaret mod nogle ret gode angribere. Hvis man klarer den situation samtidig med de andre skader og tunge ben (og mentalt tungt sind) oven på Sevilla og vinder, så tager jeg sgu hatten af for trænerteam og spillere.

    Jeg er også enig i, at dette er lidt af en nøglekamp. Kan vi vinde her, så har vi muligheden for en god afslutning på superligaen og dermed et et fornuftigt (ud fra, hvor vi er nu) udgangspunkt for foråret. Taber vi derimod, ja så skal vi meget snart kigge mod nedrykningsstregen....

  11. De følgende 5 brugere er enige:

  12. #7
    Tilmeldingsdato
    Feb 2013
    Indlæg
    470

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Stamenic er ikke FCK-niveau, desværre!

  13. De følgende 2 brugere er enige:

  14. #8
    Tilmeldingsdato
    Dec 2002
    Indlæg
    699

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Vi spiller ikke en gang for at vinde ... Parkerer bussen og losser nogle lange ...
    Goldbæks Højrefod

  15. #9
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,366

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Nyt lavpunkt. Så mange uprovokerede fejl, ingen gejst, total rådvildhed.
    Det har vel aldrig været tydeligere, hvor hårdt ramt på selvtilliden holdet er.
    Stamenic må og skal ud. Forhåbentlig kan Cornelius klare en halvleg, men det lugter langt væk af endnu et nederlag.
    HIC SUNT LEONES

  16. De følgende 5 brugere er enige:

  17. #10
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,533

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af Ace Se meddelelser
    Forhåbentlig kan Cornelius klare en halvleg, men det lugter langt væk af endnu et nederlag.
    Cornelius kan ikke gøre en forskel på dette hold. Manden kan jo ikke løbe.

  18. #11
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,366

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af cybamerc Se meddelelser
    Cornelius kan ikke gøre en forskel på dette hold. Manden kan jo ikke løbe.
    En forskel kunne han heldigvis godt gøre :-) Man kan måske sige, at det lige nu mere handler om at få nogle af vores underpræsterende unge spillere ud og noget rutine ind, som kan vinde nogle dueller, holde på bolden og træffe de rigtige beslutninger.
    HIC SUNT LEONES

  19. De følgende 3 brugere er enige:

  20. #12
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,309

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Det blev ikke en særlig sindsoprivende kamp, da den overordnet set foregik i lavt tempo med lav intensitet. Randers stod organiseret godt og især i første halvleg havde vi problemer med, at spille gennem deres højt men ikke særlig aggressive pres. De forsøgte så vidt muligt, at komprimere pladsen på midtbanen ved ikke at blive fanget for dybt med bagkæden og så havde de stort fokus på andenboldene. Vi fik mest plads på kanterne, men Randers var hurtige til at fylde op, så der typisk var dobbelt opdækning herude og vi spillede ikke hurtigt nok til at udnytte dette.
    Randers blev dog aldrig farlige for alvor og måtte primært nøjes med at true fra distancen. Vi havde derfor de klart største chancer, så resultatet ender med at være ganske retvisende, selvom kampen ikke var blandt de mest seværdige. Randers virkede langt det meste af tiden med at være tilfredse med at ødelægge vores spil og så se hvilke åbninger der kunne opstå (eller få et mål på en dødbold). De virkede ikke til at have særlig store planer med at skabe det store og den slags bidrager næppe til seværdigheden.

    Grabara stod igen en fin kamp, men så lidt svag ud på hjørnespark.

    Jelert viste sig igen fint frem, men det var svært at komme forbi den gode Randers organisation.
    Vavro var mest iøjnefaldende i første halvleg hvor han, foruden at være stærk i duellerne, bidrog med en del gode fremadrettede afleveringer.
    Lund spiller ligeledes en stærk kamp. Fælles for dem begge er, at Randers ikke for alvor lykkedes med at udfordre dem. Randers kom frem til et par fine indlæg og enkelte fik de også afsluttet på, men uden at være synderligt truende.
    VK kom igen i mange overlap, men måtte typisk kigge langt efter bolden. Randers havde nemlig fin opdækning på kanterne. Begik en stor fejl, som også kostede en advarsel.

    Roony havde en kæmpe stor chance efter en omstilling. Derudover havde han sporadiske gode aktioner.
    Lerager spiller en stærk kamp, hvor han foruden at score også gengældte med et oplæg. Han er ved at ramme et ganske stabilt niveau og det virker tydeligt, at han har fået en meget vigtig rolle på vores midtbane, hvor han ikke bare kan fare i pres, men i højere grad skal forsøge at balancere det. Der bliver i hvert fald råbt en hel del til ham.
    Stamenic indkasserede igen en tidlig advarsel, da han gik for hensynsløst i presset. En skidt halvleg. Clem kom ind og gjorde det ganske fornuftigt.
    Claesson var knap så iøjnefaldende i dag. Havde mange boldtab og trods flere gode aktioner, så førte de fleste af disse ikke til ret meget, ligesom de tit blot blev efterfulgt af fejl.
    Daramy prøvede en del i første halvleg, men der var ikke rigtigt noget der lykkedes og så havde han også en del fejlafleveringer. Han var ikke lige så udfordrende i anden halvleg, hvilket øjensynligt kunne betale sig.

    Haraldsson lå vældig alene i front og måtte tage en del dueller som han tabte. Var heller ikke så sikker på bolden, da han hurtigt blev overmandet. Da vi gik over til, at sparke lange bolde (især når Grabara skulle igangsætte) fordi vi ikke kunne komme forbi Randers, var kampen vel reelt ovre for Haraldsson. Cornelius kom ind og gjorde det ganske fint. Randers skulle ty til frispark for at følge med i duellerne og så trak han også enkelte gange væk fra positionen.

    Kampens dommer havde ikke voldsomt meget at se til og begik ikke ret mange fejl, men alligevel har jeg en følelse af, at det faktisk ikke var ret godt. At Randers slipper afsted med en enkelt advarsel synes jeg nemlig ikke er retvisende. Deres nr. 14 skulle have en advarsel allerede efter 3 minutters tid, da han ramte Lerager i hovedet med foden (det er en svær diskussion at vinde, når man skal argumentere for at det ikke som minimum er hensynsløst, når man rammer modstanderen i hovedet med foden). Ligeledes skulle deres nr. 8 advares for et frispark på Daramy, men selve frisparket var svært at se og så skal deres nr. 99 advares for frispark + eftertackling på Lund. De enkelte episoder kan selvfølgelig diskuteres, men når kampen ender med at Randers har en advarsel og vi har fire, så er der gået noget galt.

    Selvom det ikke var en særlig spændende kamp, så følte jeg at vi havde ret godt styr på Randers selvom vi i lange perioder kæmpede med, at komme forbi dem og få skabt noget. Derfor luner de tre point også gevaldigt. Det virker til at vi så småt er ved at have skabt et godt fundament og har fået en god bund i vores spil, hvilket i sig selv er flot med tanke på truppens tilstand. Nu begynder vi måske endda at kunne stille med en habil angriber, så vi også kan få bygget mere på vores offensiv.

  21. De følgende 9 brugere er enige:

  22. #13
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,389

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Super dejlig sejr!

    Specielt når den hedder Lyngby i Parken søndag. Så kan vi måske begynde at få en lille stime i gang.

    Ville være forrygende at slutte af med 3 sejre inden vinterpausen.

    Zan

  23. De følgende 10 brugere er enige:

  24. #14
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,757

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Det er virkelig sjovt til tider. Kunne ikke se kampen og har lige sat mig i en restaurant i Amsterdam for at læse om de gode nyheder - en enormt vigtig sejr.

    Det lyder desværre som om vi spillede elendigt og skal være glade for 3 point. Meeeen det dårlig spil kan heldigvis ikke ødelægge humøret, når man ikke ser kampen. Så jeg kan 100% glæde mig over sejren og satse på vi henter 2-6 point på FCN inden vinterpausen - for tabe må vi hellere ikke de næste to kampe.

  25. Den følgende bruger er enig i dette:

  26. #15
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,155

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC vs. F.C. København (29/10-2022 kl. 16:00)

    Citat Oprindeligt indsendt af superestrella Se meddelelser
    Det er virkelig sjovt til tider. Kunne ikke se kampen og har lige sat mig i en restaurant i Amsterdam for at læse om de gode nyheder - en enormt vigtig sejr.

    Det lyder desværre som om vi spillede elendigt og skal være glade for 3 point. Meeeen det dårlig spil kan heldigvis ikke ødelægge humøret, når man ikke ser kampen. Så jeg kan 100% glæde mig over sejren og satse på vi henter 2-6 point på FCN inden vinterpausen - for tabe må vi hellere ikke de næste to kampe.
    Vi spiller dårligt med bolden, men det hører også med til historien, at den defensive struktur trods alt var nogenlunde på plads, hvorfor Randers stort set kun skaber chancer på hjørnespark. Det er ikke sådan, at det var pivuretfærdigt at vi vandt. Selv Thomasberg nævnte, at vores chancer var større ende deres, så sejren var nok ok fortjent trods alt.

  27. De følgende 10 brugere er enige:

Side 1 af 3 123 SidsteSidste

Hybrid View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 56
    Sidste Meddelelse: 16.08.22, 17:53
  2. Svar: 103
    Sidste Meddelelse: 17.05.22, 01:43
  3. Optakts- og kamptråd: FCK - Randers 24.04.2022
    By Garneren in forum De korte linier
    Svar: 132
    Sidste Meddelelse: 26.04.22, 15:37
  4. Optakts- og kamptråd: FCK - Randers 24.04.2022
    By Garneren in forum De korte linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 24.04.22, 10:10
  5. Svar: 45
    Sidste Meddelelse: 06.03.22, 00:13

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •