Oprindeligt indsendt af
Lokomotiv Luxus
Jeg synes, at Neestrup har ret, hvad angår midterforsvaret. De regnede Kevin Diks som 4. stopper, og han har bevist, at det er en rolle, han sagtens kunne leve op til.
Jeg synes dog på ingen måde, at det kan undskyldes, at man forsømmer at hente en backup til venstreback, hvilket resulterer i, at vi ikke har kunne give Jelert et kontinuerligt forår på den samme position - samt at vi har svækket både højre og venstre side, når vi har flyttet ham.
Og jeg synes på ingen måde, at det kan undskyldes, at man - alene baseret på Corners efterår - undlader at hente en 9'er, hvilket igen har betydet, at vi bliver ekstremt låste, når hold står lavt.
Det værste ved ovenstående er næsten at høre på den der undskyldning med, "at der var ikke lige den rette". Der er 180. mio. professionelle fodboldspillere i verden, vi har penge og en stor scouting afdeling. Hvis den rette ikke er der, så er der ikke scoutet bredt og godt nok.
Jeg er 100 pct. enig med dig i, at klubben med PC i spidsen burde anerkende i medierne, at man har taget nogle sats, som har vist sig at falde uheldigt ud. Det første store sats var selvfølgelig det horrible vintervindue for 1,5 siden, som vel ret beset lukker 50 % af budgettet til de offensive positioner. Det andet store sats, at man ikke handlede i vinter på venstrebacken og 9'eren. Især fordi jeg er 100 pct. sikker på, at de internt anerkender ovenstående, så hvorfor spille dum over for pressen.