9. og sidste kamp i oktober byder på en tur til Kronjylland, når Randers tager imod i efterårets næstsidste ligakamp på udebane.
Med en sejr kan FCK i bedste fald spille sig op i Top-5, hvis man vinder med mindst 1 mål mere end AGF skulle gøre mod Lyngby, og hvis Silkeborg skulle tabe tilpas stort mod Viborg. Omvendt vil man med et nederlag i værste fald være 1 point fra nedrykningsstregen.
FCK må undvære Zeca, Amoo og Boilesen pga. skader, mens Khocholava sidder ude med karantæne. Derudover er Vavro, Falk, Ryan og Karamoko tvivlsomme.
FCK har 4 spillere i karantænefare. VK får en dag i skyggen ved næste gule kort, mens Diks, Claesson og Isak får en ufrivillig fridag ved et gult kort til 6 strafpoint. Hos Randers får Frederik Lauenborg karantæne ved næste gule kort.
Kampens dommer er endnu ikke offentliggjort.
Kampen vises på 6'eren med optakt fra kl. 15.