Oprindeligt indsendt af
Goldbæks Højrefod
Når jeg ser målsætningen for, hvor klubben er efter det kommende transfervindue, så mener jeg ambitionen igen skal være:
- Når alle i start 11 er klar, så skal vi på alle positioner have den bedste spiller i SL.
- Start 11 skal have 4-5 spillere på internationalt niveau, som kan sikre CL-deltagelse og sikre, at vi spillemæssigt kan følge med i CL
- En trup, hvor alle spillere har niveau til at være relevante for deltagelse i kamp
- En trup i balance
Ad 1; så mangler der 5-6 spillere. En venstre Back, en CB, en 6’er, to kanter og formentlig en 9’er.
Ad 2; Der mener jeg, at vi pt. har Grabara, VC og Corner, hvis han er klar. Så et par af de spillere vi henter, skal have meget højt niveau.
Ad 3; Vi skal af med Singh, Mukairo, Amoo, Karamoko og Isak (pga. prisen på 38 mio. og løn på 5mio.) Det er alt for meget ift. hvad han præsterer efter to år. De penge skal investeres bedre.
Ad 4; Løses af de øvrige punkter.
Jeg er ikke tilhænger at betragte DG og JL, som start 11 spillere. Jeg anerkender og er mindst lige så glad som alle andre for deres mål, men en del af vores store offensive udfordringer, med at kunne fastholde spillet, udfordre modstandernes backlinie, mm. skal findes i, at de to kun lige har niveau til Superligaen og ellers alt for tidligt møder deres begrænsninger. De er fine trupspillere, men det er også det, der bliver lidt mystisk.
For hvordan kan man lige efter at have introduceret en strategi om talenter og spillere på internationalt niveau hente to spillere, der er hverken eller. De er begge nu og et par år frem i deres aldersmæssige prime og det rækker ikke til at blive betragtet som internationale spillere.
Fint at hente dem som trup spillere, men i det lys er prisen på JL ca. 15 mio. for høj. Og det at hente dem vil potentielt også blokere for den kvalitet vi står og mangler.
Internationalt skal vi virkelig kunne noget offensivt, vi skal kunne score mål. Med Daramy ude af truppen har vi ingen (måske Corner), der har offensiv kvalitet på det niveau.
Jeg er spændt på, om Neestrups drømmetransfer endnu en gang er en fastholdelse af truppen eller om han er i stand til at være mere ambitiøs – det mener jeg, at der er brug for. Skal PC lykkes skal han presses max. Vi har vundet mesterskabet med en i international sammenhæng meget svag trup.
Den allerførste aktivitet må gerne være PC ud. Jeg er ikke så bange for udskiftninger, når blot det er til det bedre. Jeg har på intet tidspunkt savnet JT – JN har på alle måder været et gigantisk løft og en understregning af, at udskiftninger er ufarlige, når det er til det bedre.
Udfordringen i den sammenhæng kan være, hvis bestyrelsen skal udpege en afløser. Den kompetence findes desværre ikke i bestyrelsen pt. Så mon ikke PC kører nogle dubiøse transfers igennem og oversætter dem til noget internationalt. Han skal naturligvis ikke lægges til last for de rygter, der har kørt den seneste uge, men jeg krydser fingre for, at han heller ikke lader sig inspirere.